Lemvig Kommune har 24 sogne og to valgmenigheder. Kommunen udgøres af Lemvig Provsti og ligger i Viborg Stift. Folkekirkens medlemsprocent er på 87,7 %, i Thyborøn Sogn endog på 94,5 %, mod landsgennemsnittet på 75,3 % (2018).
Egnen var sidst i 1800-tallet præget af mange kirkelige initiativer, resultatet af vækkelser og kirkelige ønsker om selvstændighed. Utilfredshed med en præsteudnævnelse blandt egnens grundtvigianere førte i 1875 til oprettelsen af Bøvling Valgmenighed. Med Lemvig Missionshus i 1880 og Lemvig Valgmenighed i 1883, der blev udskilt fra Bøvling i 1907, var de dominerende kirkelige retninger etableret, og udviklingen fortsatte med Indre Missions første højskole i 1887 og seminarium i 1892 i Nørre Nissum.
Carl Moe blev præst i Harboøre i 1877. Herefter begyndte den indremissionske vækkelse på Harboøreegnen, som for alvor slog igennem efter Moes såkaldte brændevinsprædiken i 1881, hvor han tordnede mod druk og brændevinsdjævlen, der ville give evige helvedesstraffe. Siden blev området kendt for Harboøresagerne, der begyndte, da 26 fiskere druknede i 1893. Moes tale ved begravelsen gjorde helvedesprædikanten landskendt og skabte debat om Indre Missions kristendomssyn. Også Moes stil vakte modstand, men da pastor Anton M. Jensen i 1899 kom til Harboøre, benægtede han de evige helvedesstraffe på så udfordrende vis, at han blev afsat i 1901.
Fra valgmenigheden i Lemvig udskiltes i 1925 en frimenighed, der eksisterede en snes år. I 2012 holdt Lemvig Bykirke, der er en indremissionsk frimenighed, sin første gudstjeneste. En metodistmenighed blev dannet i 1890’erne og fik egen kirke i 1906 på hjørnet af Østergade og Østerbrogade i Lemvig. Kirken overgik til den katolske kirke i 1977 og blev genindviet året efter under navnet Hellig Kors Kirke. Kirken blev sat til salg i 2015.
