Paraglidning ved Bovbjerg. Af . Begrænset anvendelse

Lemvig Kommune

Lemvig Kommunes logo.

.

Kort over Lemvig Kommune.

.

Lemvig Havn på en lun dag i juli 2013.

.

Udsigt over Lemvig med Lemvig Kirkes karakteristiske kuppelspir fra 1933‑35 i forgrunden.

.

Artikelstart

Lemvig Kommune ligger smukt ved hav og fjord – i »Bakker og Bølgers Land« med digteren Thøger Larsens ord. Landskabet og især Vesterhavet har inspireret mange kunstnere pga. den åbne himmel, de høje skrænter og elementernes vildskab. Bovbjerg Badehotel var i en periode i 1920’erne samlingssted for kunstnere, digtere og skuespillere. Særligt har malerne Jens Søndergaard og Niels Bjerre fundet inspiration i egnen. Bjerre udsmykkede i årene 1930‑34 Lemvig Bibliotek, og Søndergaard lavede i 1937 to fresker til den daværende Lemvig Skole i gaden Vasen.

Faktaboks

Areal
508,8 km²
Højeste punkt
89,9 m.o.h. (Bavnehøj)
Kystlinje
148 km
Region
Midtjylland
Stift
Viborg
Provsti
Lemvig
Antal sogne
24
Befolkningsudvikling
24.726 personer (1950), 24.938 personer (1980), 20.133 personer (2018)
Befolkningstæthed i kommunen
40 personer/km² (2018)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2018)
Gennemsnitsalder i kommunen
45,6 år (2018)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
254.120 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
277.182 kr. (2017)
Hjemmeside

www.lemvig.dk

Af kommunens lidt over 20.000 indbyggere bor omkring en tredjedel i Lemvig, hvis gamle bydel ligger i bunden af Lem Vig, omgivet af stejle dalskrænter. Kommunens fem største byer er Lemvig med 6.978 indbyggere, Thyborøn med 2.035, Harboøre med 1.484, Nørre Nissum med 1.000 og Bøvlingbjerg med 522 indbyggere (2018).

Hovedstilstandslinjen, som markerer den yderste grænse for Nordøstisens udbredelse under sidste istid, gennemskærer kommunen fra Bovbjerg og østpå til Dollerup i Viborg Kommune. Linjen danner et tydeligt skel, som adskiller det frodige morænelandskab i nord fra den næringsfattige hedeslette i syd. Kommunens kystlandskab varierer mellem den barske Vesterhavskyst, over de mere rolige kyster i Limfjorden til de beskyttede kyster i Nissum Fjord.

Langs Vesterhavskysten ligger en række strandsøer, som tiltrækker mange rastende trækfugle, navnlig vade- og andefugle. Af den grund er store dele af områderne fredet og udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Harboøre Tange har gode ynglebestande af vibe, rødben og alm. ryle, mens engene ved Nissum Fjord huser grågæs og store kobbersnepper. I rørskovene har rørdrum og rørhøg rede. I 2018 blev Naturpark Nissum Fjord oprettet. Den 22.670 ha store naturpark skal styrke både naturen og friluftslivet omkring fjorden.

Fund af genstande i rav og rensdyrtak vidner om beboelse i området i ældre stenalder. Storstensgravene er i dag forsvundet, men en lang række gravhøje fra bronzealderen er bevaret. Rammedige sydvest for Lemvig er et imponerende forsvarsværk fra jernalderen. I tidlig middelalder lagde bebyggelsen sig fast, og bosættelsen var præget af flere mindre landsbyer. Lemvig er formentlig opstået i 1200-tallet, men den blev først købstad i 1500-tallet.

Fra 1600-tallet var Harboøre og Agger Tanger udsat for sandflugt, erosion og havets gennembrud. De to mest markante gennembrud var ved Agger i 1825 og ved Thyborøn i 1862, hvor Thyborøn Kanal blev dannet. Agger Kanal sandede til, men Thyborøn Kanal blev sikret med høfder fra 1875.

I 1879 kom jernbanen til Lemvig, med jernbanestation lidt oven for byen. Siden blev der også etableret en bane ned til havnen, som blev udbygget i 1895. I 1899 fik Lemvigbanen endestation i Thyborøn. I dag hører Thyborøn til blandt de tre største fiskerihavne i Danmark.

Opdyrkningen af hedesletterne mod syd foregik fra slutningen af 1800-tallet og op til midten af 1900-tallet. Fra 1880’erne begyndte staten at opkøbe og tilplante store områder, som blev til det store sammenhængende skovområde Klosterheden. Det var i denne plantage, at staten i 1999 udsatte de første bævere, der sætter deres præg på landskabet ved at fælde træer og bygge dæmninger.

Religion har stor betydning i Lemvig Kommune, hvor indbyggernes medlemskab af folkekirken ligger ca. 12 % over landsgennemsnittet. Sidst i 1800-tallet kom kirkelige vækkelser til området, og grundtvigianere og ikke mindst Indre Mission fik en solid position. Indre Mission grundlagde en højskole og et seminarium i Nørre Nissum i slutningen af 1800-tallet. Pastor Carl Moes begravelsestale i Harboøre i 1893, da 26 fiskere druknede, blev landskendt og debatskabende, særligt fordi den var mere fordømmende end trøstende.

Lemvig er nok især kendt af mange fra tegneserien Livets gang i Lidenlund, skabt af Henning Gantriis, der er født i byen. På Lemvig Museum findes en samling af Gantriis’ originaltegninger, og herfra udgår en afmærket vandrerute »I Gantriis’ fodspor«, der går forbi flere markante miljøer fra tegneserien, bl. a. Café Perlen. Denne café har dog aldrig eksisteret, men var en guldsmedeforretning i Vestergade, hvor guldsmeden og hans venner dagligt samledes i baglokalet og udvekslede sladder.

Lemvig Kommune har en række industrivirksomheder, hvoraf FMC Rønland (det tidligere Cheminova) er den største. Kommunen er en udpræget Venstrekommune og opstod i forbindelse med Strukturreformen i 2007 ved sammenlægningen af Lemvig Kommune og Thyborøn-Harboøre Kommune. I de oprindelige planer indgik en ny storkommune med Holstebro som centrum, men det forslag blev nedstemt ved en folkeafstemning i 2004.

Kommunen er en del af Region Midtjylland og har i dag en befolkning på 20.133 (2018). Det gør den til en af landets ti mindste kommuner. Prisen på ejerboliger var i 2017 den laveste blandt de 19 kommuner i Region Midtjylland (målt pr. m2). Dette skyldes en længere periode med flere fraflytninger end tilflytninger og et fødselsunderskud. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil denne udvikling fortsætte med et befolkningstal på 16.832 i 2045.

Kommunevåben

Lemvigs kommunevåben.

.

Lemvig Kommunes nuværende våben baserer sig på det våben, der blev registreret for Lemvig købstad i 1938, og som blev videreført af Lemvig Kommune i 1970. Våbenet kendes fra segl fra 1608, hvor det afløste et ældre segl med andet figurindhold. Tårnet – som nok er kirketårnet – står mellem to klitter under to stjerner og over bølger. Våbenet er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 1. juli 2008.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt et af to sølv klitter formet som mod midten bøjede ulvetandssnit omgivet over sølv bølger stående sølv tårn med et af to sekstakkede sølv stjerner ledsaget kuppelformet sølv spir med sølv fløj.

Natur og landskab

En flok hjejler har samlet sig i det lavvandede fjordområde ved Harboøre Tange.

.

Når vestenvinden blæser vinkelret på Bovbjerg Klint, presses luften op og fanges af paraglidernes vingeformede skærme. I baggrunden ses et par af de mange høfder, der findes langs hele klinten for at beskytte den mod erosion.

.

Landskabet i Lemvig Kommune veksler mellem hedesletter, morænelandskaber, bakkeøer og lange kyststrækninger. Hovedstilstandslinjen, som markerer den yderste grænse for Nordøstisens udbredelse under sidste istid, gennemskærer kommunen fra Bovbjerg og østpå til Dollerup i Viborg Kommune. Linjen danner et tydeligt skel, som adskiller det frodige morænelandskab i nord fra den næringsfattige hedeslette i syd. I Bovbjerg Klint, der ligger ved Hovedstilstandslinjen, kan man se, hvordan isen har skubbet jordlagene op.

Kommunen har kyst ud mod både det barske Vesterhav, hvor bølger konstant æder sig ind i kysten, og Nissum Bredning i den fredeligere Limfjord, hvor vandstanden under stormfloder kan stige så meget, at bølgerne også her formår at erodere klinterne. Kysterosionen foran Bovbjerg har bidraget med materiale til opbygningen af både Limfjords- og Thorsmindetangerne. I 1862 førte et gennembrud af Limfjordstangerne til dannelsen af Thyborøn Kanal. Den korte kanal, som står for størstedelen af vandudvekslingen i Limfjorden, har haft stor betydning for kystudviklingen i de vestlige Limfjordsegne. For at dæmpe erosionen på Vesterhavskysten og fastholde åbningen af Thyborøn Kanal kystbeskyttes såvel kysten som kanalen.

Fra slutningen af 1800-tallet blev der anlagt skov på den gamle hedeslette, og i dag udgør Klosterheden landets største hedeplantage. Klosterheden består af Kronhede Plantage i vest og Klosterhede Plantage i øst. De to plantager adskilles af Flynder Å, som i 1999 dannede rammen om den første udsætning af bævere i Danmark. Bæverne har siden bredt sig langt mod øst, nord og syd, og i Flynder Å-systemet kan man mange steder se dæmninger og gnavespor fra de store gnavere.

Flynder Å løber ud i den lavvandede Bøvling Fjord, som udgør den nordlige del af Nissum Fjord. Fjorden kantes af vidtstrakte strandenge, der sammen med selve fjorden fungerer som en vigtig rasteplads for trækkende ande- og vadefugle. Også Gjeller Odde ved Nissum Bredning er et yndet raste- og yngleområde for en række forskellige fuglearter.

I 2018 så Naturpark Nissum Fjord dagens lys. Den nye, 22.670 ha store naturpark skal både styrke naturen og friluftslivet omkring fjorden. Her skal trampestier og forskellige faciliteter supplere kommunens mange cykel- og vandreruter, som i dag omfatter Vestkystruten og en panoramarute samt både en Hjertesti, en Skulptursti og en Planetsti. Derudover er der gode muligheder for at nyde strandlivet på badestrandene ud mod såvel Vesterhavet som Limfjorden.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Lemvig Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Lemvig Kommune.

.

Ud over fund af genstande i rav og rensdyrtak vidner bopladser fra Maglemose- og Ertebøllekulturerne om menneskelig tilstedeværelse i området i ældre stenalder. Storstensgrave opført af den tidlige bondebefolkning er forsvundet, og i dag er de ældste synlige spor en lang række gravhøje fra bronzealderen, der afspejler, hvor der i perioden har boet folk i området. Rammedige fra jernalderen er et imponerende forsvarsværk med vold og voldgrav, der må have baggrund i ufredstider.

I tidlig middelalder lagde bebyggelsen sig fast, og bosættelsen var præget af flere mindre landsbyer. Lemvig er formodentlig opstået i 1200-tallet, men den blev først købstad i 1500-tallet. Gudum Kloster, der stammer fra højmiddelalderen, erhvervede en del jord i området. Hovederhvervet var landbrug, og ud over korndyrkning var hestehold og hesteeksport en vigtig indtægtskilde.

I midten af 1300-tallet hærgede pesten området med befolkningsnedgang til følge. I de følgende århundreder svingede befolkningstallet med vækst i 1500-tallet efterfulgt af tilbagegang i 1600-tallet og fremgang igen fra begyndelsen af 1700-tallet. I perioden frem mod 1850 lå de fleste gårde spredt som enkeltgårde. Derfor fandt der ikke en udskiftning sted på samme måde som i andre områder. Den lille købstad Lemvig oplevede især efter åbningen af Limfjorden mod vest i 1825 en betydelig vækst.

Infrastrukturen blev forbedret fra anden halvdel af 1800-tallet med bl.a. åbningen af Vemb-Lemvig-banen og anlæggelsen af en havn i Thyborøn i begyndelsen af 1900-tallet. Landbrug og fiskeri, herunder østersfiskeri i Nissum Fjord, var stadig de vigtigste erhverv. Harboøre, der var vokset frem som et fiskerleje i 1500-tallet, blev mod slutningen af 1800-tallet stærkt præget af religiøs vækkelse.

Under Besættelsen anlagde tyskerne et større fæstningsanlæg ved Thyborøn, der bestod af over 100 bunkere. Industrien, især knyttet til fiskeri, var i fremgang i løbet af 1900-tallet, og i 1953 flyttede kemivirksomheden Cheminova til Rønland ved Harboøre.

Fra 1980’erne var der et kontinuerligt fald i befolkningstallet. Der blev anlagt en række vindmølleparker, og i 2002 åbnede et testcenter for vindmøller ved Høvsøre.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Lemvig Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018).

.

Lemvig Kommune er en af Danmarks tyndest befolkede kommuner. Samtidig har industriudviklingen været beskeden, og det samme gælder urbaniseringen: Næsten en tredjedel af kommunens befolkning bor spredt eller i bebyggelser under 200 indbyggere. I hovedbyen Lemvig bor ligeledes godt en tredjedel, og den sidste tredjedel bor i mindre byer med mindst 200 indbyggere. De største af disse er de traditionelle fiskeribyer Thyborøn og Harboøre samt skolebyen Nørre Nissum, som alle har en ensidig erhvervsstruktur og fra år 2000 har oplevet betydelig tilbagegang i folketallet fra 7.332 indbyggere til 6.978 i 2018. I det hele taget har store dele af kommunen haft tilbagegang. Det gælder også de mindre byer Bøvlingbjerg og Bækmarksbro på hedesletten samt Ramme i morænelandet.

Hovedbyen Lemvig havde en svag fremgang omkring Strukturreformen i 2007, men har siden tabt folketal. Kommunen forsøger at fastholde og tiltrække bosætning, dels ved at eksponere områdets rekreative kvaliteter, dels gennem byforbedringer. Et eksempel er udviklingen af Lemvig Havn, som også tjener som klimasikring. Ligeledes er det en prioritet at lede gennemgående trafik uden om Lemvig og byrækken Klinkby-Hove-Tørring.

Læs videre om

Kultur

Landskab med gårde, Harboøre fra 1888 af Niels Bjerre. Motivet er fra de hjemlige landskaber, hvor den ensomme vandrer leder os ind i billedets møde mellem menneske og natur.

.

Bodil Kaalunds udsmykning af Lemvig Kirke førte til hendes gennembrud som kunstner. Udsmykningen omfatter 37 billeder udført i perioden 1977‑88 med motiver fra både Det Nye og Det Gamle Testamente.

.

Stribe fra 1977 fra tegneserien Livets gang i Lidenlund.

.

Lemvig Kommunes historie og kultur præges af Vestkysten og det barske landskab. Mange strandinger, ikke mindst strandingen af det russiske orlogsfartøj Alexander Nevskij ud for Harboøre Tange i 1868, fik en fremtrædende plads i de lokale erindringer. På Kystcentret Thyborøn er der en udstilling om begivenheden. Den store ulykke på Harboøre, hvor 26 fiskere omkom i 1893, mindes også stadig.

Kommunen har et aktivt religiøst liv, og indbyggernes medlemskab af folkekirken ligger et stykke over landsgennemsnittet. Sidst i 1800-tallet kom kirkelige vækkelser til området, hvor grundtvigianere og ikke mindst Indre Mission fik en solid position. Indre Mission grundlagde højskole og seminarium i Nørre Nissum i hhv. 1887 og 1892.

Der findes 26 kirker i Lemvig Kommune. Kirkegårdene ved Trans, Ferring og Fjaltring Kirker ligger tæt ved havet og fremstår med hvide stakitter omkring gravene og stort set uden beplantning.

I 1200-tallet oprettedes nonneklosteret Gudum Kloster. Der kendes fire middelalderlige voldsteder i kommunen og ni herregårde, bl.a. Rysensten Hovedgård og Kabbel Hovedgård.

Områdets nyere kulturhistorie, bl.a. hornskemageri, strandinger og redningsvæsen, dækkes af Lemvig Museum. Desuden findes flere andre formidlingssteder samt 14 lokalhistoriske arkiver.

Landskabet har inspireret flere kunstnere, ikke mindst Jens Søndergaard og Niels Bjerre. En stor del af Søndergaards værker findes på Jens Søndergaards Museum i Ferring, mens værker af Niels Bjerre er udstillet på Lemvig Museum. Af andre kunstnere med tilknytning til egnen kan nævnes billedhugger Torvald Westergaard, hans søn Ejgil Westergaard og dennes datter Laila Westergaard. Omkring Bovbjerg Badehotel opstod i 1920’erne et aktivt kunstnermiljø.

Bodil Kaalund udsmykkede i 1970’erne og 1980’erne Lemvig Kirke, og hendes værker udgør grundstammen i Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. En række mindre udstillingssteder, Kunst- og Kulturcentret Tuskær ved Fjaltring, Hygum Kunstmuseum og kulturhuset Bovbjerg Fyr, arrangerer kunstudstillinger.

I litteraturen skildres kommunen af den lokale Thøger Larsen, hvis digtning er forankret i Limfjordsegnen. Forfatteren Erik Bertelsen beskrev fiskerne i Harboøre i Harboør-Folk (1942). Hans Kirk havde ligeledes forbindelser til Harboøre, og han skildrede det missionske miljø i bl.a. Fiskerne (1928). Henning Gantriis, som tegnede Livets gang i Lidenlund, der optrådte dagligt på Politikens bagside 1971‑94, var fra Lemvig og modellerede sin serie over byen og dens indbyggere.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Medarbejdere fra virksomheden Nordsøtrawl A/S lægger et nyrepareret trawl fra fiskefartøjet AS 464 Stella Nova ud på kajen i Thyborøn Havn.

.

Da det kommunale Danmarkskort op til Strukturreformen i 2007 skulle nytegnes, var der planer om en ny storkommune med Holstebro som centrum og den daværende Lemvig Kommune som en af fusionsparterne. Den plan var kommunens borgere med til at kuldkaste, da de ved en folkeafstemning i 2004 stemte nej til storkommunen, men ja til sammenlægning med den mindre nabo, Thyborøn-Harboøre Kommune.

Trods denne sammenlægning havde den nye Lemvig Kommune d. 1. januar 2018 kun en befolkning på 20.133 indbyggere efter et tiår med fødselsunderskud og nettofraflytning. Det gør den til en af landets ti mindste kommuner.

Indkomst- og formueniveauet er tæt på landsplan, og kommunen har et aktivt erhvervsliv, hvor et af centrene er Thyborøn Havn, der er en af landets største fiskerihavne. Industrien udgør en stor andel af beskæftigelsen med en række virksomheder i og omkring byen Lemvig og med FMC Rønland (tidligere Cheminova A/S) ved Harboøre Tange som den største private arbejdsplads.

Politisk er Lemvig Kommune et traditionelt Venstreområde. Ved sammenlægningen af Lemvig og Thyborøn-Harboøre Kommuner var Venstre en overgang splittet, men den nuværende kommune har siden det første valg i 2005 haft den samme borgmester, Erik Flyvholm (V) fra Harboøre.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner