Langs Teltkrovej i det sydøstlige hjørne af Kongens Mose vidner store tørvegravssøer om en tidligere omfattende tørveindvinding. Pindstrup Mosebrug A/S havde indvindingsretten frem til 2005, men pga. Naturfredningsloven fra 1979 og en senere fredning blev indvindingen betydeligt indskrænket. Pindstrup mente, at der var tale om ekspropriation og krævede en erstatning på 15 mio. kr. af staten. Sagen nåede helt til Højesteret, som dømte til statens fordel.
.

Kongens Mose er et statsejet, knap 400 ha stort moseområde vest for Draved Skov. Fra sidst i 1700‑tallet og frem til ca. 1930 blev der indvundet tørv til brændsel i mosen. Under 1. Verdenskrig blev et 8 ha stort område i den centrale del af mosen desuden forsøgt opdyrket med kartofler af russiske krigsfanger. Selv om forsøget kun stod på i tre år, træder »Russer‑fennen« stadig frem i landskabet som et tæt dække af blåtop på den ellers lyngklædte højmoseflade. I 1955 påbegyndte Pindstrup Mosebrug A/S en omfattende industrialisering af tørvegravningen i Kongens Mose. Gravemaskiner blev indsat, og der blev lagt tipvognsspor ud i mosen. Virksomhedens indvindingsret strakte sig fra 1955 til 2005 og dækkede et areal på 212 ha. I 1991 blev indvindingsretten dog reduceret til 39 ha i den nordlige del af mosen. I 2003 blev også græsproduktionen på afskrabningsfladerne indstillet. For at forbedre forholdene i mosen blev der 2007‑11 gennemført et større EU LIFE‑ projekt, hvor 100 ha med birketræer blev skåret ned, mens lukning af grøfter hævede vandstanden i ca. 140 ha af mosen.

I dag fremstår Kongens Mose som en mosaik af nedbrudte højmose‑ flader, aktiv højmose, hængesæk, skovbevoksede tørvemoser og brun-vandede søer. Siden LIFE‑projektet er der fundet 12 forskellige arter af tørvemos i det store område. Derudover omfatter plantelivet bl.a. blåtop, dyndstar, tuekæruld, smalbladet kæruld, vestlig tuekogleaks, hvid og brun næbfrø, hedelyng, klokkelyng, rosmarinlyng, tranebær, revling, pors og benbræk samt rundbladet og liden soldug. Insekterne er repræsenteret af en stor mangfoldighed af især guldsmede og svirrefluer, heriblandt sjældenheder som huevandnymfe og højmosemosaikguldsmed samt hedemosesvirreflue og sydlig dyndflue. Dertil kommer bl.a. argusblåfugl, moserandøje, grøn sandspringer og mosebugsvømmer.

Der er iagttaget mere end 200 forskellige fuglearter i Kongens Mose. Tidligere ynglede både urfugl, hedehøg og sortterne. De er dog forsvundet igen, og i dag er mosen bedst kendt for at huse flere par traner og enkelte tinksmede. Derudover omfatter ynglefuglene bl.a. lille lappedykker, lille præstekrave, bynkefugl, sortstrubet bynkefugl og sydlig blåhals. Som et kuriosum forsøgte et par stylteløbere i 2012 at yngle på en lille ø i en af tørvegravene. De tre unger bukkede dog under, da forældrefuglene forlod reden.

Kongens Mose blev fredet i 1991, og siden har den centrale del af mosen været lukket for offentligheden fra d. 1. marts til d. 30. juni. Sammen med Draved Skov er mosen desuden udpeget som både habitat‑ og fuglebeskyttelsesområde.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Tønder Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land