Thyborøn Havn

Thyborøn Havn ligger strategisk i forhold til fiskepladserne i Nordsøen og bruges primært af danske fartøjer. I 2017 blev der landet fisk for ca. 662 mio. kr., hvoraf norske fartøjer stod for 45 mio. kr., hvilket svarer til 7 % af den samlede mængde landede fisk i 2017.
.
Medarbejdere fra virksomheden Nordsøtrawl A/S lægger et nyrepareret trawl fra fiskefartøjet AS 464 Stella Nova ud på kajen i Thyborøn Havn.
.

Hvert efterår følges EU’s fiskeriministres forhandlinger om næste års fiskekvoter med spænding i Thyborøn, der som Danmarks tredjestørste fiskerihavn er afhængig af, hvor store fiskekvoter Danmark får tildelt. I kølvandet på EU’s tildeling af landekvoter følger fordelingen af fiskekvoter i Danmark. Kvoterne fordeles mellem de fiskere, der er aktive. I Thyborøn Havn er der ca. 100 aktive fiskefartøjer, så kvoterne har stor betydning for både fiskerne og det lokale erhvervsliv, der servicerer fiskerne og bearbejder fiskene.

De første fiskekvoter blev indført i 2002 for visse fangster og er siden udvidet til at omfatte samtlige ca. 200 fiske- og skaldyrsbestande i det nordøstatlantiske område. En kvote tildeles den enkelte båd, som kan sælge, leje eller belåne kvoter. Dog er der indlagt begrænsning på, hvor store kvoter det enkelte fartøj kan købe. I 2017 kom det til stærk kritik af kvotesystemet, da det viste sig, at en mindre gruppe fiskere sad på meget store dele af kvoterne, og et nyt ord fandt vej ind i det danske sprog: kvotekonge.

Indførelsen af kvoter i 2002 var en vending for fiskerierhvervet, der var præget af ophugning af skibe og lav investering i nye skibe, fordi det daværende system til begrænsning af fiskeriet var usikkert for den enkelte fisker. Kvotesystemet har givet langt større sikkerhed for en stabil indtjening og dermed også en lyst til at investere. Det har også præget Thyborøn Havn, hvor der siden indførelsen af kvoterne er investeret store beløb ikke alene i fiskeflåden, men også i havnen og de tilknyttede erhverv.

Havnens største aktivitet er fiskeri, og der blev i 2017 landet fisk for 662 mio. kr. I og omkring havnen er der en lang række virksomheder, der er direkte afhængige af fiskeriet. Det gælder ikke mindst en af verdens største fiskemelsfabrikker, som er en del af TripleNine Fish Protein A/S, der indgår i TripleNine Group med hovedkontor i Esbjerg. Omsætningen var i 2017 på 1,3 mia. kr., og aktiemajoriteten ejes af den norske fiskemelskoncern Koppernæs AS.

I 2018 igangsatte TripleNine Fish Protein sammen med Thyborøn Havn en udvidelse af havnekapaciteten. De to parter investerer tilsammen 75 mio. kr. i nye havneanlæg og lossefaciliteter.

I takt med fiskeriets udvikling har også en lang række maritime virksomheder udviklet sig. Det gælder bl.a. Thyborøn Shipyard A/S, der har en af Danmarks største flydedokke og ejes og drives af de to smedevirksomheder Thyborøn Skibs & Motor A/S samt Kynde & Toft.

Over årene er godshåndtering samtidig blevet en større og større andel af havnens aktivitet. Havnen håndterede i 2017 en af de største godsmængder (målt i tons) på Vestkysten, kun overgået af Esbjerg Havn og Hanstholm Havn.

Videre læsning

Læs mere om primære erhverv i Lemvig Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked