Som typisk barok herregård er Schackenborg et eksempel på de følgende 150 års herregårdsbyggeri med det karakteristiske trefløjede anlæg, hvor hovedbygningens symmetri er fremhævet med midtrisalit, og murene er hvidkalkede.
Schackenborg ligger i den østlige udkant af Møgeltønder, hvor byens karakteristiske Slotsgade, der blev anlagt af Schackenborgs daværende ejer, Otto Didrik Schack, i ca. 1680, fører op mod hovedbygningen. Herregården, der gennem 11 generationer blev nedarvet fra far til søn i slægten Schack, fremstår i dag som et hvidkalket, trefløjet anlæg i to etager med grå dekorationer. I hovedbygningens nærhed kan bl.a. også ses ældre staldbygninger og et stateligt porthus.
Schackenborg er bygget på ruinerne af Møgeltønderhus, der i middelalderen hørte under Ribe bispestol, og som efter Reformationen i 1536 overgik til kronen. Med undtagelse af årene 1583‑99 var Møgeltønderhus krongods indtil 1661, hvor rigsfeltherre Hans Schack blev ejer. Han begyndte opførelsen af den nuværende hovedbygning i 1664 med bibeholdelse af dele af murværket fra det gamle fruerstuehus og porthus. Bygningen, hvis aksefaste anlæg allerede på dette tidlige tidspunkt pegede frem mod barokkens idealer, blev op‑ ført i to stokværk med hovedfløj og to lidt lavere sidefløje. Hans Schack blev i 1671 ophøjet i grevestanden, og i 1673 omdøbte han herregården til Schackenborg, hvilket også gjaldt det grevskab, i øvrigt Danmarks mindste, hans søn Otto Didrik oprettede i 1676.
I løbet af et par generationer i første halvdel af 1700‑tallet blev hovedbygningen ombygget og yderligere tilpasset tidens barokstil, hvilket bl.a. betød, at hovedfløjens indgang blev markeret som en bred risalit. Lige ledes blev hovedbygningens interiører prægtigt moderniseret og udsmykket.
Schackenborg har som alle danske herregårde gennem tiden set både op- og nedgangstider. Ejeren 1741‑86, ligeledes med navnet Hans Schack, havde således en enorm gæld og måtte anmode om at lade godset komme under administration. Først i midten af 1800‑tallet var grevskabet igen kommet på fode. Sidste halvdel af 1800‑tallet blev til gengæld en opgangstid. Det kom bl.a. til udtryk i en restaurering af hovedbygningen i 1878, hvor midterrisalitten fik sit nuværende udseende med fronton med våben.
Slægten Schack ejede gården indtil 1978, da den barnløse Hans Schack havde testamenteret Schackenborg til prins Joachim, der besad gården indtil 2014. Siden da har den været ejet af Schackenborg Fonden, hvis formål bl.a. er at drive og bevare Schackenborg. I 2011 blev den meget specielle stråtækte lade fra 1870 indviet som Guldhorn‑ og Kulturcenter Slotfelt efter en omfattende restaurering. Fra slottets brolagte gårdsrum går en længdeakse med solitære træer, busketter og bede på begge sider. Sønderhaven på den anden side af vejen blev anlagt af enkegrevinde Sophie Dorothea Schack i slutningen af 1600‑tallet som barokhave med akser. I 1750’erne blev der plantet store lindealléer med en stor rotunde i deres skæringspunkt, og i begyndelsen af 1800‑ tallet blev haven omlagt i engelsk stil og udvidet med nåletræsplantninger.
