Anna Klindt Sørensen

Anna Klindt Sørensen valgte at blive kunstner, bl.a. fordi det for kvinder muliggjorde en livsform, der ikke var præget af pænhed. Netop denne mødte hun imidlertid, da hun efter forskolingen hos maleren Viggo Brandt blev optaget på Kunstskolen for Kvinder hos professor Valdemar Irminger i 1919. Der har sandsynligvis hersket for stor en kontrast mellem f.eks. K.S.s modernistiske eksperimenter i disse år og akademiundervisningen. Samtidig dikterede traditionen for kvindelige kunstnere udlandsophold, oftest i München eller Paris, som eneste mulighed for professionel uddannelse. En kombination af disse to faktorer bragte K.S. til Paris i 1922 på et ophold, der med afbrydelser strakte sig over 17 år. Her mødte hun mellemkrigtidens kubismeopfattelser hos så vidt forskellige kunstnere som Marcel Gromaire, Fernand Léger og André Lhote, hvis skoler hun besøgte. Hendes valg af genrer grundlagdes her: Modellen, interiøret, opstillingen, portrættet og landskabet.

Monumentaliteten, som kendetegner hendes modelbilleder, har hun tilfælles med Gromaire, ligeledes den tunge, nedtonede kolorit, som præger hendes tidlige arbejder. Prismatisk fragmentering af det iagttagne og fladeorienterede kompositionsprincipper, hvor figurative og nonfigurative billedkomponenter blandes, lærte hun hos Léger og Lhote. Omkring 1935 havde hun nået sit eget udtryk, der var langt mere ekspressionistisk. Det konstruktive afløstes af en vibrerende, livfuld uro, som viste sig i bølgende, ornamentalt virkende liniestrukturer. Farven lysnedes, gråviolette og lysende blå lagde sig som immaterielle lag over de mørke. Poesien, intimiteten og melankolien, som de er bærere af, kan minde om Pierre Bonnard eller Raoul Dufy snarere end om de kubistiske læremestre. I de senere arbejder blev penselføringen hurtigere og udtrykket dermed voldsommere og spontaniteten tydeligere, efter nogles mening grænsende til det kaotiske.

At rejse, at forlade det hjemlige, udløste hos K.S. også den modsatte bevægelse, at knytte sig stærkt til det hjemlige, nemlig moderens hjem, Villa Petersborg i Ry, som hun flyttede til fra Stensgård efter faderens død. Her havde K.S. fra midten af 50erne atelier samtidig med boligerne i København, hvor hun havde bosat sig efter hjemkomsten fra Paris. Under 2. verdenskrig, hvor rejsemulighederne var små, opsøgte hun Bornholm og dannede sammen med Olga Lau, Ebba Schou, Ellen Fisher og Asta Ring Schultz o.a. en koloni af kvindelige bornholmermalere. I efterkrigstiden delte K.S. sin rejseaktivitet mellem det nordiske og det mediterrane. Udstillingsmæssigt kom hun aldrig til at blive en del af fransk kunstliv, derimod udstillede hun hurtigt i nordisk regi efter at have vundet fodfæste på den danske kunstscene. Hendes første udstillinger i Danmark o. 1930 fandt sted i møbelforretninger og lånte lejligheder i København og Århus. Her udstillede hun foruden tegninger og maleri, glasmaleri og tableauagtige assemblager, samt beklædningstilbehør i stof. Sidsnævnte producerede hun af økonomiske grunde i Parisertiden. Der er imidlertid god grund til at tro, at hele repertoiret har medvirket til at holde grænsen mellem rum, krop og kunstværk så tilpas flydende, som hun helst så den. I sine sidste år var K.S. meget optaget af at oprette et museum for kvindelige kunstnere i villaen i Ry med egne værker, suppleret med en påbegyndt indsamling af sine venners og kollegers.

Klindt Sørensen, Anna, 1899-1985, maler og grafiker. *9.8.1899 på Stensgård ved Ry, †28.7.1985 i Ry. Forældre: Gårdejer Anders S. og Inger Marie Andersen. Ugift.

Kunstakad. Kbh., Kunstsk. for Kvinder 1919-20; grafisk sk. 1942-43; elev af Marcel Gromaire, Fernand Léger, André Lhote og Rogier Bissiere, Paris 1922-38.

• Udstillinger
• Værker
• Litteratur
• Værker i Kunstindeks Danmark

Læs videre om

• A.P. Simonsen
• Anders Gudmundsen-Holmgreen
• Harald Hansen
• Harald Leth
• Hjalmar Westerdahl
• Leo Thellefsen

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

• Kunstindeks Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon