Af kommunens omkring 20 kirkegårde kan fremhæves Trans, Ferring og Fjaltring Kirkegårde, som ved deres landskabelige beliggenhed helt ud mod Vesterhavet og karske udseende med hvide træstakitter omkring gravstederne er ganske usædvanlige.

Gravstederne på Trans’ nabokirkegårde, Ferring Kirkegård mod nord og Fjaltring Kirkegård mod syd, er som på Trans Kirkegård indrammet af hvidmalede træhegn, græsklædte og pga. det barske klima næsten uden beplantning. Fjaltring Kirkegård er hegnet af et gammelt, dobbelt stendige i flade, glatslebne søsten, og oven på diget er et lavt stakithegn af sølvgrå lærkestave.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Lemvig Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde