Vidå Sluse og Det Fremskudte Dige har siden 1981 sikret Tøndermarsken mod oversvømmelser. Højer Dige havde siden 1861 beskyttet områderne bag diget, men da landbrugsområder og villakvarterer igennem 1900-tallet havde bredt sig, var det efterhånden nødvendigt med yderligere sikring.
.

Landbruget betød fortsat meget i kommunen, men beskæftigede færre. Derimod vandt servicefagene frem. Vejtrafikken tog til, og der blev anlagt omfartsveje, mens jernbanestrækninger blev nedlagt. Det flade marsklandskab rummede både farer og udnyttelsesmuligheder. 1979‑81 blev Det Fremskudte Dige anlagt for at beskytte Tøndermarsken mod stormfloder. I 1990’erne blev der anlagt vindmølleparker, der nød godt af vindforholdene ved marsken.

Administrativ inddeling

Med Kommunalreformen i 1970 blev områdets areal fra at være fordelt på 36 kommuner fordelt på syv: Skærbæk, som også omfattede Rømø, Bredebro, Tønder, Højer, Løgumkloster, Nørre‑Rangstrup og et par stumper, som lå i Rødekro Kommune. Hele området lå i Sønderjyllands Amt. I 1971 blev de to småområder fra tidligere Hellevad Sognekommune overført fra Rødekro til Nørre‑Rangstrup. Derefter skete ingen ændringer før Strukturreformen i 2007.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Kommunalreformen i 1970 gav ikke stødet til en befolkningsmæssig udvikling i Tønder Kommune. Der skete en lille vækst i begyndelsen af perioden, men da institutioner med mange arbejdspladser som Tønder Seminarium blev nedlagt fra 1980’erne, betød det nedgang i befolkningstallet. I 1970 var der 39.707 indbyggere i kommunen. I 1985 var det steget til 42.775, men herefter faldt det, og i 2005 var der 41.173 indbyggere i kommunen. I områdets større byer var der svag vækst i de første årtier efter 1970. Det stagnerede dog for de flestes vedkommende igennem 1990’erne, og ved periodens slutning var tendensen et faldende befolkningstal.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Vejtrafikken tog til, og for at lette afviklingen af trafikken til de populære turistdestinationer blev der anlagt omfartsveje, bl.a. Østre Omfartsvej ved Tønder i 1985. Trafikken fra motorvejen sydfra blev ledt op mod Toftlund for derfra enten at køre mod Ribe til vestkysten eller mod Rømø. Ved Skærbæk blev der i begyndelsen af 1970’erne anlagt en ny omfartsvej nord om Skærbæk fra Ullerup og ud til Rømødæmningen. Banen mellem Tinglev og Tønder, den sønderjyske tværbane, stoppede med persondrift i 1971, men blev fortsat brugt til gods frem til 2002, hvor strækningen blev endeligt lukket.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Tønder Kommune var endnu i begyndelsen af 1970’erne et udpræget landbrugsland med omkring 24 % beskæftiget inden for de primære erhverv. Andelen faldt kraftigt gennem perioden, så der i 2006 kun var 9,9 % beskæftiget inden for disse brancher. Omvendt skete der en voldsom stigning inden for handel og servicefagene, hvor andelen steg fra 45 % i 1976 til 59,4 % i 2006. Den industrielle sektor havde derimod en beskeden stigning fra 16,3 % i 1976 til 18,1 % i 2006.

Der var efterhånden en del industrivirksomheder i kommunen, hvoraf hovedparten var placeret i selve Tønder, men der var også virksomheder i bl.a. Skærbæk, Toftlund, Bredebro og Løgumkloster. ECCO i Bredebro var en af de mest betydningsfulde industrier, men der var også andre store virksomheder som fx Norsk Hydro, der i 1975 havde etableret sig i Tønder. De ældre større virksomheder i Tønder, TØMA (i dag: Boilerworks A/S) og Brødrene Hartmann, gjorde sig fortsat gældende med mange arbejdspladser.

Ved Vadehavet skete der i denne periode væsentlige ændringer. Efter stormfloden i 1976 blev det åbenbart, at et nyt dige til beskyttelse af Tøndermarsken var nødvendigt, og i perioden 1979‑81 blev Det Fremskudte Dige med Vidå Sluse bygget på tværs af den dansk‑tyske grænse. Det inddæmmede område fik navnet Margrethe Kog og indeholder både græsenge samt fersk‑ og saltvandsreservoirer. Næsten samtidigt forsvandt øen Jordsand som følge af naturpåvirkninger. Øen, som lå sydøst for Rømø ud for Hjerpsted, havde indtil da været landets eneste hallig, dvs. en marskø uden diger. Det flade marskland er velegnet til vindmøller, og i denne periode blev der anlagt vindmølleparker i området, fx nord for Hjerpsted, på Rejsby Hede, hvor Nordeuropas daværende største vindmøllepark med 40 møller på godt 60 m i højden blev opført i 1994.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Venstre og Socialdemokratiet havde traditionelt konkurreret om at være det største parti ved folketingsvalgene. Ved Jordskredsvalget i 1973 strøg Fremskridtspartiet imidlertid ind og blandede sig i opgøret. Særligt i Skærbæk, Løgumkloster og Nørre‑Rangstrup Kommuner stod partiet stærkt. Også Centrum‑Demokraterne (i samarbejde med Slesvigsk Parti) havde fin tilslutning, ikke mindst i den sydlige del af den nuværende kommune. Stemmerne til de nye partier blev især taget fra Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti og i mindre grad fra Venstre. Ved folketingsvalget i 2007 var Venstre fortsat det største parti med 9.733 stemmer mod Socialdemokratiets 5.443 og Dansk Folkepartis 3.799 stemmer. Ved kommunalvalgene var Venstre dominerende og besad med få undtagelser borgmesterposterne i området igennem hele perioden.

Mere om politik i kommunen

Social- og sundhedsforhold

Med centraliseringen af sygehusvæsnet under Sønderjyllands Amt var dagene talte for det lille sygehus i Løgumkloster, der lukkede i 1975. Der blev satset på de store sygehuse i Haderslev, Aabenraa og Sønderborg. Sidst i 1970’erne blev der påbegyndt en ombygning og modernisering af Tønder Sygehus med en ny fløj til fysio‑ og ergoterapi samt et nyt sengeafsnit med 22 senge. Sygehuset havde en kirurgisk og medicinsk afdeling. Ved mere komplicerede sygdomme skulle patienterne overføres til andet sygehus. Efter Strukturreformen i 2007 blev sygehusene samlet i ét sygehus, Sygehus Sønderjylland, mens sygehuset i Tønder stadig foretog ambulante behandlinger og undersøgelser.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Skole og uddannelse

Uddannelsesbyen var fortsat Tønder med bl.a. Statsskolen (gymnasium) og en handelsskole, der tilbød etårig handelseksamen og toårig handelsmedhjælpereksamen. På grund af svigtende elevtal fik Statsskolen i 1970 tilladelse til også at udbyde HF‑undervisning, og da ejerforholdet skiftede fra stat til amtskommune i 1986, skiftede den navn til Tønder Gymnasium og HF (i dag: Tønder Gymnasium). Tønder Statsseminarium led også under svigtende elevtal, men med en nyudnævnt rektor lykkedes det at få vendt udviklingen. I 1974 blev seminariet med øvelsesskole udvidet. Udviklingen holdt dog ikke, og i 1989 blev seminariet, til trods for stærke lokale protester, nedlagt. Tønder Tekniske Skole med hovedområder inden for skorstensfejer‑, bager‑, smede‑ og mekanikerfaget fusionerede med EUC Syd i år 2000.

Mere om skole og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Tønder Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007