Sankt Jørgens kamp mod dragen.

.

Fakta

Malerierne er placeret i hovedskib og kapel. Malerierne er dateret til 1270-1520 (1175-1275 Senromansk, 1475-1550 Sengotik og 1275-1375 Tidlig gotik). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Ornamental udsmykning på og langs ribber, langs bue samt i kappen.
.

Kalkmalerierne i Løgumkloster Kirke forestiller Jørgen (Helgen, ridder), indskrifter, gestlige og verdslige stiftere, vrængefigurer og masker, fabelvæsener og fantasivæsener, kampscener og dyr. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, andre ornamenter, geometriske borter og planteornamentik borter. De ornamentale detaljer viser motiverne cirkel, firkant, rombe og trekant, krabbeblad, træ og busk, blomst (stilistisk), ranke og blad og trappe.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. I kirken er bevaret tre udsmykninger. I skibets hvælv en enkel ornamental udsmykning, mens kun et topornament er bevaret i det søndre kapel af den oprindelige udsmykning. Dertil en gengivelse af Sankt Jørgen med stort tohåndssværd på en af arkadebuerne mellem hovedskibet og søndre sideskib. Tohåndssværdet er forholdsvis sjældent ved denne fremstilling i vore kalkmalerier. Oftest ses han med en lanse.

Kalkmalerierne er i en generelt set tilfredsstillende bevaringstilstand.

Kirken

Løgumkloster Kirke, der har udgjort den nordre fløj i et cistercienserkloster, er opført ca. 1225-1325 i munkesten på granitsokkel. Som følge af et langvarigt byggestop under opførelsen er kirkens østparti romansk præget, mens vestpartiet (det meste af skibet) er gotisk præget. Kirken består af kor, tværskibe med hver to østkapeller, tredelt skib, et kapel i hjørnet mellem nordre sideskib og tværskib samt en åben forhal ved nordre sideskibs nordgavl. Under opførelsen af kirkens østende er de to østkapeller, som ligger nærmest koret, blevet forlænget ved tilbygning af endnu et kapel mod øst, så disses østgavl næsten flugter med korgavlen. Koret kommer derved til at fremstå som treskibet. Hele kirken har hvælv, der er samtidige eller kun lidt yngre end murene. Korsskæringsfaget har kuppel, mens kor, sideskibe og skibets vestligste fag har ottedelte hvælv. Alle øvrige hvælv er krydshvælv. Ved sydenden af søndre korsarm er et ubenyttet sakristi, der har udgjort den nordlige ende af klostrets delvist bevarede østfløj. Sakristiet er fra samme periode som de yngste dele af kirkens østparti og har tre samtidige hvælv. Over kirkens korsskæring er en moderne tagrytter, som har afløst en tidligere.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links