Solnedgang ved Oddesundbroen. Af . Begrænset anvendelse

Struer Kommune

Struer Kommunes logo.

.

Kort over Struer Kommune.

.

Herregården Hindsels er en karakteristisk vestjysk barokbygning anlagt i 1760’erne. Den trefløjede røde murstensbygning med den gennemgående hvide gesims og den brolagte gårdsplads samt havemurene blev fredet i 1991.

.
Struer og den smukke beliggenhed ud til Venø og Struer Bugter i Limfjorden på en solskinsdag i september i 2016. På billedet ses den nordøstligste del af byen med en del af havneområdet.
.

Artikelstart

De afvekslende landskabstyper i Struer Kommune er præget af både et bakket og et jævnt moræneland, der er smukt indrammet af Limfjordens bugter, vige, øer og halvøer. Meget naturligt er en stor del af kommunens friluftsliv da også knyttet til de kystnære områder og vandet. Der er flere badestrande, som besøges flittigt på solrige sommerdage, og kajaksejlads og windsurfing er populært. Sejlbåde pryder også farvandet, og hvis man har mod på det, kan man tage en tur med paraglider fra flere klinter.

Faktaboks

Areal
246,2 km²
Højeste punkt
62,3 m.o.h.
Kystlinje
146 km
Region
Midtjylland
Stift
Viborg
Provsti
Struer
Antal sogne
16
Befolkningsudvikling
19.334 personer (1950), 22.906 personer (1980), 21.270 personer (2018)
Befolkningstæthed i kommunen
86 personer/km² (2018)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2018)
Gennemsnitsalder i kommunen
44,7 år (2018)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
250.943 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
277.182 kr. (2017)
Hjemmeside

www.struer.dk

Med et areal på blot 246,2 km² hører kommunen til blandt de mindste i Region Midtjylland. Befolkningsmæssigt er kommunen med et indbyggertal på 21.270 (2018) også blandt de mindre i Danmark. Den ligger således tæt på den mindstegrænse på 20.000 indbyggere, som Strukturkommissionen pegede på som grundlag for en kommune. Den nuværende kommune opstod ved Strukturreformen i 2007, da de daværende Struer og Thyholm Kommuner blev lagt sammen. I 2004 sagde borgerne i Struer Kommune nej tak til en sammenslutning med Holstebro Kommune, og en lignende folkeafstemning i 2015 resulterede også i et nej, selv om et flertal i byrådet i begge tilfælde havde anbefalet et ja. Men et borgerflertal valgte selvstændigheden.

Siden Strukturreformen i 2007 har de to store partier, Venstre og Socialdemokraterne, skiftedes til at sidde på borgmesterposten. Man kan sige, at Struer er en svingkommune, til trods for at der ikke er den store politisk-ideologiske uenighed om, hvilken kurs kommunen skal have. Således er det overordnede fælles mål i den seneste aftale, Planstrategi 2019, at få standset faldet i befolkningstallet ved at gøre det attraktivt at bosætte sig i kommunen. Med et boligmarked, der siden 2007 har oplevet et stort prisfald på 20 %, ligger boligpriserne et godt stykke under både det regionale og det landsdækkende niveau.

Det område, som i dag udgør Struer Kommune, har været beboet langt tilbage i tiden, hvor stenalderfolket kunne ernære sig af jagt og fiskeri langs Limfjordskysten og de gamle fjordarme. Området syd for Struer var allerede i jernalderen forholdsvis tæt bebygget, hvilket fund af huse og andre kulturspor vidner om. Selv om der kun er fundet få bebyggelsesspor fra vikingetiden, lå landsbystrukturen dog fast ved begyndelsen af middelalderen. Struer voksede i 1500-tallet frem som ladeplads for købstaden Holstebro, og dens centrale beliggenhed ved overfartsstedet til Thy gjorde, at den både økonomisk og infrastrukturelt op gennem tiden har været stærkt knyttet til det øvrige Hardsyssel.

Agger Tanges gennembrud i 1825 fik stor betydning for handel og skibsfart i Struer, og behovet for en havn opstod. Da man imidlertid ikke selv kunne finansiere den, påtog Holstebro sig opgaven, og 1855-56 blev det første havneanlæg bygget. Havnen blev udvidet i 1865 som en følge af jernbanens ankomst til byen. Med tiden kom der dampskibsforbindelse til andre byer ved Limfjorden og til København. Alt dette fik indbyggertallet til at vokse kraftigt, fra blot 157 i 1860 til 4.715 i 1921, og der kom skoler, sygehus, mejeri og et andelsslagteri til.

Struer, der er Struer Kommunes største by med 10.375 indbyggere (2018), blev i 1917 købstad, og forskellige virksomheder inden for både handel og industri blev anlagt. Blandt andet blev Bang & Olufsen A/S (B&O) stiftet i 1925, og virksomheden har gennem tiden været en stor og vigtig arbejdsplads og har gjort Struer verdenskendt. I de senere år har B&O været igennem flere kriser, men lyd og akustik er fortsat en helt central del af kommunens identitet og fremtidsplaner. Erhvervsmæssigt profilerer Struer sig som lydens by, hvor man med udviklingsprojektet Sound Hub Denmark har fokus på bæredygtighed og klima for at kunne leve op til FN’s 17 verdensmål.

De frugtbare, bakkede morænejorder indbyder til opdyrkning, men der findes også flere interessante naturområder. De fleste ligger i tilknytning til kysten, og en del af dem er fredet. Det største fredede område er på 584 ha og omfatter brakvandssøen Kilen og dens omgivelser ved Struer. På en vandretur rundt om søen kommer man forbi overdrev, høje skrænter, rørsumpe, kildevæld og skove. Den 87 ha store fredning af strandengene på nordsiden af Thyholm med Katholm Odde, Munkholm Odde og den lille ø Fuglholm er også beskyttet. I træktiden finder den sjældne, højarktiske lysbugede knortegås føde her.

Den lokale forfatter Johannes Buchholtz skrev om Struer og egnen omkring byen og udgav sin første bog, Egholms Gud, i 1915. I hans hjem, som i dag er en del af Struer Museum, mødtes mange af datidens kulturpersonligheder som Jeppe Aakjær, Thøger Larsen og Johannes V. Jensen. Struer Museum huser desuden en stor samling af Limfjordsmalerne, bl.a. Knud Eel, og fjordlandskaber af Jens Søndergaard fra 1930’erne, ligesom museet formidler B&O’s historie.

Kommunevåben

Struers kommunevåben.

.

Ankeret er et søfartssymbol, mens stjerne og måne er hentet fra Hjerm Herreds segl, kendt fra 1556. Våbenet blev fastsat ved kongelig resolution d. 9. juni 1920 og med en mindre ændring registreret i Kommunevåbenregisteret for den daværende Struer Kommune d. 7. juli 1972. Våbenet er senest registreret i Kommunevåbenregisteret d. 5. januar 2007.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt et skråtstillet anker med vedhængende tov, ledsaget dekster af en seksoddet stjerne og sinister af en nymåne, alt guld.

Natur og landskab

Kysten i Struer Kommune er lang og varieret. Den omfatter flere markante kystklinter, heriblandt Odby Klint på det sydvestlige Thyholm. Odby Klint er udpeget som Nationalt Geologisk Interesseområde.

.

Oddesundbroen forbinder halvøen Thyholm i nord med resten af Struer Kommune i syd over farvandet Oddesund. Fra Thyholm er der via en dæmning forbindelse til Jegindø.

.

Struer Kommune strækker sig på tværs af den vestlige del af Limfjorden. I nord ligger Thyholm, som adskiller Nissum Bredning fra Skibsted Fjord og Kås Bredning og forbindes med den sydlige del af kommunen af Oddesundbroen. I stenalderen var Thyholm, Jegindø og Venø øer i Littorinahavet (Stenalderhavet). Den efterfølgende landhævning betød, at Thyholm blev forbundet med Den Nørrejyske Ø, hvorimod Venø og Jegindø er forblevet øer. Kommunens kyst er i høj grad præget af netop landhævningen, som har skabt marint forland foran de gamle istidslandskaber, men også af materialetransporten i Limfjorden, der bl.a. har dannet Munkholm og Katholm Odder samt odderne omkring Nørskov Vig på Venø. Littorinahavet formåede dog også at sætte sit tydelige aftryk, ikke mindst i form af flere dramatiske kystklinter.

Bag det marine forland møder man et landskab, som overvejende er skabt af is og smeltevand under sidste istid. Det gælder bl.a. Klosterhedens flade smeltevandsslette, bakkeøpartiet omkring Linde samt det bakkede og dalfurede landskab nord og syd for Struer. Ved Struer dannede smeltevandet en tunneldal under isen. I stenalderen blev tunneldalen til en fjordarm, som midt i 1800-tallet blev afskåret fra Limfjorden af en dæmning. I dag fremstår den som brakvandssøen Kilen.

Allerede i stenalderen udnyttede mennesker områdets rige muligheder for jagt og fiskeri, og i Kilens skrænter findes utallige hulveje, der vidner om, at den var et vigtigt overfartssted. Under isen blev der flere steder aflejret næringsrig moræne, og siden bronzealderen har dele af bl.a. Thyholm og områderne syd og øst for Struer været opdyrket. Det forklarer formentlig også, hvorfor kommunen er forholdsvis skovfattig. Selv om der findes enkelte ældre løvskove og egekrat, er de fleste nuværende skovområder anlagt siden slutningen af 1800-tallet.

Friluftslivet koncentrerer sig især langs den varierede kystlinje. Her findes flere badestrande, der benyttes flittigt om sommeren, ligesom der er gode muligheder for kajakroning og windsurfing. Desuden er de små havne et godt udgangspunkt for sejlads med lyst- og sejlbåde. Og vil man opleve istidslandskabet, odderne og Limfjorden fra luften, kan man tage en tur med paraglider fra Toftum Bjerge og Odby Klint samt fra klinterne på Venø.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Struer Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Struer Kommune.

.

Ældre stenalder er i Struer Kommune repræsenteret ved fund fra Maglemose- og Kongemosekulturen, men det er under Ertebøllekulturen, at oldtiden træder mere tydeligt frem, især med fund fra kystområderne ud mod Limfjorden. Fra yngre stenalder, hvor agerdyrkningen introduceredes, kendes to samlingspladser, der antagelig har haft en vigtig kultfunktion. Mange bronzealdergravhøje står endnu tilbage i landskabet, og gravfund fra perioden kan fortælle om forbindelser helt til Mesopotamien.

Spor efter huse fra jernalderen vidner om, at bl.a. området syd for Struer var forholdsvis tæt bebygget, og ved indgangen til middelalderen lå landsbystrukturen forholdsvis fast. Der opstod dog fortsat nye landsbyer i tidlig middelalder, hvilket må afspejle en befolkningsvækst. Struer voksede i 1500-tallet frem som ladeplads for Holstebro. Hovederhvervet i middelalderen var landbrug især domineret af husdyrbrug, idet heste og okser efterhånden blev eksporteret til andre steder i Europa. Også fiskeri var et vigtigt supplement i dagligdagen.

I perioden efter Reformationen varierede bebyggelsesmønsteret i det nuværende kommuneområde, idet landsbyerne søndenfjords var ret små, og enkeltgårde dominerede, hvorimod der lå store landsbyer på Thyholm. Efter en nedgang i 1600-tallet steg befolkningstallet igen i 1700-tallet. Her synes Strueregnen at have klaret sig rimelig godt igennem krige og pest, som ellers hærgede landet.

Fra anden halvdel af 1800-tallet skete der en hurtig udvikling i den nuværende Struer Kommune. Der blev anlagt en ny havn i Struer 1855‑56, og fra 1865 kom jernbanen til området, efterfulgt af bl.a. Thybanen, og Struer udviklede sig til et jernbaneknudepunkt. Indbyggertallet voksede især i de nye stationsbyer, og i 1917 blev Struer købstad. Hovederhvervet var dog fortsat landbrug og fiskeri.

Også i 1900-tallet blev der satset på udvikling og fremgang. I 1925 blev elektronikselskabet Bang & Olufsen (B&O) stiftet, og i 1938 åbnede Oddesundbroen. Efter en stadig vækst faldt indbyggertallet dog i det nye årtusind. Struer spillede fortsat en central rolle i erhvervslivet, men efterhånden udviklede hele kommunen sig til i højere grad at blive en bosætningskommune, og handels- og servicesektoren blev den største, bl.a. på bekostning af industrisektoren.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Struer Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018).

.

Struer Kommunes største by er Struer. Herefter følger den nærliggende Bremdal og stationsbyerne Hvidbjerg, Hjerm og Humlum, der i dag i overvejende grad er boligbyer. Den del af befolkningen, der ikke bor i disse byer, bor dels i fire mindre byer på 200-400 indbyggere, dels spredt i kommunens landdistrikter. Alle byerne og landdistrikterne har i løbet af tiåret op til 2018 oplevet stagnerende eller faldende folketal, mest i landdistrikterne og mindst i Struer, hvis tilbagegang, på trods af tab af detailhandel til Holstebro, har været begrænset. Dette skyldes hovedsagelig beskæftigelsen på en enkelt stor virksomhed, nemlig elektronikkoncernen Bang & Olufsen (B&O).

Læs videre om

Kultur

Kultur- og multihuset Folkets Hus i Struer.

.

Den ikoniske Beomaster 3000, radio og forstærker i ét, fra 1969 er blandt andre af B&O’s produkter udstillet på The Museum of Modern Art (MoMA) i New York.

.

Struer Kommunes kultur er præget af nærheden til vandet. Det ses i kunstnernes brug af vandet som motiv og i den lokale madkultur, hvor ålefiskeriet har spillet en central rolle.

Struer Museum, der åbnede i 1930, blev grundlagt af forfatteren Johannes Buchholtz og har en større samling af Limfjordsmalerne. På Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter og i Folkets Hus i Struer er der skiftende kunstudstillinger. I 1930’erne opstod en kunstnerkoloni ved Toftum Bjerge omkring Michael og Karen Sørensen. Malere som Jens Søndergaard, Kirsten Gye Sejg, Knud Eel og Anna Klindt Sørensen var blandt de kunstnere, der blev tiltrukket af områdets natur og lys. Knud Agger havde sommerhus på Venø, og hans malerier kan bl.a. ses på Struer Statsgymnasium og i Venø Kirke.

Der er 17 kirker i Struer Kommune, heraf 13 fra middelalderen. De fleste stammer fra perioden ca. 1150‑1250, dvs. fra romansk tid. Flere af kirkerne blev udbygget i den senmiddelalderlige gotiske periode. Venø Kirke fra ca. 1536 er en af landets mindste kirker. Tre kirker stammer fra tiden omkring år 1900, heriblandt Struer Kirke fra 1891.

Der kendes tre middelalderlige voldsteder. To af dem er sløjfede, mens herregården Volstrup ligger på et voldsted. Herregården Avsumgård kendes fra 1476; hovedbygningen er fra 1760’erne.

I Struers offentlige rum findes skulpturer af bl.a. Anker Hoffmann og Ingvar Cronhammar. På torvet i Struer mellem Vestergade og Østergade findes Struer Projektet (2000) af Thomas Bang og Ole Broager.

Johannes Buchholtz beskrev i sit forfatterskab Struer og egnen omkring byen; hans hjem er i dag museum. Også Jørgen Thorgaard har skildret området i sine romaner.

Forestillinger af turnerende teatre foregår i Folkets Hus, mens der er amatørscene i Toftum Hallen.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Flokken af barselsstorke på plænen over for Hvidbjerg Station nåede i 2016 op på 24. Foreningen Thyholm står bag Projekt BABYBOOM, som handler om at fejre de nyfødte thyholmere med barselsstorke i plænen og barselsgaver til de nybagte forældre. Projektet er bl.a. støttet af det lokale erhvervsliv på Thyholm.

.

Ved folkeafstemninger i 2004 og 2015 valgte borgerne i Struer Kommune selvstændigheden, skønt et flertal i byrådet begge gange anbefalede dem at sige ja til en sammenslutning med Holstebro Kommune.

Dermed er kommunen tæt på den mindstegrænse på 20.000 indbyggere, som Strukturkommissionen pegede på i sin betænkning fra januar 2004. Kommunen havde d. 1. januar 2018 21.270 indbyggere, men både Danmarks Statistiks fremskrivninger og kommunens egen prognose peger på et befolkningstal, der i 2020’erne vil komme under 20.000.

Inden for erhvervslivet udgør landbrug og industri en større andel end i resten af landet. Bang & Olufsen A/S (B&O) er den største private virksomhed og kommunens erhvervsmæssige stolthed og kendemærke. Sideløbende med at virksomheden efter årtusindskiftet har haft økonomisk modgang, har et partnerskab mellem kommunen og private virksomheder søgt at bruge kommunens styrkepositioner til at understøtte et udviklingsmiljø på lydområdet.

Til trods for at der siden 2008 har været flere virksomhedslukninger, er erhvervsfrekvensen tæt på landsniveauet, mens antallet af pendlere fra andre kommuner er blevet reduceret.

Kommunens borgere har et indkomstniveau under landsgennemsnittet. Sammen med en høj andel af ældre har det presset den kommunale økonomi. I prioriteringerne har byrådet lagt stor vægt på at bevare de lokale folkeskoler.

Politisk er Struer en svingkommune, hvor Venstre og Socialdemokratiet på skift har besat borgmesterposten.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner