Klosterheden

Da staten fra 1880 begyndte at opkøbe parceller på Klosterheden og Kronheden, var området langt overvejende et øde, uopdyrket hedeareal med moser og ferske enge i ådalene. Kun omkring Hulvej i øst og ved Sønderby havde de tidligere gårdejere tilplantet mindre arealer. I den centrale og sydlige del af Klosterheden kan man stadig se resterne af de store hedearealer, mens man i ådalene, som her syd for Møllesøen, møder et landskab af moser og enge.
.

Artikelstart

Fra ca. 5 km syd for Lemvig og østpå indtil ca. 7 km vest for Struer strækker Klosterheden sig hen over en gammel hedeslette, gennemskåret af smeltevandsdale. Flynder Å deler området i Kronhede Plantage i vest og Klosterhede Plantage i øst. Tilsammen danner de landets største hedeplantage med et areal på ca. 6.400 ha, hvoraf ca. 5.965 ha ligger i Lemvig Kommune, mens resten ligger i Struer Kommune.

For at forsyne vestjyderne med tømmer, skabe arbejdspladser og forbedre livsgrundlaget i en ellers forarmet landsdel opkøbte staten 1880‑96 store hedearealer for at tilplante dem med skov. Trods startvanskeligheder voksede skovarealet støt og udviklede sig med tiden til Klosterheden, som i dag er et af landets største sammenhængende skovområder.

Klosterheden er præget af nåleskov, som dækker mere end 77 % af arealet, mens andelen af løvskov udgør under 10 %. Resten af arealet består af heder, moser, enge, overdrev, søer og vandløb. Naturstyrelsen ejer Klosterheden og driver den naturnært. Flere områder er desuden udlagt som urørt skov, ligesom andelen af løvskov og lysåbne arealer gradvis øges.

Bølget bunke dominerer stedvis den næringsfattige morbund, som også huser bl.a. femradet ulvefod, kambregne, knærod og majblomst. På hedefladerne vokser hedelyng, hedemelbærris og revling sammen med mere sjældent sete arter som liden ulvefod, plettet gøgeurt, klokkeensian og guldblomme. Langs vandløbene danner mosepors ofte tætte bestande, mens benbræk vokser ved kildevæld neden for ådalenes skrænter. Klosterheden er også en god svampelokalitet med store forekomster af bl.a. alm. kantarel, tragtkantarel og spiselig rørhat.

Der er observeret hen ved 155 fuglearter i området. Ud over almindelige skovfugle omfatter ynglefuglene både trane, rødrygget tornskade, natravn, grønspætte, vendehals, stor hornugle og fiskeørn. Dertil kommer perleuglen, som ynglede her for første gang i 2017.

Klosterheden har en stor hjortebestand, som ud over rådyr også tæller tætte bestande af dådyr og krondyr. I ådalene kan man desuden se dæmninger og gnavespor fra efterkommerne af de bævere, som blev udsat i Flynder Å-systemet i 1999.

For at beskytte de store hedearealer samt Flynder Å med den særlige dynamik, som bæverne tilfører, er såvel åen som plantagens hedearealer udpeget som habitatområde.

I Klosterheden er der 17 afmærkede vandreruter samt et sundhedsspor med tavler, som viser BMI og kondital. Mountainbikere kan prøve kræfter med et spor, som med sine ca. 50 km er et af landets længste mountainbikespor.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Lemvig Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Skove