Dialekter i Lemvig Kommune

Når vi høstede, det var jo med høle, og nu blev rugen, den blev altid først moden, og den blev først høstet og så bundet op og sat i rade (i rækker af neg) ... (Når negene var tørret), så tog han et strå imellem neglene (borede neglene ind i strået) og trak så neglene ud (for at mærke, om strået var tørt ... (Efter tærskning) så tog han jo det (de tærskede neg) op og så lagde ud i loen.
.

Artikelstart

De fleste i Lemvig Kommune har talt vestjysk dialekt. Former som tik (ti), huks (hus), lejkr (ler) og bowkr (bord) er nu sjældne, men en del ord har vestjysk stød: hå’p (hoppe), læ’t (lette), hinj’t (hente) og hjæl’p (hjælpe), mens ord som »betale« og »aftale« ikke har stød: betå:l, awtå:l. Mange bruger foransat artikel æ dræng’ (drengen), æ pi:ge (pigen) og siger både en kal’ (en kalv) og en föl (et føl).

Thyborøn har sin egen historie præget af den sammenbragte befolkning, men næsten 80 % kom fra Hardsyssel og Thy. I dag adskiller Thyborøn sig kun fra omegnen ved, at mange har en stærk lokal identitet og holder fast i dialekten.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Lemvig Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dialekt