Løgum Klosters historie tager sin begyndelse i Seem lidt øst for Ribe, hvor et benediktinsk dobbeltkloster, dvs. et kloster for både nonner og munke, kendes fra midten af 1100‑tallet. Omkring 1166‑70 besluttede biskop Radulf at splitte klosteret op; nonnerne blev flyttet ind til Ribe, mens munkene overgik til cister cienserordenen. Omlægningen skete med munke fra Herrevad Kloster i Skåne. Et nyt og for cistercienserne bedre egnet sted for klosteret blev fundet i Løgum, hvortil konventet flyttede i 1173.
Løgum Kloster
Løgum Kloster set fra luften. Til venstre ses kirken og resterne af det middelalderlige kloster, der efter Reformationen overgik til hertug Hans den Ældre, som indrettede det til slot. De nyere bygninger th. er Løgumkloster Refugium, som bl.a. anvendes af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Løgumkloster Kirke er et af de ældste større teglstensbyggerier i Jylland. Dens plan er inspireret af cistercienserordenens kirker i Fontenay og Jouy i Frankrig, men har også et nært slægtskab med den tidligste sjællandske teglstensarkitektur. Kirken er på vellykket vis præget af symmetri i sine individuelle bygningselementer, hvilket i høj grad bidrager til at gøre Løgumkloster Kirke til et arkitektonisk mesterværk.
Løgumkloster Kirkes interiør set fra vest. Ved besøg i kirken opleves et markant skift i arkitektur, hvis man bevæger sig fra øst mod vest. Østenden af kirken, der blev påbegyndt ca. 1225, rummer flere senromanske træk, heriblandt de i billedet synlige tregruppevinduer og brugen af rundbuen. Den gotiske spidsbue har i udstrakt grad fundet anvendelse i kirkens vestende, som formentlig stod færdig ca. år 1300.
Når lyset på en sommerdag i 1325 strømmede ind i kirken ved vesper (aftenbøn), tændtes solnedgangens farver i højkirkens nye bemalede træfrontale. Lyset har strålet mod en indramning forsynet med bjergkrystaller, og arkadernes gyldne farver har skinnet i kontrast til de overliggende røde partier og figurfelternes olivengrønne bund. Figurerne, der er holdt i både purpur, røde, hvide og gyldne farver, er på denne måde trådt frem fra bund og indramning i aftenlyset. Frontalet opbevares i dag på Nationalmuseet.
Klosterstiftelsen
De danske cisterciensere yndede at give deres klosterlokaliteter omskrevne navneformer på latin, og i dette tilfælde blev Løgum til Locus Dei, »Guds sted«. Løgum Kloster var ledet af en abbed assisteret af en prior. Et cisterciensisk konvent bestod normalt af omtrent lige mange munkebrødre og lægbrødre, men i Løgums tilfælde har antallet af lægbrødre nok været begrænset, da klosteret fra begyndelsen af 1200‑tallet kun synes at have haft en enkelt ladegård, en såkaldt grangie, hvor lægbrødrene stod for landbrugsdriften. Til gengæld fik Løgum Kloster med tiden opbygget et anseeligt fæstegods bestående af omkring 200 bønder gårde fordelt på 22 sogne i det vestlige og centrale Sønderjylland, hvortil kom indtægten af tre møller og fire sognekirker samt nogle byejendomme i Ribe.
Det er begrænset, hvad der kendes til munkenes åndelige liv i Løgum. Mulig vis har det ikke været helt så bogligt som i andre dele af riget, men i hvert fald må munkene have varetaget de mange sjælemesser i klosterkirken, som var tilknyttet en del af de indkomne godsdonationer. Formelt set skulle munkene også fungere som præster i de inkorporerede sognekirker, men denne opgave er andre steder ofte blevet overladt til dårligt betalte vikarer uden for ordenen. Løgum Kloster lå i Ribestiftets del af hertugdømmet Slesvig og synes vedvarende at have nydt bispernes gunst; tre Ribebisper er begravet i klosterkirken.
Da Reformationen fór gennem Hertugdømmerne og i 1530’erne nåede til kongeriget, slap herreklosteret i Løgum længe relativt upåvirket. Først da den sidste abbed døde i 1548, blev klosteret sekulariseret og lagt under en verdslig forstander, men en form for klosterliv synes at have fortsat frem til 1550‑60’erne. Efter Reformationen blev klosterkirken omdannet til sognekirke for den lille landsby »Klosterby«, der sidst i middelalderen var opstået ved klosteret, og som siden udviklede sig til flækken Løgumkloster. Det gamle klostergods dannede frem til 1867 administrativ ramme om et eget Løgumkloster Amt.
Klosterets bygningshistorie
Munkene slog sig ned i Løgum ved Brede Å, hvor der formentlig allerede lå en sognekirke, som munkene overtog. Som afløser opførtes en ny sognekirke af tegl i Nørre Løgum, 2,5 km nord for klosteret. Kirken er årringsdateret til ca. 1190.
Klosterets grund er på tre sider af‑ grænset af vandløb og vådområder, som naturligt gav både den afsondrethed og mulighed for vandmølledrift, som ordenen efterstræbte. Oplevelsen af afsondrethed blev efterfølgende forstærket ved placeringen af en ny og større kirke som nordre fløj i anlægget ud imod adgangsvejen fra nord.
Af det engang vidtstrakte klosteranlæg, som var opført helt af tegl, er kirken og dele af østfløjen fortsat bevaret. Den 44 m lange kirkebygning er et af landets mest vellykkede eksempler på Valdemarstidens teglstensarkitektur. Kirken blev planlagt som en treskibet katedral med ret kor afslutning og et stort tværskib med kapeller efter den såkaldte Fontenay‑plan, opkaldt efter Fontenay Kloster i det østlige Frankrig. Byggeriet indledtes ca. 1225 med kirkens østparti, men som ved andre samtidige cistercienserkirker i Danmark viste det sig vanskeligt at færdiggøre hele det planlagte skib. I Løgum opførtes to fag, inden byggeriet blev afsluttet med vestgavlen omkring år 1300. Kirken er overhvælvet, og korsskæringens ribbeløse kuppelhvælv er inspireret af Ribe Domkirke.
Som noget ganske særligt er der i Løgum bevaret dele af inventaret fra begyndelsen af 1300‑tallet. Inventarstykkerne består af en malet alterbordsforside med en central fremstilling af Kristus som verdenshersker, på hver side omgivet af seks felter, der viser 12 scener fra Jomfru Marias levned (nu på Nationalmuseet). På selve alteret har stået det relikvieskab, der fortsat opbevares i kirken. Det er udstyret med fire hylder, hver med fire arkadesmykkede åbninger, som har indeholdt relikvier. På de to fløje er afbildet, hvilke helgener relikvierne stammede fra. Herudover findes en celebrantstol med tre pladser fortsat i kirken. Den stod oprindelig i højkoret. Inventarets malede fremstillinger afspejler cisterciensernes tidlige idealer om ikke at ty til unødig pragt gennem figurfrem stillinger og er et højdepunkt i den unggotiske kunst i Danmark. Fra senere i middelalderen er bevaret både krucifikser og andre helgenfigurer, som tydeligt viser, at denne tilbageholdenhed ikke prægede ordenen i senmiddelalderen. Fra kirken stammer hovedet af en fornem abbedstav fra 1200‑tallets anden halvdel (nu på Nationalmuseet). Den er skåret i elfenben og afbilder en abbed med fuldskæg omgivet af planteslyng.
Den nordlige del af klosterets øst‑ fløj fra 1200‑tallet er fortsat bevaret og er restaureret, så den fremstår, som den gjorde i middelalderen. Kapitelsalens ni hvælv bæres af fire søjler opført af glaserede tegl. I fløjens overetage var munkenes sovesal, dormitoriet, hvorfra munkene ad den rekonstruerede nattrappe i kirkens søndre tværskib blev samlet i koret til de natlige tidebønner. De nedrevne dele af klosteret kendes fra udgravninger 1913‑14 og en række senere mindre undersøgelser. Fløjene omgav en omtrent kvadratisk lukket klostergård forbundet af en hvælvet korsgang. Andre bygninger lå uden for hovedanlægget mod sydvest og sydøst. I engen mod syd er der udgravet betydelige rester af klosterets vandmølle, hvor de ældste årringsdateringer er fra 1100‑tallet.
Løgumkloster refugium
Løgumkloster Refugium blev indviet i 1960, og bag byggeriet stod Indre Mission, Kirkeligt Samfund (i dag: Grundtvigsk Forum), Grænseforeningen m.fl. Stedet kædede det folkekirkelige, nationale og kulturelle sammen, og præsten Anders Bork Hansen blev den første forstander.
I 1973 flyttede Præstehøjskolen til videreuddannelse af folkekirkens præster ind på det slot som hertugen af Gottorp havde opført vest for kirken. I 1992 blev Folkekirkens Pædagogiske Institut etableret på Kirkestien 2. De to institutioner blev lagt sammen i 2001 og indgik i 2014 i Folkekirkens Uddannelses‑ og Videncenter, der befinder sig på Kirkestien og i slottet og har tilbud til alle grupper af ansatte i Folkekirken. Ved refugiet ligger også Løgumkloster Højskole, indviet i 1962. I 1979 blev Løgum kloster Kirkemusikskole etableret; her uddannes organister, korledere, klokkenister m.m. I nærheden ligger også Løgumkloster Efterskole fra 1951, som er en del af Luthersk Missionsforening.
Løgumkloster Sogn har været præget af de kirkelige retninger repræsenteret i Sønderjylland: Nordslesvigsk Indre Mission, Indre Mission og KFUM/K, Luthersk Mission og grundtvigske kredse, som på skift sammen med menighedsrådet står for den daglige aftenandagt.
Videre læsning
Læs mere om kulturhistoriske museer og kulturarv i Tønder Kommune
Læs videre om
Læs også om
Se alle artikler om Klostre
