Højgruppen ved Mølbjerg
Højgruppen ved Mølbjerg. Af . Begrænset anvendelse

Oldtiden i Struer Kommune

Højgruppen ved Mølbjerg fra enkeltgravskultur i yngre stenalder. Det var især i det vestlige Danmark, disse enkeltmandsgrave var udbredte. Ofte genbrugtes gravhøjene til nye begravelser, hvilket gradvis gjorde dem større og højere.
.
Licens: Begrænset anvendelse
44 glasperler fra bronzealderen fundet i en urnegrav nær Humlum Kirke. Det var en sensation, da det i 2014 viste sig, at de blå glasperler er fremstillet i Mesopotamien i det nuværende Irak. Allerede i 1882 var det foreslået, at de skulle være af orientalsk oprindelse, men det var først, da det blev muligt at anvende laser til at analysere perlernes kemiske sammensætning, at det kunne bestemmes med sikkerhed, at de må være fremstillet i Mesopotamien.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Tidslinje over oldtiden i Struer Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Sporene i landskabet efter oldtiden domineres af de mange gravhøje, som især ved den såkaldte Oldtidsvej gennemskærer den vestlige del af området. Oldtidsvejen, der kan følges igennem en række nordvestjyske kommuner, træder tydeligt frem i terrænet i form af dybt indskårne hulveje i brinkerne mod overgangsstedet over Bredkær Bæk ved Kjærgård Mølle syd for Kilen.

Ældre stenalder

Ældre stenalder kendes hovedsagelig fra opsamlingsfund fra mindre bopladsområder. Enkelte fund stammer fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) og Kongemosekulturen (ca. 6400-ca. 5400 f.Kr.), men hovedparten af fundene knytter sig til Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.). Især langs kommunens kystlinje mod Limfjorden er der registreret et stort antal fund fra ældre stenalder. Fundene er opsamlet som løsfund på stranden eller på lavt vand. To er dog betegnet som bopladser, hvoraf den ene, som ligger ved Katholm Odde, er en skaldynge. Særligt på Jegindø og på Thyholms øst- og nordkyst forekommer der mange fund, hvilket nok afspejler, at der har været rekognosceret mere her end i andre områder. Herudover er der i Anglandsmose, ved Birkild og Movstgårde fundet vragdele fra stammebåde fra oldtiden, bl.a. to årer og et åreblad.

Yngre stenalder

I yngre stenalder, hvor agerdyrkning og husdyrhold blev fremherskende, kendes bopladsområderne fortrinsvis fra opsamlingsfund. Mere opsigtvækkende er fundet ved Mølbjerg af to samlingspladser, der var anlagt af tragtbægerkulturens folk ca. 3200-ca. 2800 f.Kr., og som sandsynligvis fungerede som rituelle samlingssteder. Deres beliggenhed ved Mølbjerg nær Kilen, hvor flere land- og vandfærdselsruter løber sammen, er således næppe tilfældig. Herudover findes der en del gravhøje fra enkeltgravskulturen (ca. 2800-ca. 2350 f.Kr.), bl.a. højgrupperne ved Mølbjerg og Råbjerg. Endelig er der ved Resen udgravet en stendyngegrav, som indeholdt en flintdolk dateret til senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.).

Bronzealder

Bronzealderens bebyggelse kendes kun sporadisk, men i Trudsøområdet i Struers udkant er der undersøgt flere bopladser fra bronzealderen, som vedblev at være i brug til ind i ældre jernalder. Herudover er der udgravet flere huse i Humlum fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.).

Det er dog fortrinsvis de mange gravhøje, der tegner bronzealderen i området. Kun få af højene er arkæologisk undersøgt, men især de mange høje, der indgår i Oldtidsvejen, formodes at være fra bronzealderen. I en urnegrav i den nu bortgravede Kongehøj, lige vest for Humlum Kirke, er der fundet to guldspiralringe samt 44 blå glasperler fremstillet i Mesopotamien ca. 1300‑1100 f.Kr. Ved Meldgård øst for Fousing er der desuden fundet et bronzesværd, som menes at stamme fra en overpløjet gravhøj. Herudover er der ved Makholm fundet moseofre bestående af krukker, en spydspids og en stangnål. Helleristninger i form af skålsten kendes fra Bastrup, Makholm og Knudbak.

Jernalder

Ved Kirketoft i Asp er der udgravet en bebyggelse fra førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-Kristi fødsel), der bestod af mindst ti bygninger. Ligeledes er der langs Vester Gimsingvej umiddelbart syd for Struer fundet huse og andre bebyggelsesspor fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.) på flere lokaliteter. Fundene tyder samlet set på, at området lige syd for Struer var et relativt tæt bebygget kulturland på denne tid.

Ved Sofienborg og Feldborg er der undersøgt flere stensatte jordfæstegrave fra perioden. Datidens religiøse forestillingsverden ses udtrykt i fx mosefund fra Asp, hvor der i en lille mose er fundet et lerkar dækket med et stykke udhulet træ og ved siden af to tørvespader.

Spor af yngre jernalders (ca. 375-ca. 800) bebyggelse er undersøgt ved Skovvang på Kilens vestside. Herudover er der i nuværende bebyggelsesområder gjort detektorfund af både smykker og mønter dateret til yngre jernalder og vikingetid, hvilket vidner om, at flere af bebyggelserne opstod allerede i denne periode.

Vikingetid

Vikingetiden (ca. 800‑1050) er kun repræsenteret i beskedent omfang. Der er kendskab til bebyggelsesspor ved Tornmark nær Hjerm, og herudover kendes periodens bygninger primært fra luftfoto som ved bl.a. Lyngs Kirke og Semb, hvor der er fundet grubehuse. Begge steder er der også gjort detektorfund af smykker og mønter fra vikingetiden. Et af de mest spektakulære detektorfund fra kommunen er et cirkulært guldhængesmykke fra Øster Tolsgård syd for Vejrumstad. Endelig er der fundet en fuglefibula og en arabisk dirhem-sølvmønt ved Humlum Kirke.

Videre læsning

Læs mere om historie i Struer Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid