Kirker i Tønder Kommune

Områdets kirkebyggeri er for materialernes vedkommende temmelig heterogent. I kommunens nordøstligste del findes en mindre gruppe af granitkvaderkirker omfattende Agerskov, Branderup, Tirslund og Toftlund Kirker, hvorimod kirkerne i den sydlige del omkring Tønder samt Nørre Løgum Kirke og Løgumkloster Kirke er af munkesten. En større gruppe langs Vestkysten er opført i en blanding af importerede tufsten fra Rhinegnene samt munkesten og granitkvadre.

Af de rene teglstenskirker indtager Løgumkloster Kirke en særstilling, mens Højst Kirke fremstår som en af områdets bedst bevarede. Kirkens romanske dele omfatter apsis, kor og skib, hvis facader alle afsluttes af øvre rundbuefriser under et mindre bånd af bl.a. rundstave. Den rundbuede portal i syd sidder i et for byggematerialet typisk murfremspring. Den interessante teglstens kirke i Nørre Løgum, der regnes for en jysk aflægger af den sjællandske teglstensarkitektur, er opført i årene op mod år 1200, tidligst 1188. Gesimsfrisen har her form af rundbuer på dværgs øjler, som var brunglaserede ved opførelsen, hvilket tyder på, at den nu hvidkalkede kirke oprindelig stod i blank mur. En munkesten med runeindskriften »tihlsten«, indridset før brænding, stammer fra kirken.

I senromansk tid, ca. 1200‑ca. 1250, blev Agerskov Kirke udvidet med en tofags østforlængelse med tilhørende nordsakristi, der afløste apsis og kor. Begge de to østfag dækkes af samtidige ottedelte hvælv med trekløverprofilerede ribber. Formen på østfacadens lancetvinduer peger mod overgangen til unggotisk tid. Også Møgeltønder Kirke blev formentlig ved samme tid udvidet mod både øst og vest. Ballum Kirke udmærker sig ved at have en romansk, kalkmalet apsisdekoration med den tronende Kristus over en apostelrække, mens Nørre Løgum Kirkes granitdøbefont har en rig figurudsmykning.

Den senmiddelalderlige byggeaktivitet omfatter hovedsagelig tårne, våbenhuse og hvælv, mens Vodder Kirke fik et halvrundt sakristi ved korets østgavl. Rømø Kirke, der er kraftig udbygget efter Reformationen, er den eneste kirke i kommunen opført i gotisk tid, der stadig står i dag. Kun vestenden af dens skib og det sengotiske tårn er dog tilbage. Tårnet er af såkaldt tørninglensk type, der kendetegnes af en øvre afslutning bestående af fire blændingsprydede trekantgavle kronet af et firsidet pyramidetag. Typen er vidt udbredt i området og ses også i fx Skærbæk, Ballum og Brøns. Af den senmiddelalderlige Tønder Sankt Nikolaj Kirke, der efter Reformationen blev erstattet af Tønder Kristkirke, står kun tårnet tilbage. Det er bæltemuret af gule og røde munkesten og har et højt og iøjnefaldende spir med en lanterneagtig afslutning.

Som det øvrige sønderjyske område er Tønder Kommune rig på ældre kirkeinventar. Af træskulpturer fra gotisk tid er i Døstrup Kirke bevaret et unggotisk korbuekrucifiks fra ca. 1250‑75, hvis næsten 2 m høje korstræ krones af en sjælden halvcirkelformet himmelbue. Figuren har ligheder med en samtidig korbuekrucifiksgruppe i Højer Kirke. Fra ca. 1275 stammer også den såkaldte Brøns‑Madonna, der nu er på Nationalmuseet. Det velskårne, franskinspirerede arbejde viser en siddende Maria med barnet på skødet. Et træskærerarbejde fra sidste fjerdedel af 1400‑tallet i Vodder Kirke forestiller Sankt Laurentius. Den udtryksfulde figur, der er 185 cm høj, regnes blandt senmiddelalderens bedste skulpturarbejder. Den var oprindelig placeret på et nu forsvundet sidealter. Arbejdet er traditionelt tilskrevet den nordtyske mesterbilledskærer Bernt Notke, om end flere detaljer synes at pege i andre retninger.

Fra den seneste del af middelalderen er en stor mængde krucifikser, sidealtre og altertavler bevaret. I Brede Kirke findes både processions‑ og korbuekrucifiks, hvoraf sidstnævnte er et fint eksemplar svarende til det i Sønder Skast. I Arrild Kirke er alterbordsforsiden, altertavlen og en sidealtertavle fra samme tid, men udført af forskellige værksteder. Alter bordsforsiden prydes af et maleri af Kristus som verdensdommer. Altertavlen har en figurrig Golgatascene i midtskabet, mens sidealtertavlen rummer den apokalyptiske Madonna, hvis strålekrans dog næsten er borte. Samme motiv, men af en lidt anden type og i en bedre kvalitet, findes i Daler og Møgeltønder. I sidstnævnte kirke udgøres hovedstykket dog af en fornem altertavle, et mesterværk med en central korsfæstelsesscene, der flankeres af apostlene. Hovedparten af en række passionsmalerier på yderfløjene er bevaret.

I tiden omkring 1590 foretog lensmanden Peter Rantzau en større modernisering af Visby Kirke. Den romanske bygning blev omdannet til et langhus med nyt østafsnit, tårn i vest og på nordsiden et højt og smalt våbenhus. Gavlene fik svungne konturer og vandrette bånd, hvorved bygningen nu fremstår med stærkt renæssancepræg. Kirkens altertavle, der bærer Rantzaus våben, er fra 1593.

I Hostrup Kirke findes en lidt ældre orgelfacade fra 1635, der indtil 1844 var opsat i Ribe Domkirke. Rømø Kirke domineres nu helt af efterreformatoriske tilbygninger, benævnt »kviste«. Ældst af disse er den nordre fra 1626, der atter blev udvidet mod øst i 1750; den søndre tilbygning er fra år 1700, mens hele østenden blev ombygget i 1751. Det stemningsfulde og lavloftede interiør rummer bl.a. en beskedent dimensioneret prædikestol fra 1584.

En desværre hårdt restaureret kalkmalet hvælvudsmykning i Agerskov Kirke fra 1632 er et af Danmarks relativt få eksempler på kalkmalerier fra 1600‑1700‑tallet. Monumentaludsmykninger fra denne periode findes ellers typisk i Tønder Kommune i form af malerier på de flade trælofter som fx i Ubjerg Kirke, hvor loftsmalerier fra 1747 harmonerer med altertavlen fra 1743, stolestaderne fra 1774 og prædikestolen fra 1783. Kommunens yngste kirke er Bovlund Frimenighedskirke fra 1896. Den nyromanske bygning af røde teglsten er tegnet af Andreas Bentsen. Altertavle og alterbord er tegnet af Martin Nyrop, mens altermaleriet er udført af N.P. Mols.

Fra Tønder Kommune kendes mindst fire ødekirker, der alle blev nedlagt i tiden efter Reformationen, herunder Gråbrødrenes Klosterkirke. Herudover tilhørte en eller to kirker byens Helligåndshus, der i 1523 fik kongens tilladelse til at opføre et kapel. Institutionen menes dog at være væsentlig ældre, men dens ældre kirkebygning opfattes som brændt sammen med dele af byen i 1517. Kapellet og dens ældre forgænger, der sikkert lå samme sted, er ikke fundet, men kan have ligget under eller nær den yngre, fredede hospitalsbygning. Byens middelalderlige sognekirke var indviet til Sankt Laurentius. Sankt Nikolaj blev imidlertid byens kirke, og den gamle kirkegård, der lå i Vestergade, blev udstykket i 1533.

Til Tønder hørte et landsogn, Emmerske Sogn, der efter Sankt Laurentius’ nedrivning anvendte Emmerske Kapel. Det lå lige uden for byen og øst for vejen til Løgumkloster, indtil det blev nedrevet senest i 1543. To marknavne samt donering af penge til »sunte Jorgen to Tunderen« i 1494 antyder tillige eksistensen af en i øvrigt ukendt Sankt Jørgensgård uden for byen.

I den nordlige udkant af Rudbøl har der ligget en kirke ved navn Anflod. Sognet er omtalt i 1233, og ca. 1380 betalte kirken en afgift til Ribe Stift. Efter stormfloden i 1436 blev kirken nedlagt. En mulig ødekirke, der går under navnet Koldemosekirke, menes at have ligget i den sydlige del af den landsby, der har givet navn til Ellumsyssel, men forsøg på lokalisering har hidtil været forgæves. Endelig var det Emmerske Bedehus fra 1730, der var kirke for Tønder Landsogn indtil 2012. I dag benyttes bygningerne til efterskole.

Læs mere om kultur i Tønder Kommune

Læs videre om

• Brøns Kirke
• Møgeltønder Kirke
• Tønder Kristkirke

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Tønder Kommune
• Religion og Trossamfund i Tønder Kommune
• Visby Præstegård
• Kirkegårde i Tønder Kommune
• Herregårde og voldsteder i Tønder Kommune
• Franciskanerklosteret
• Løgum Kloster

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker