Kulturlandskabet i Lemvig Kommune

Arealanvendelsen i Lemvig Kommune i hhv. 1800 og 2018 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1800 dækkede agerjord m.m. cirka en fjerdedel af kommunen. I slutningen af 1800-tallet var det steget til mere end halvdelen af arealet, toppede omkring 2. Verdenskrig med ca. 70 % af arealet og faldt derefter til ca. 60 % i dag. Kommunen var meget skovfattig omkring år 1800, men pga. især tilplantningen af Klosterheden sidst i 1800-tallet udgør skovarealet i dag 16 %. Det forklarer også det i dag næsten forsvundne hedeareal, som omkring år 1800 fyldte knap 40 % af kommunen.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Fra Lemvig Marina mellem Lemvig og Gjellerodde er der god udsigt til overdrevene og landbrugsarealerne på østsiden af Lem Vig.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Lemvig Kommune kendetegnes af vidtstrakte kystlandskaber, der kanter intensivt udnyttede landbrugsområder samt et af landets største sammenhængende skovområder. Siden middelalderen har der været en betydelig forskel i udnyttelsen af de gode morænejorder i nord og den magre hedeslette i syd. I dag er forskellen mellem nord og syd mere udvisket, og selv om landbruget stadig når sine højeste koncentrationer i nord, er fordelingen blevet meget mere jævn. Bedrifterne er generelt store, og på markerne dyrkes en høj andel af græs og grøntfoder. Det afspejler et stort, varieret husdyrhold, som ud over svin, kvæg og fjerkræ også omfatter en betydelig produktion af mink.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

Landskabet i den nuværende Lemvig Kommune har været beboet og udnyttet af mennesker op gennem hele oldtiden. Fra stenalderen er de fleste fund gjort i den centrale del af kommunen og i mindre grad op mod Limfjorden i nord. Dette mønster gentager sig for både bronze- og jernalder, hvor de ellers mange fund kun er beskedent repræsenteret på moræneleret i nord. Heller ikke i øst er der gjort mange fund fra disse to perioder. Overgangen mellem morænejorderne i nord og hedesletten i syd er fra Struer til Ramme markeret af en øst-vest-gående oldtidsvej, som er flankeret af gravhøje.

Middelalder

Fra middelalderens begyndelse viste der sig en tydelig tvedeling af landskabet med en intensivt udnyttet agerbygd på morænejorderne i nord og en hedebygd på hedesletten i syd. I agerbygden var sognene arealmæssigt små, mens de var store i hedebygden. Det er bemærkelsesværdigt, at der heller ikke var større landsbyer på de gode jorder. I stedet bestod bebyggelsen fortrinsvis af enestegårde uden noget videre dyrkningsfællesskab. Ribe bispestol havde bøndergods i området omkring Gudum, hvor der lå et nonnekloster. Ellers var området præget af en del selvejergårde.

1536‑1850

I 1682 var ca. en fjerdedel af kommunen under omdrift. Der var dog stor forskel mellem sognene i nord og syd. De små landsbyer udnyttede jorden i et indmark-udmarkssystem kaldet græsmarksbrug. Enestegårdene indgik desuden ofte i græsningsfællesskaber med hinanden, men de blev opløst ved udskiftningen omkring år 1800. Området husede flere mindre herregårde samt den store Rysensten Hovedgård, som blev udstykket i 1804.

Omkring år 1800 var knap 40 % af landskabet dækket af hede. Enge udgjorde 10 %, og andre græsningsarealer ca. 25 %. I 1862 blev Harboøre Tange gennembrudt ved Thyborøn. Det fik stor betydning for erhvervsudviklingen i den vestlige Limfjord, der pludselig var i direkte kontakt med Vesterhavet.

Efter 1850

Efter udskiftningen blev landskabsudnyttelsen intensiveret, og i 1881 udgjorde de dyrkede arealer ca. halvdelen af kommunen. Heden var reduceret til ca. en fjerdedel, mens eng- og græsningsarealer dækkede hhv. 10 og 7 %. Skov var der næsten intet af. Det ændrede sig, da staten 1880‑96 opkøbte hedearealer og tilplantede dem med skov. Omkring 1950 udgjorde skovarealet ca. 12 %. I dag dækker det ca. 16 % af kommunen, mens heden er reduceret til knap halvanden procent.

Anlæggelsen af jernbanerne Vemb-Lemvig i 1879 og Lemvig-Thyborøn i 1899 førte til, at der blev oprettet flere stationsbyer. Væksten var bl.a. stor i Thyborøn. Thyborøn Kirke blev bygget i 1908, og sognet udskilt i 1954. Derudover dannede anlæggelsen af Thyborøn Havn 1915‑18 grundlag for en stor fiskeindustri, og i 1953 flyttede kemivirksomheden Cheminova (i dag FMC Rønland) ind på Rønland.

Inddæmning og afvanding i nordvest

Som led i kystboernes kamp mod stormfloder og oversvømmelser samt ønsket om ny, veldrænet landbrugsjord er den lavtliggende, nordvestlige del af Lemvig Kommune blevet inddiget og udgrøftet gennem mere end 200 år. I 1875 blev Sandholm Nor eksempelvis adskilt fra Veserne og Plet Enge. I dag er både Sandholm Nor, Bruns Nor og Halling Sø drænet væk, mens vandfladen i Noret er reduceret ganske betydeligt. Behovet for landbrugsjord førte også til Vestersøs endeligt.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Størstedelen af Lemvig Kommune domineres af landbrug, som samlet udgør 62,4 % af kommunens areal. I store områder er andelene endda endnu højere, og i fx Hygum, Hove, Vandborg, Ramme, Fjaltring og Nørre Nissum Sogne dækker landbrug mere end 80 % af arealet. Derimod præges områderne omkring Klosterheden af skovbevoksninger iblandet større, genskabte og sammenhængende hedearealer. Mellem Harboøre og Thyborøn findes også en usædvanlig stor andel af både tør og våd natur. Med 9,5 % af arealet dækker det bebyggede areal kun en forholdsvis lille del af kommunen med Lemvig, Thyborøn og Harboøre som de største bymæssige bebyggelser. Omkring Møborg, Flynder og Nees Sogne i syd er arealanvendelsen mere blandet.

I generationer har landbruget været et centralt erhverv i området, og siden hedeopdyrkningen i 1800-tallet har andelen af dyrket land holdt sig ganske stabil. De seneste årtier har strukturudviklingen mod større bedrifter været særlig udpræget, og i dag ligger den gennemsnitlige bedriftsstørrelse ca. 20 % over landsgennemsnittet. Jorderne nord- og nordvest for Klosterheden domineres af fed lerjord, mens Harboøre og de øvrige dele af kommunen præges af veldrænede sandjorder. Dertil kommer humusjorder i lavningerne ved og omkring vandløbene. Markerne, der ofte kan vandes, dyrkes med en blandet afgrødesammensætning. Andelen af græs og andre grøntfoderafgrøder ligger dog over landsgennemsnittet. Husdyrholdet er varieret, og andelene af svin, kvæg og fjerkræ svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. Til gengæld rummer kommunen betydelig flere pelsdyr i form af mink. Økologisk landbrug fylder meget og omfatter især et stort antal malkekvæg. I dag drives hele 16 % af det dyrkede areal i Lemvig Kommune økologisk mod ca. 9 % på landsplan.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Lemvig Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber