Skønt Struer Kommune er relativt lille af udstrækning, er der betydelig sproglig variation.

Dialekten på Thyholm lignede på mange punkter thybomålet. Det hed wi (vi) og wår (var), og man sagde æ om sig selv, ikke a som i Struers øvrige omegn.

I den øvrige del af kommunen har man talt midtvestjysk i en eller anden grad, mens sproget i selve Struer i dag varierer fra rigsmål over jyskpræget standard til temmelig dialektnært sprog, afhængigt af alder, køn og uddannelse. Unge, højtuddannede og kvinder er dem, der taler mest standardnært.

Mange midaldrende og ældre taler et udtyndet vestjysk med foransat artikel æ bil (bilen), æ hu’s (huset) og bruger evt. vestjysk stød, i det mindste i e’t (ikke) og å’p (oppe), og nogle siger også a om sig selv.

Hos den unge generation er det jyske præg ofte begrænset til jysk tonefald og en tendens til n-former som bleven og kommen samt former som sårt (sort) og trå’r (tror).

Videre læsning

Læs mere om kultur i Struer Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dialekt