Politik og planer i Lemvig Kommune

Det kommende Klimatorium på havnen i Lemvig. Det er et af de 24 delprojekter i Region Midtjyllands seksårige klimatilpasningsprojekt Coast to Coast Climate Challenge. Det overordnede projektformål er at formulere en langsigtet klimastrategi og at implementere kommunale klimatilpasningsplaner. Klimatoriet skal fungere som en platform for videndeling om saltvand. Visualisering fra arkitektkonkurrencen maj 2018.
.
Moustapha Shikho stillede i 2017 op til kommunalvalget for Radikale Venstre i Lemvig Kommune og fik 29 personlige stemmer. Ud over at være engageret i lokalpolitik driver Shikho også Radio Sawa, der sendte sin første udsendelse i 2016. Sawa betyder »sammen«.
.

Artikelstart

Den nuværende Lemvig Kommune blev skabt i forbindelse med Strukturreformen i 2007 ved en sammenlægning af den daværende Thyborøn-Harboøre Kommune og Lemvig Kommune.

Undervejs i processen var der forslag om en større sammenlægning mellem de syv kommuner Holstebro, Struer, Lemvig, Ulfborg-Vemb, Thyholm, Vinderup og Thyborøn-Harboøre. De syv kommuner havde i forvejen et tæt samarbejde og ville tilsammen blive en kommune med lidt over 100.000 indbyggere.

Diskussionen viste, at selvstændighedskulturen i det nordvestlige hjørne af Danmark var stærk, og holdningen i den daværende Lemvig Kommune var med til at stoppe den store fusionsplan. Ved en folkeafstemning d. 2. november 2004 sagde borgerne i Lemvig Kommune nej til den store sammenlægningsmodel med Holstebro som centrum. Storkommunen fik 41,4 % af de afgivne stemmer, mens 57,9 % stemte for en sammenlægning, der kun omfattede den mindre nabokommune, Thyborøn-Harboøre. Hermed blev den nye Lemvig Kommune trods sammenlægningen en af landets mindste kommuner med kun ca. 22.000 indbyggere.

Den nye kommunes politiske landskab

Lemvig Kommune havde tradition for en dominerende position for Venstre i kommunalbestyrelsen, men op til det første valg til den nye kommune i 2005 foregik der en hård kamp mellem de to topfigurer i Venstre. Den stod mellem Lemvigborgmesteren Jørgen Nørby og Erik Flyvholm, som var borgmester i Thyborøn-Harboøre Kommune. De kandiderede begge til posten som formand for sammenlægningsudvalget og dermed til fra d. 1. januar 2007 at blive den nye kommunes første borgmester.

Erik Flyvholm var oprindelig valgt ind i kommunalbestyrelsen for en lokalliste, men stillede i 2005 op for Venstre. At det ikke var givet, at det blev Jørgen Nørby, kom frem ved et opstillingsmøde, hvor også stærke kræfter fra Venstre i Lemvig Kommune støttede Erik Flyvholm fra Harboøre. Resultatet blev en splittelse af Venstre, som stillede op med to lister ved valget i 2005.

Erik Flyvholm vandt overbevisende valget med et højt personligt stemmetal, og han og hans støtter besatte ni af de 15 Venstrepladser i det nye sammenlægningsudvalg. At det var en ny kommune med stærke lokale grupperinger, blev cementeret ved, at en lokalliste, Land- og Bylisten, som særligt repræsenterede vælgere i den sydlige del af kommune, også kom ind. Listen blev forud for det næste valg i 2009 nedlagt, og frontfiguren Orla Østerby skiftede til Det Konservative Folkeparti, hvor han trak partiet op fra to til tre mandater.

Valget i 2005 blev begyndelsen på en længere periode med Erik Flyvholm i borgmesterstolen med et borgerligt flertal i ryggen. Modkandidaten Jørgen Nørby fik ved konstitueringen efter 2005-valget posten som formand for det vigtige tekniske udvalg, hvorfra han i samarbejde med den nye borgmester fortsatte med at præge udviklingen i Lemvig Kommune.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Lemvig Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017*
2005 2009 2013 2017
A. Socialdemokratiet 5 4 5 4
B. Radikale Venstre 0 0 0 1
C. Det Konservative Folkeparti 2 3 2 1
F. Socialistisk Folkeparti 1 3 1 2
I. Liberal Alliance - - 0 0
K. Kristendemokraterne 1 1 0 -
O. Dansk Folkeparti 0 2 1 1
V. Venstre 15 8 12 12
Ø. Enhedslisten - 0 - -
Å. Alternativet - - - -
N. Land- og Bylisten 1 - - -
I alt 25 21 21 21
Kvinder 6 7 5 7
Mænd 19 14 16 14
Stemmeprocent 77,3 % 74,9 % 77,5 % 76,7 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Det politiske arbejde har i alle årene været kendetegnet ved et bredt samarbejde i kommunalbestyrelsen, og kommunalvalgene i hhv. 2013 og 2017 har været udramatiske. I 2009 måtte Erik Flyvholm dog have hjælp af bl.a. de konservative ved konstitueringen, da Venstre for en gangs skyld mistede sit vante absolutte flertal og kun fik otte ud af 21 mandater. 2009 var i det hele taget usædvanligt, idet Socialistisk Folkeparti kom ind med tre mandater mod tidligere et. SF havde markeret sig som modstander af de upopulære skolelukninger, som var på dagsordenen i årene op til valget. Således bød 2008 på skolelukninger i tre stærke lokalsamfund: Lomborg, Fabjerg og Bøvlingbjerg.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015 og 2019 i Lemvig Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019
A. Socialdemokratiet 19,3 % 20,2 % 23,5 % 23,2 %
B. Radikale Venstre 3,6 % 6,3 % 2,1 % 4,8 %
C. Det Konservative Folkeparti 6,3 % 3,1 % 5,4 % 9,5 %
D. Nye Borgerlige - - - 1,5 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,5 %
F. Socialistisk Folkeparti 13,2 % 11,1 % 4,4 % 5,8 %
I. Liberal Alliance - 5,0 % 4,3 % 1,6 %
K. Kristendemokraterne 2,7 % 6,9 % 2,1 % 4,9 %
O. Dansk Folkeparti 13,2 % 13,5 % 21,4 % 8,6 %
P. Stram Kurs - - -

1,7 %

V. Venstre 39,6 % 31,2 % 31,4 % 34,4 %
Y. Ny Alliance 1,4 % - - -
Ø. Enhedslisten 0,6 % 2,8 % 3,2 % 2,5 %
Å. Alternativet - - 2,2 % 1,1 %
Stemmeprocent 87,1 % 87,7 % 87,2 % 84,8 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Kommunal service og beskatning

Det faldende befolkningstal er en central udfordring for Lemvig Kommunes økonomi. Udgiftsbehovet er præget af den store andel af ældre, og befolkningsnedgangen betyder samtidig, at det konstant er en udfordring at opretholde de lokale skoler. Rækken af små skoler betyder, at Lemvig Kommune har en af landets dyreste folkeskoler og i 2017 brugte 71.751 kr. målt pr. folkeskoleelev. I forhold til nabokommunerne Holstebro og Struer er det hhv. 21 % og 12 % mere.

Serviceniveau og skatteudskrivning for Lemvig Kommune i 2009 og 2017. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.*
2009 2017
Serviceniveau (DK = 1,00) 0,92 0,99
Udskrivningsprocent 24,8 % 25,2 %
Grundskyldpromille 28,0 ‰ 28,0 ‰

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Kommunens samlede serviceniveau er næsten som på landsplan, og udskrivningsprocenten er med 25,2 % (2018) også tæt på landsgennemsnittet (24,9 %).

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Selv om Lemvig Kommune har været presset af fraflytning, er de erhvervsmæssige ambitioner store og offensive. Det er en erklæret strategi at prøve at skaffe flere tilflyttere ved at satse intensivt på skabelsen af nye arbejdspladser, som kan lokke nogle af de fraflyttede tilbage til egnen igen. Som led heri har kommunen fremhævet, at udflytning af offentlige arbejdspladser er en af forudsætningerne for, at strategien kan lykkes.

Store investeringer er i gang på Thyborøn Havn, og samtidig har kommunen en ambitiøs turiststrategi, som skal tiltrække nye turistgrupper til området. Klima og grøn omstilling blev i 2018 sat øverst på rækken af kommunale målsætninger. Et af de mest synlige elementer bliver Klimatorium på havnen i Lemvig, der omtales som byens nye vartegn. Bygningen, der ifølge planen vil stå færdig i 2020, skal tiltrække turister med interesse i klimaløsninger.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Lemvig Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer