Landbrug og fiskeri var de vigtigste erhverv i perioden, og der blev anlagt en havn ved Thyborøn. Strandinger langs Vestkysten førte til etablering af en redningstjeneste. Indre Mission fik betydning i anden halvdel af 1800-tallet, og bevægelsen åbnede højskole og seminarium i Nørre Nissum.
Bovbjerg Fyr blev tændt første gang i 1877. Af Alf Aagaard/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Lemvig Kommune
Administrativ inddeling
I 1850 fordelte den nuværende Lemvig Kommune sig på 14 sognekommuner og en købstadskommune, Lemvig. Området lå i Ringkøbing Amt på nær området omkring Thyborøn, der lå i Thisted Amt. I 1856 blev Gudum-Fabjerg Sognekommune delt, og i 1911 skete det samme med Bøvling-Flynder Sognekommune. På trods af at Thyborøn Kanal brød igennem i 1862, forblev området omkring Thyborøn fortsat en del af Vestervig-Agger Sognekommune og Thisted Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Indbyggertallet i den nuværende Lemvig Kommune steg fra 11.141 i 1850 til 21.867 i 1921.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
Jernbanebroen over Vesterbjerg blev bygget i 1892 som en del af Lemvig Havnebane. Banegården var i slutningen af 1870’erne blevet opført på toppen af Vesterbjerg, og havnebanen blev en nødvendighed for at fragte gods til og fra havnen. På grund af skråningen blev banen i daglig tale kaldet Bjergbanen, og den pittoreske jernbanebro var et yndet motiv på postkort. Her et kort fra omkring år 1900.
Vemb-Lemvig-banen åbnede i 1879. Da der allerede på det tidspunkt var planer om at bygge en havn i Thyborøn, blev det besluttet at føre banen videre til Thyborøn; anlægsarbejdet blev påbegyndt i 1897, og banen åbnet i 1899. Den første del af den moderne havn i Thyborøn blev anlagt 1915‑18. I 1910’erne fik flere sogne elværker. Lemvig fik gasværk i 1902.
Redningsarbejde var en del af hverdagen for fiskerne langs det, der er blevet kaldt for Jernkysten, dvs. en lang kyststrækning uden havne eller ly i voldsomt vejr. I 1840’erne begyndte strandingskommissær Christopher Claudi at arbejde for at få skabt et ordentligt redningsvæsen, og i 1847 blev der anlagt redningsstationer ved Flyvholm og Tuskær. En stranding ud for Harboøre i 1847 med kun få overlevende pga. mangelfuldt redningsudstyr fik den betydning, at der i 1852 blev etableret en dansk redningstjeneste.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Erhvervsudvikling
Den lokale kunstner og malermester J.B. Gjørup har ca. 1857 malet Lemvig set fra øst. Lemvig Sø anes tv. Han har meget omhyggeligt skildret det aktive liv i havnen, der netop var blevet udbygget i 1850’erne. Midt i maleriet ses Lemvig Kirke.
I 1850 levede størstedelen af indbyggerne af landbrug og fiskeri. Havre var den mest dyrkede kornsort, efterfulgt af rug og byg. Hvede blev dyrket i begrænset omfang.
Fra Bøvling Sogn drev man østersfiskeri i Nissum Fjord, og enkelte sogne supplerede med tørveproduktion. Møborg Sogn stod desuden for et betydeligt kvægopdræt. Endelig ernærede en del indbyggere sig ved at lave hornskeer.
I 1800-tallets sidste del fik den voksende industri stigende betydning. Fra slutningen af 1800-tallet blev der opført andelsmejerier flere steder, og banker og sparekasser fik også filialer uden for Lemvig.
Fiskeri
Gennembrydningen af Agger Tange skulle på sigt give Lemvig langt bedre muligheder. Adgangen til Vesterhavet betød, at fiskeriet blomstrede op. I 1857 etableredes en ny havn, der i årene 1903‑07 blev udvidet med en fiskerihavn. I de første årtier af 1900-tallet kom der for alvor gang i fiskeriet fra Lemvig, hvorfra man også fiskede på havet. Da Thyborøn Havn blev anlagt 1915-18, flyttede størstedelen af Lemvigs fiskere imidlertid deres fartøjer til Thyborøn, og fiskerihavnen i Lemvig oplevede en mærkbar nedgang.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og religion
Politisk stod Venstre stærkt gennem hele perioden.
Indre Missions vækkelsesbevægelse begyndte at vinde gehør på egnen fra anden halvdel af 1800-tallet, ikke mindst takket være Carl Moe, der var præst i Harboøre 1877‑85.
Uddannelse og social omsorg
I Lemvig oprettedes i 1875 en privat realskole, som i 1908 blev kommunal; der blev desuden oprettet en handelsskole i år 1900 og en teknisk skole året efter. Nørre Nissums status som Indre Missions uddannelsesby tog sin begyndelse med anlæggelsen af en højskole i 1887; i 1892 åbnede Indre Mission Nørre Nissum Seminarium. De Gamles Hjem blev opført i 1908, og Amtssygehuset i Lemvig i 1913.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
Jyllandsslaget i 1916
Dykkere på vraget af HMS Defence på positionen 56⁰ 58’ 2’’ N, 5⁰ 49’ 50’’ E i Vesterhavet. Den runde ring i forgrunden er et løstliggende koøje. I baggrunden, til venstre for dykkeren, ses underdelen af en af skibets master. Overdelen med udkigstønden er desværre forsvundet.
Jyllandsslagets vrag. Foruden i navngivningen kan de to landes skibe adskilles på deres præfiks: hhv. det britiske HMS (His Majesty’s Ship) og det tyske SMS (Seiner Majestät Schiff).
/BEARBEJDET EFTER INNES MCCARTNEY: JUTLAND 1916: THE ARCHAEOLOGY OF A NAVAL BATTLEFIELD, 2016.
Licens:
Begrænset anvendelse
I Vesterhavet, ca. 150 km vest for Jyllands vestkyst, ligger skibsvragene fra Jyllandsslaget. Det blev udkæmpet d. 31. maj og 1. juni 1916 og er det eneste større søslag mellem den britiske og tyske flåde under 1. Verdenskrig og et af de største søslag i verdenshistorien. 8.645 mand mistede livet under slaget, og 25 skibe blev sænket på mindre end 24 timer. Et af disse var panserkrydseren HMS Defence (1907), der var søsat fra Pembroke Dockyard i Wales i 1907. HMS Defence blev ramt af flere granater og eksploderede indefra, hvorved begge stævne blev sprængt af. Hele besætningen på 903 mand omkom. Vraget ligger på ca. 50 m’s dybde og er, som de andre samtidige vrag, stærkt nedbrudt. De mange kanontårne, der var lavet af panserstål, står dog stadig på vraget. Ligeledes kan man se den øverste del af de to store dampmaskiner og tandhjulene fra kapstanen. Hverdagsobjekter som porcelæn, lanterner og bestik flyder mellem granater og vragrester. HMS Defence og de øvrige vrag fra Jyllandsslaget er fredede og anerkendt som krigsgrave.
I tiden efter slaget drev mange omkomne i land på den jyske vestkyst og blev begravet på lokale kirkegårde. En af dem var en britisk matros, som drev i land ved Grådyb nær Esbjerg d. 25. september 1916. Da han ikke kunne identificeres, blev han begravet i Esbjerg som »en engelsk sømand fra Den Store Krig«. Først i 2015, 99 år efter slaget, fandt man ud af, hvem han var. Han hed Harry Gasson, var 32 år gammel og havde igennem en 15 år lang karriere i Royal Navy arbejdet sig op til at være helbefaren matros. Under Jyllandsslaget gjorde han tjeneste på den lette krydser HMS Castor, der blev ramt af tysk beskydning, som forårsagede ti dræbte, heriblandt Harry. Harry efterlod sig hustruen Charlotte, som han var blevet gift med året før.
Videre læsning
Læs mere om historie i Lemvig Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Lemvig Kommune
- Middelalderen i Lemvig Kommune
- 1536-1850 i Lemvig Kommune
- 1920-1970 i Lemvig Kommune
- 1970-2007 i Lemvig Kommune
Se alle artikler om 1850-1920
