Bredebro set fra nord mod syd. Forrest i billedet ses ECCOs fabrikker, og bag disse spreder byen sig. Brede Kirke ses yderst til venstre, og jernbanen løber mod sydvest gennem hele byen og med Bredebro Station ca. halvvejs. Forrest i billedet til venstre ses en af Brede Ås mæanderbuer.
.

Landets største ECCO-butik måler 539 m2 og ligger på Toosbuys Torv i Bredebro, hvor også virksomhedens hovedkontor har hjemsted. ECCO blev kendt for at skabe komfortable hverdagssko til både kvinder, mænd og børn. Virksomheden har siden lanceret golfsko og forskellige typer accessories.

.

I Bredebro ligger hovedkvarteret for en af verdens førende skoproducenter, ECCO Sko A/S, samt for koncernens moderselskab, ECCO Holding A/S. I 1963 satte skomager og modellør Karl Toosbuy en annonce i JyllandsPosten, hvor han efterlyste et sted i Jylland til at placere en ny industrivirksomhed. Det førte til en invitation fra Bredebro. Det endte i første række med en produktion af damesko under mærket Venus. Men det var designet af fritidsskoen ECCO JOKE i slutningen af 1970’erne og etableringen af et højteknologisk produktionsapparat i begyndelsen af 1980’erne, der for alvor satte gang i virksomheden.

I 1980’erne fulgte en øget internationalisering med større salg på det tyske og det japanske marked og en produktion i Portugal. Siden kom fabrikker i Thailand, Vietnam, Slovakiet, Indonesien og Kina. ECCO-sko sælges i dag i flere end 100 lande gennem bl.a. 2.200 ECCO-butikker og i stigende grad i handel online.

Omsætningen var på 10,8 mia. kr. i 2019, hvor koncernen globalt beskæftigede omkring 23.500 medarbejdere. Der er ikke længere egentlig produktion af sko i Bredebro; her ligger hovedkvarteret med administration og udviklingsafdeling, mens koncernens konferencecenter og en afdeling for global markedsføring ligger i Tønder. I alt beskæftigede ECCO i 2019 ca. 600 medarbejdere i hovedkvarteret.

Virksomheden er fortsat i familieeje. Efter grundlæggerens død i 2004 overtog datteren, Hanni Toosbuy Kasprzak, posten som bestyrelsesformand, og fra 2019 indgik også begge hendes børn i ejerskabet af virksomheden.

Landets største ECCO-butik måler 539 m2 og ligger på Toosbuys Torv i Bredebro, hvor også virksomhedens hovedkontor har hjemsted. ECCO blev kendt for at skabe komfortable hverdagssko til både kvinder, mænd og børn. Virksomheden har siden lanceret golfsko og forskellige typer accessories.

Videre læsning

Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Tønder Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked