.

Der kendes til fire voldsteder, som formentlig stammer fra middelalderen, samt ni herregårde i Lemvig Kommune, hvoraf de fleste stammer fra 1400-tallet og har været i prominente slægter som Juul, Krabbe og Sehesteds ejerskab. De fleste hovedbygninger er væsentlig nyere med undtagelse af Rysensten fra 1638 og Bækmark fra 1672. Rysensten er ligesom Kabbel Hovedgård fredet.

Middelalder

Af de fire voldsteder i den nuværende Lemvig Kommune, som formodes at stamme fra middelalderen, er tre synlige i dag. Derudover er der rester af senmiddelalderlige, voldgravsomkransede herregårdspladser ved den nuværende herregård Bækmark samt ca. 1,5 km fra herregården Nørre Holmgård, hvor dennes middelalderlige forgænger har været placeret.

Tilbage efter borgen Trælborg står i dag blot voldstedet uden synlige bygningsspor.

Inden for en afstand af ca. 1 km fra voldstedet Trælborg er der kendskab til endnu to voldsteder, hhv. Lille og Store Røverstuen. Store Røverstuen er i dag helt forsvundet, men skal have ligget på Trælborg Dals nordside, nordvest for Trælborg. Lille Røverstuen findes ca. 1 km sydøst for Trælborg. Borgen, der engang har stået her, var anlagt på en naturlig bakkeknude på nordsiden af dalen. Den lille banke, der er 17 m i diameter, har mod syd en stejl side ned mod dalen og en dyb, kunstig grav på de øvrige sider.

Ribe bispestol ejede i middelalderen gods i området, heriblandt de to herregårde Bækmark og Bøvling. Bøvling, det senere Rysensten, er anlagt på et middelalderligt voldsted, som omtales første gang i 1401 som »Castrum Bøfflingæ«, dvs. Bøvlingborg.

Klassicisme og historicisme

Selv om Rysensten har rester fra sit tidligere renæssanceydre, fremstår herregården i dag med et tillempet klassicistisk udtryk.

I den vestlige del af Limfjorden ved indsejlingen til Lemvig ligger den nyere Kabbel Hovedgård.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Lemvig Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder