Politik og planer i Struer Kommune

Artikelstart

Struer Kommunes selvstændighed var genstand for intens debat i årene 2004‑15. To gange har kommunen været på vej ind i en fusion med Holstebro Kommune, men ved folkeafstemninger i hhv. 2004 og 2015 sagde vælgerne nej til en sammenlægning. Befolkningens nej kom, til trods for at en sammenlægning begge gange var anbefalet af et flertal i byrådet.

Op til Strukturreformens ikrafttræden d. 1. januar 2007 endte det i stedet med, at den oprindelige Struer Kommune sluttede sig sammen med den lille Thyholm Kommune, der kun havde omkring 3.500 indbyggere. Med et samlet indbyggertal i 2007 på ca. 22.500 blev den nye Struer Kommune en af landets mindste med tilhørende organisatoriske udfordringer. Kommunen har på skift haft socialdemokrater og Venstrefolk på borgmesterposten.

Den nye kommunes politiske landskab

Da Strukturreformen i 2004 blev vedtaget i Folketinget, var politikerne i både Holstebro og Struer Kommuner indstillet på en sammenlægning. I Struer var opbakningen i begyndelsen entydig i byrådet, men enigheden forsvandt, da en endnu større fusion blev foreslået. Syv kommuner i området havde siden 1990’erne samarbejdet om blandt andet turisme og erhverv, og hvis resultatet blev en storkommune med alle syv, ville det samlede befolkningstal runde 100.000. Det ville indebære en storkommune med Holstebro som den største by og omfattende bl.a. Lemvig og Struer Kommuner.

Udsigten til en så stor kommune splittede enigheden i Struer. Den borgerlige fløj gik fortsat ind for sammenlægning med Holstebro, men Socialdemokratiet med borgmester Leif Erik Sørensen i spidsen stillede sig skeptisk over for kæmpekommunen.

Den 21. september 2004 blev der afholdt en vejledende folkeafstemning i den daværende Struer Kommune. Det endte med, at 50,7 % af de afgivne stemmer gik ind for at bevare kommunens selvstændighed, mens 48,7 % støttede en sammenlægning med Holstebro Kommune. Byrådet respekterede det snævre nej til en større fusion.

Der var dog bred opbakning til en fusion med den lille Thyholm Kommune. Dermed endte diskussionerne om store sammenlægninger i stedet med skabelsen af en af landets mindste kommuner.

Leif Erik Sørensen (S) havde været Struer Kommunes borgmester siden 1998, men han måtte i 2005 trække sig pga. sygdom. Niels Viggo Lynghøj (S) overtog borgmesterposten, men efter kommunalvalget i 2005 blev Martin Merrild (V) formand for sammenlægningsudvalget og dermed den nye kommunes første borgmester fra d. 1. januar 2007.

Uanset hvilket parti der har haft borgmesterposten, har forholdet til Holstebro Kommune altid været omdiskuteret. Tanken om at blive styret fra Holstebro Kommune har vakt modstand i Struer, og det kom igen til udtryk, da nye planer om sammenlægning med nabokommunen blev fremlagt i 2013.

Politikerne i Struer Kommune erkendte, at det både var dyrt og administrativt besværligt at drive en kommune med et voksende antal ældre og faldende indbyggertal. I Holstebro var man med på fusionstanken, da bl.a. konkurrencen med Herning Kommune om anlægs- og kulturprojekter gav mod på at vokse i størrelse.

Struer Kommunes daværende borgmester, Mads Jakobsen (V), engagerede sig stærkt i at anbefale et ja, men ved en ny vejledende folkeafstemning d. 3. december 2015 sagde borgerne klart nej. Medvirkende var resultatet fra Thyholm-området, som siden den forrige afstemning i 2004 var blevet en del af kommunen. Med 67,9 % nej-stemmer og kun 32,1 % ja-stemmer måtte byrådets flertal igen se sit forslag falde. Ved en afstemning samme dag sagde også borgerne i Holstebro Kommune nej til sammenlægningen. Med disse klare resultater forstummede alle planer om sammenlægninger til fordel for videreudvikling af praktiske samarbejder.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Struer Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017*
2005 2009 2013 2017
A. Socialdemokratiet 10 9 8 8
B. Radikale Venstre 0 0 0 1
C. Det Konservative Folkeparti 2 1 2 1
F. Socialistisk Folkeparti 1 2 1 2
I. Liberal Alliance - - 0 0
O. Dansk Folkeparti 1 2 1 1
V. Venstre 11 7 9 8
Ø. Enhedslisten 0 0 0 0
Å. Alternativet - - - 0
L. Lokallisten 1 - - -
I alt 25 21 21 21
Kvinder 6 7 7 6
Mænd 19 14 14 15
Stemmeprocent 73,9 % 75,3 % 78,7 % 77,4 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Samtidig har udviklingen bekræftet Struer Kommunes status som en af Danmarks svingkommuner. Siden sammenlægningen er magten ved hvert valg skiftet mellem Socialdemokratiet og Venstre; senest måtte Mads Jakobsen (V) afgive posten efter kommunalvalget i 2017. Ved konstitueringen efter valget blev det Niels Viggo Lynghøj (S), der kunne vende tilbage til borgmesterkontoret og dermed sin tredje periode som kommunens førstemand.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015 og 2019 i Hedensted Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019
A. Socialdemokratiet 25,4 % 28,4 % 28,6 % 30,2 %
B. Radikale Venstre 3,2 % 6,1 % 2,0 % 4,4 %
C. Det Konservative Folkeparti 6,8 % 3,4 % 4,2 % 7,1 %
D. Nye Borgerlige - - - 1,7 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,6 %
F. Socialistisk Folkeparti 12,8 % 9,8 % 4,4 % 6,2 %
I. Liberal Alliance - 4,2 % 4,4 % 2,0 %
K. Kristendemokraterne 2,0 % 5,5 % 1,3 % 4,1 %
O. Dansk Folkeparti 11,6 % 11,3 % 21,7 % 8,4 %
P. Stram Kurs - - - 1,6 %
V. Venstre 35,8 % 28,2 % 26,1 % 29,3 %
Y. Ny Alliance 1,7 % - - -
Ø. Enhedslisten 0,7 % 3,1 % 4,8 % 3,1 %
Å. Alternativet - - 2,3 % 1,4 %
Stemmeprocent 87,6 % 89,0 % 87,2 % 84,7 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Selv om Socialdemokratiet og Venstre har haft borgmesterposten på skift siden Strukturreformen, er kommunen ikke præget af ideologisk uenighed, men har tradition for brede budgetforlig på tværs af partiskel. Hele byrådet stod således sammen om budgetforliget for 2019 og de overordnede rammer for økonomien de efterfølgende tre år.

Trods beskedent beskatningsgrundlag og overvægt af lavindkomstgrupper har kommunen siden Strukturreformen holdt en skatteprocent tæt på det gennemsnitlige. Det kommunale serviceniveau er opgjort til at være 3 % lavere end landsgennemsnittet.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Struer Kommune i 2009 og 2018. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2009 2018
Serviceniveau (DK = 1,00) 0,92 0,97
Udskrivningsprocent 24,5 % 25,3 %
Grundskyldpromille 20,61 ‰ 22,9 ‰

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Den stramme udgiftspolitik kommer til udtryk i, at udgifterne til ældre og handicappede i 2017 var på 43.995 kr. pr. borger på 67 år og derover, hvilket er 19 % lavere end på landsplan. Også på daginstitutionsområdet er udgiftspolitikken stram, og Struer Kommune havde i 2017 den næstlaveste udgift pr. barn blandt alle landets kommuner. Derimod prioriteres skoleområdet, hvor udgifterne er på niveau med landsgennemsnittet. På kulturområdet brugte kommunen 1.907 kr. pr. indbygger, hvilket er 22 % mere end på landsplan. Her prioriterer Struer Kommune at matche Holstebro Kommune, særligt hvad angår musik og idræt.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

I slutningen af januar 2019 havde fem elever fra 2.g’s musikhold båret instrumenter, forstærkere og højttalere op på Struer Statsgymnasiums tagterrasse, hvor de spillede Beatlesnumre. Musikken strømmede ud over lydens by og blev nydt af de forbipasserende.

.

Det overordnede mål for kommunen er at standse faldet i befolkningstallet ved at øge antallet af tilflyttere. Planstrategi 2019, der blev vedtaget i februar 2019, understreger, at Struer er en bosætningskommune, hvor det skal være attraktivt at bosætte sig, holde ferie og arbejde.

Strategien søger at gøre kommunens beskedne størrelse til et aktiv og taler om at være tæt på, både når det gælder mennesker, natur og teknologi.

Byrådet fokuserer på kommunens herlighedsværdier med naturen og beliggenheden ved Limfjorden samt på at styrke et image med en selvstændig profil i forhold til naboerne i Holstebro Kommune.

Lyd omtales i strategien som identitet og dynamo for udviklingen i kraft af Bang & Olufsen (B&O) og rækken af andre virksomheder inden for lyd og akustik. Centralt står Lydens By, et fælles kommunalt- privat projekt, som skal profilere Struer. Markedsføring af byen skal spille sammen med erhvervs- og udviklingsprojektet Sound Hub Denmark, hvor kommunen sammen med virksomheder, fonde og forskningsinstitutioner arbejder på at udvikle Struer Kommune til et unikt internationalt inkubationsmiljø inden for lyd og akustik.

Med fokus på bl.a. rent vand, anstændige jobs, bæredygtige byer og lokalsamfund, ansvarligt forbrug og klimaindsatser gør Planstrategi 2019 også FN’s 17 verdensmål til udviklingsmål for kommunen.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Struer Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer