Lemvig Kommune havde tradition for en dominerende position for Venstre i kommunalbestyrelsen, men op til det første valg til den nye kommune i 2005 foregik der en hård kamp mellem de to topfigurer i Venstre. Den stod mellem Lemvigborgmesteren Jørgen Nørby og Erik Flyvholm, som var borgmester i Thyborøn-Harboøre Kommune. De kandiderede begge til posten som formand for sammenlægningsudvalget og dermed til fra d. 1. januar 2007 at blive den nye kommunes første borgmester.
Erik Flyvholm var oprindelig valgt ind i kommunalbestyrelsen for en lokalliste, men stillede i 2005 op for Venstre. At det ikke var givet, at det blev Jørgen Nørby, kom frem ved et opstillingsmøde, hvor også stærke kræfter fra Venstre i Lemvig Kommune støttede Erik Flyvholm fra Harboøre. Resultatet blev en splittelse af Venstre, som stillede op med to lister ved valget i 2005.
Erik Flyvholm vandt overbevisende valget med et højt personligt stemmetal, og han og hans støtter besatte ni af de 15 Venstrepladser i det nye sammenlægningsudvalg. At det var en ny kommune med stærke lokale grupperinger, blev cementeret ved, at en lokalliste, Land- og Bylisten, som særligt repræsenterede vælgere i den sydlige del af kommune, også kom ind. Listen blev forud for det næste valg i 2009 nedlagt, og frontfiguren Orla Østerby skiftede til Det Konservative Folkeparti, hvor han trak partiet op fra to til tre mandater.
Valget i 2005 blev begyndelsen på en længere periode med Erik Flyvholm i borgmesterstolen med et borgerligt flertal i ryggen. Modkandidaten Jørgen Nørby fik ved konstitueringen efter 2005-valget posten som formand for det vigtige tekniske udvalg, hvorfra han i samarbejde med den nye borgmester fortsatte med at præge udviklingen i Lemvig Kommune.
Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Lemvig Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
|
2005 |
2009 |
2013 |
2017 |
2021 |
A. Socialdemokratiet |
5 |
4 |
5 |
4 |
4 |
B. Radikale Venstre |
0 |
0 |
0 |
1 |
1 |
C. Det Konservative Folkeparti |
2 |
3 |
2 |
1 |
3 |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
0 |
0 |
F. Socialistisk Folkeparti |
1 |
3 |
1 |
2 |
1 |
I. Liberal Alliance |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
K. Kristendemokraterne |
1 |
1 |
0 |
- |
- |
O. Dansk Folkeparti |
0 |
2 |
1 |
1 |
0 |
V. Venstre |
15 |
8 |
12 |
12 |
11 |
Ø. Enhedslisten |
- |
0 |
- |
- |
- |
Å. Alternativet |
- |
- |
- |
- |
- |
N. Land- og Bylisten |
1 |
- |
- |
- |
- |
I alt |
25 |
21 |
21 |
21 |
21 |
Kvinder |
6 |
7 |
5 |
7 |
8 |
Mænd |
19 |
14 |
16 |
14 |
13 |
Stemmeprocent |
77,3 % |
74,9 % |
77,5 % |
76,7 % |
73,1% |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Det politiske arbejde har i alle årene været kendetegnet ved et bredt samarbejde i kommunalbestyrelsen, og kommunalvalgene i hhv. 2013 og 2017 har været udramatiske. I 2009 måtte Erik Flyvholm dog have hjælp af bl.a. de konservative ved konstitueringen, da Venstre for en gangs skyld mistede sit vante absolutte flertal og kun fik otte ud af 21 mandater. 2009 var i det hele taget usædvanligt, idet Socialistisk Folkeparti kom ind med tre mandater mod tidligere et. SF havde markeret sig som modstander af de upopulære skolelukninger, som var på dagsordenen i årene op til valget. Således bød 2008 på skolelukninger i tre stærke lokalsamfund: Lomborg, Fabjerg og Bøvlingbjerg.
Lemvig er en solid højborg for Venstre, og selv om partiet ved kommunalvalget i november 2021 mistede et mandat, havde partiet stadig absolut flertal på 11 ud af 21 pladser. Dansk Folkeparti gled helt ud, til gengæld fik Det Konservative Folkeparti to ekstra pladser – fra en til tre. Større ændringer bragte valget ikke og borgmester Erik Flyvholm (V), kunne 1. januar 2022 begynde på sin sjette borgmesterperiode.
Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Lemvig Kommune (stemmer i procent)*
|
2007 |
2011 |
2015 |
2019 |
2022 |
A. Socialdemokratiet |
19,3 % |
20,2 % |
23,5 % |
23,2 % |
24,4 % |
B. Radikale Venstre |
3,6 % |
6,3 % |
2,1 % |
4,8 % |
2,0 % |
C. Det Konservative Folkeparti |
6,3 % |
3,1 % |
5,4 % |
9,5 % |
5,7 % |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
1,5 % |
3,5 % |
E. Klaus Riskær Pedersen |
- |
- |
- |
0,5 % |
- |
F. Socialistisk Folkeparti |
13,2 % |
11,1 % |
4,4 % |
5,8 % |
5,4 % |
I. Liberal Alliance |
- |
5,0 % |
4,3 % |
1,6 % |
6,1 % |
K. Kristendemokraterne |
2,7 % |
6,9 % |
2,1 % |
4,9 % |
1,4 % |
M. Moderaterne |
- |
- |
- |
- |
4,7 % |
O. Dansk Folkeparti |
13,2 % |
13,5 % |
21,4 % |
8,6 % |
2,3 % |
P. Stram Kurs |
- |
- |
- |
1,7 %
|
-
|
Q. Frie Grønne |
- |
- |
- |
-
|
0,1 %
|
V. Venstre |
39,6 % |
31,2 % |
31,4 % |
34,4 % |
25,3 % |
Y. Ny Alliance |
1,4 % |
- |
- |
- |
- |
Æ. Danmarksdemokraterne |
- |
- |
- |
- |
16,6 % |
Ø. Enhedslisten |
0,6 % |
2,8 % |
3,2 % |
2,5 % |
1,4 % |
Å. Alternativet |
- |
- |
2,2 % |
1,1 % |
1,1 % |
Stemmeprocent |
87,1 % |
87,7 % |
87,2 % |
84,8 % |
86,7 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM