Bebyggelsesmønsteret i perioden varierede geografisk, idet enkeltgårde dominerede, og landsbyerne var små søndenfjords, mens der fandtes store landsbyer på Thyholm. Efter en nedgang i 1600-tallet steg befolkningstallet i 1700-tallet. Struer fungerede som udskibningshavn for Holstebro, som dominerede handelen i området.
Vejrum Kirkes altertavle angiveligt fra 1632. Af Arnold Mikkelsen/Nationalmuseet.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Struer Kommune
I Vejrum Kirkes altertavle, som antagelig er fra 1632, er der nederst i storfeltet indsat en række alabastfigurer fremstillet i Midtengland omkring 1470. Ifølge en ældre overlevering gengivet i Atlas Danicus fra 1677 berettes, at tavlen var en del af lasten på et skib, der led skibbrud ved Bovbjerg, hvilket dog ikke lader sig eftervise.
Administrativ inddeling
Indtil 1662 var det nuværende kommuneområde fordelt på Lundenæs Len i syd, Bøvling Len i midten og enkelte dele mod vest samt Ørum Len på Thyholm og Jegindø. Lenene blev i 1662 til amter. Fra 1793 var området syd for fjorden underlagt Ringkøbing Amt, Thyholm og Jegindø Thisted Amt. Ved oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 var Struer Kommune fordelt på ni sognekommuner.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Struer Kommune oplevede antagelig en befolkningsvækst i 1500-tallet. I 1600-tallet skete en mindre nedgang som følge af krig og pest og afvandring til endnu hårdere ramte egne sydligere i Jylland. I løbet af 1700-tallet steg befolkningstallet igen. Man ved ikke meget med sikkerhed om befolkningsudviklingen før folketællingerne i anden halvdel af 1700-tallet, men mandtal og beretninger om få ødegårde giver en rimelig sikker indikation af, at Strueregnen klarede sig bedre gennem krigene og pesten end egnene mod syd. Selve Struer var i denne periode kun nogle få huse med mindre end 50 beboere.
Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 4.494 indbyggere i den nuværende Struer Kommune, der da bestod af 14 landsogne og Gimsing Sogn med Struer Huse. I 1850 var befolkningstallet vokset til 7.058 indbyggere, hvilket var en vækst omkring landsgennemsnittet.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Ifølge matrikuleringen 1683 var området søndenfjords domineret af enkeltgårde. Landsbyerne var ret små, og kun Linde nåede op på ti gårde. Gårdene fordelte sig jævnt, men i den vestlige og i særdeleshed den sydvestligste del af kommunen lå bebyggelsen noget spredt. Der var på denne tid ikke mange huse, og deres antal oversteg sjældent en fjerdedel af gårdenes. De fleste af dem havde et jordtilliggende; kun Gimsing Sogn skilte sig ud, idet der her var 17 jordløse huse.
Thyholm var derimod præget af store landsbyer: Odby med 21 gårde, Flovlev med 14, Semb, Barslev og Hvidbjerg med hver 13, Jestrup med 12 og Søndbjerg med 11. Derimod var der ikke mange enkeltgårde, kun i Lyngs og særligt på Jegindø dominerede de. I Hvidbjerg Sogn var der ret mange husmænd, 40 med jord og én uden, mod 87 gårdmænd.
Udskiftningen blev søndenfjords befordret af, at der i landsbyerne ofte var afstand mellem gårdene; selv i større landsbyer som Linde og Ølby var det muligt at lave en rimelig udskiftning og samtidig lade de fleste af gårdene blive i landsbyen. Hvor der var enkeltgårde, fik de deres jord rimeligt arronderet omkring bygningerne. Men her kunne det være svært for den enkelte gård at få ombyttet sin jord i de forskellige fællesskaber, så der opstod hist og her nogle meget uregelmæssige lodder.
Nordenfjords blev udskiftningen ikke helt som i de østjyske landsbyer, som bebyggelsen ellers lignede. De fleste landsbyer blev opdelt i mange lodder, og bebyggelsen blev ofte liggende i den gamle landsby. Jegindø, som i forvejen med sin enkeltgårdsbebyggelse mere lignede den søndenfjordske del, fortsatte også efter udskiftningen med at ligne denne. Væksten i antallet af huse var væsentlig mindre end søndenfjords. En mulig grund til den ringe vækst kunne være, at herregårdene ikke spillede nogen større rolle, så behovet for arbejdskraft var ikke så stort.
I perioden lå der kun tre herregårde i det nuværende kommuneområde: Kvistgård og Avsumgård i Vejrum samt Kokholm i Resen. Kokholm ophørte allerede tidligt i 1600-tallet med at være herregård. Kvistgård var endnu tidligere ophørt som herregård og blev fæstegods under andre herregårde. Også Avsumgård havde problemer med at kunne hævde sin status; i 1683 havde den 11 tønder hartkorn hovedgårdsjord, dvs. at den var meget lille, men i midten af 1700-tallet havde den flere hundrede tønder hartkorn bøndergods som tilliggende. Den havde i 1833 holdt stillingen og var den ene ud af kun to herregårde i Ringkøbing Amt, som stadig var komplette.
I Struer Kommune var der omkring 1795 mindst syv vindmøller og en vandmølle. En af vindmøllerne lå ved Avsumgård. Yderligere en vindmølle var blevet nedtaget i 1790.
Bebyggelse og erhverv i byerne
Udsnit af søkortdirektør Jens Sørensens søkort fra 1695, der viser Limfjordens vestlige del med Struer beliggende ved Venø Bugt. Struer var vokset frem i 1500-tallet som ladeplads for Holstebro.
I slutningen af 1500-tallet, måske lidt ind i 1600-tallet, fungerede Struer som udskibningshavn for Holstebro, og i 1733 blev den lagt ind under Holstebro som losse- og ladeplads. Holstebros monopol blev udvidet ved, at der godt nok fra 1798 måtte drives handel med grovvarer som tømmer, salt, tjære m.m. samt landbrugsvarer, men kun i regi af Holstebrokøbmænd. Virkningen af handelen, inklusive den megen smughandel, som fandt sted, var dog minimal. I første halvdel af 1800-tallet voksede Struers indbyggertal, hjulpet af Agger Tanges gennembrud.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Struer Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Struer Kommune
- Middelalderen i Struer Kommune
- 1850-1920 i Struer Kommune
- 1920-1970 i Struer Kommune
- 1970-2007 i Struer Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
