Politik og planer i Tønder Kommune

Da Strukturreformen blev vedtaget i 2004, havde den daværende Tønder Kommune to hovedmål i de forestående forhandlinger om sammenlægninger. Den nye kommune skulle have en størrelse, som levede fuldt op til reformens hensigter, og Tønder skulle være hovedby. Det sidste mål betød, at der aldrig kom seriøse forhandlinger om en stor Vadehavskommune med Ribe som hovedsæde. Tinglev og Rødekro Kommuner orienterede sig tidligt i forløbet mod øst i form af en sammenlægning med Aabenraa Kommune.

Derimod var Højer Kommune mod vest fra begyndelsen med på den nærliggende sammenlægning med Tønder. Også Bredebro, Skærbæk og Løgumkloster Kommuner endte med at tilslutte sig Tønderfusionen. De tre kommuner havde allerede siden 2001 haft et udbygget it‑ og administrationssamarbejde med Tønder og Højer Kommuner. Forhandlingerne med de potentielle fusionskommuner endte således med især at handle om Nørre Rangstrup Kommunes fremtidige placering.

Kommunen var splittet på spørgsmålet. Med sin beliggenhed mellem Løgumkloster og Vojens var der flere muligheder. En meningsmåling blandt indbyggerne i Nørre Rangstrup Kommune viste et flertal for sammenlægning med Haderslev Kommune frem for Tønder, men et flertal i byrådet holdt fast i sin støtte til Tøndermodellen. Det skabte store lokale diskussioner, og Indenrigsministeriet endte med at dekretere folkeafstemning i Bevtoft Sogn i den nordøstlige del af Nørre‑Rangstrup Kommune. Sognet stemte sig til Haderslev med et snævert flertal på 55 %, mens resten af kommunen gik med i den nye Tønder Kommune.

I alle de fusionerende kommuner stod Venstre stærkt. Partiet besluttede efter en tæt kampafstemning, at dets spidskandidat skulle være den tidligere ECCO‑direktør Vagn Therkel Pedersen, der havde været borgmester i Bredebro siden 2002. Han samlede borgere og partiet omkring sig ved at anlægge optimistiske toner. Især turismen så Vagn Therkel Pedersen et stort potentiale i. Ved det første valg efter de nye kommunegrænser i november 2005 blev resultatet 16 mandater til Venstre og dermed et absolut flertal i en kommunalbestyrelse med 31 medlemmer.

Flertallet forsvandt imidlertid, da borgmester Vagn Therkel Pedersen blev ekskluderet af Venstre i begyndelsen af 2009, fordi hans partifæller i kommunalbestyrelsen havde mistet tilliden til ham. Borgmesteren fortsatte som løsgænger indtil sommeren samme år, da han trådte tilbage med en sygemelding efter at være blevet taget i promillekørsel. Den 1. juli 2009 blev Laurids Rudebeck (V) ny borgmester. Rudebeck var blevet nyvalgt til kommunalbestyrelsen i 2005 og dermed i sin første periode. Som mangeårig politimand i Tønder, fra 2006 leder af Tønder politi, var han en kendt skikkelse i lokalsamfundet.

Venstre gik til kommunalvalg i 2009 med Rudebeck som spidskandidat. Partiet mistede tre mandater til 13, mens Socialdemokratiet blev næststørst med ni mandater. Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti med hver to mandater sikrede et fortsat borgerligt flertal. Laurids Rudebeck kunne fortsætte efter en bred konstituering, som alle kommunalbestyrelsens partier stod bag.

Et varmt politisk emne i den kommende valgperiode blev spørgsmålet om den kommunale forvaltnings fysiske placering. Ved sammenlægningen blev der lagt vægt på, at alle de seks gamle rådhuse fortsat skulle være i brug. Men det økonomiske rationale talte efterhånden imod. Det gav en hård debat med lokale overtoner, der gik på tværs af de partipolitiske skel. Sagen endte med, at forvaltningen blev samlet i Tønder, hvor rådhuset (der var fra 1981) skulle ombygges og udvides.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Borgmester Rudebeck gik til valg i 2013 på løftet om fortsat bredt samarbejde. Med en lille fremgang til 14 mandater blev resultatet acceptabelt. Det nye rådhus blev realiseret 2015‑16, men Laurids Rudebeck nåede kun lige at se rådhuset i funktion, inden han døde pludselig i maj 2016, kun 56 år gammel.

Henrik Frandsen (V) blev konstitueret som ny borgmester valgperioden ud. Frandsen var uddannet landmand og havde haft større organisationsposter inden for landbruget. Ved 2017‑valget var det fortsat et bredt samarbejde, der var overskriften. Med 15 mandater til Venstre kunne Henrik Frandsen indgå en bred aftale, som sikrede ham yderligere en periode som borgmester. Det skete dog ikke uden dramatik, da et nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem fra Venstre meldte sig ud midt i et livestreamet møde og blev løsgænger. Dramatikken fortsatte i 2020, da Frandsen blev udfordret som Venstres spidskandidat af et nyt navn: direktør Martin Iversen, formand for Rømø‑Tønder Turistforening. Baggrunden var bl.a. erklæret utilfredshed med, at borgmesteren ikke inddrog partiet tilstrækkeligt i sit arbejde.

Stemningen mellem de to blev ret hurtigt forbitret og nåede sin foreløbige kulmination ved et opstillingsmøde i Venstre d. 28. juni 2020, der pga. risiko for corona blev holdt som et drive-in møde i Agerskov. Ved afstemningen fik Iversen 305 stemmer mod 286 til den siddende borgmester, Henrik Frandsen. Derved var Martin Iversen Venstres spidskandidat ved kommunalvalget i november 2021.

Henrik Frandsen valgte herefter i oktober 2020 at melde sig ud af Venstre sammen med fem andre af partiets 15 kommunalbestyrelsesmedlemmer. De dannede sammen Tønder Listen, der stiller op til kommunalvalget i 2021.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Slutspillet omkring valget d. 16. november 2021 blev også dramatisk. Venstre havde fravalgt sin egen borgmester Henrik Frandsen. Men vælgerne fravalgte Venstres nye kandidat og gav Henrik Frandsen et større stemmetal. Hans nye liste Tønder Listen fik ni mandater ud af de 31. Venstre gik fra at have været tæt på absolut flertal med 15 mandater til at måtte nøjes med seks.

De øvrige partier havde tilsammen flertal, og de havde aftalt at tale sammen når mandatfordelingen var klar. Men uden Venstre og Tønder Listen. Det lykkedes alligevel undervejs det decimerede Venstre at komme ind i forhandlingerne.

Ny borgmester blev Jørgen Popp Petersen, 58-årig landmand og medlem af det tyske mindretal. Dermed havde Slesvigsk Parti fået sin første borgmesterpost siden 1946. Siden blev der lavet en bred konstituering med samtlige partier.

Tønder Kommune har et af de ti laveste beskatningsgrundlag pr. indbygger blandt landets kommuner og samtidig et højt udgiftsbehov, der i 2020 var 11 % over niveauet på landsplan. Når kommunen alligevel har et serviceniveau tæt på landsgennemsnittet, skyldes det bl.a., at kommunen er nettomodtager af midler fra de mellemkommunale udligningsordninger. Udskrivningsprocenten var i 2020 på 25,3 % og havde været stabil i 2010’erne.

Kommunen havde i 2019 udgifter på 71.319 kr. pr. elev i folkeskolen. Det er 3 % højere end på landsplan og 5 % højere end gennemsnittet for regionen. Ældreudgifterne var med 41.754 kr. pr. ældre i 2019 næsten som på regionsplan, men 5 % lavere end landsgennemsnittet.

Kommuneplan 2017‑29 afstikker den overordnede ramme for kommunens udvikling og blev endeligt vedtaget i kommunalbestyrelsen i februar 2019.

Udgangspunktet for Tønder Kommune er et faldende befolkningstal og problemer med at tiltrække arbejdskraft. For at finde løsninger har kommunalbestyrelsen lagt vægt på de unikke muligheder, som ligger i kommunens natur og kulturarv. Den giver en særlig tiltrækningskraft og er et stort potentiale for turismeerhvervet. Efter at Vadehavet blev indviet som nationalpark i 2010 og i 2014 blev anerkendt som verdensarv af UNESCO, er området blevet en krumtap i kommunens planer for turisme og oplevelsesøkonomi.

Samtidig ser Tønder Kommune sig som Danmarks indgang til det tyske marked og et centralt forbindelsesled mellem Tyskland og Danmark. Med hensyn til job‑ og servicetilbud fremhæves Tønder som egnscenter samt områdebyerne Agerskov, Bredebro, Højer, Løgumkloster, Skærbæk og Toftlund.

Tønder Kommune er delvis præget af flade sandede strækninger. I vest blæser vinden fra Nordsøen, mens Vidåsystemet præger den sydlige del af kommunen. Indbyggerne har i historisk perspektiv taget højde for klimaforholdene, hvor bygninger, dyrknings- og græsningsarealer er blevet beskyttet af sluser og diger, som fx Det Fremskudte Dige, der blev etableret i 1981.

I kommuneplanen for 2017-29 er klimatilpasningsplanen indarbejdet. Her er den politiske målsætning ligeledes at skabe sammenhæng mellem klimatilpasningsinitiativerne og udviklingsplanerne for både udendørsarealer og bygningsmasse.

Kommunen og Tønder Forsyning A/S samarbejdede i 2015 om etablering af en række intelligente løsninger for tilbageholdelse af regnvand i hovedbyen Tønder. Det helhedsorienterede udviklingsprojekt Tøndermarsk Initiativet 2016-21 arbejder med klimatilpasning langs Vidå-systemet og i Tønders bymidte, hvor målet er at tilbageholde overfladevandet ved at bygge reservoirsystemer, som forsinker vandet og forhindrer oversvømmelse. I forbindelse med klimatilpasningsprojektet samarbejdes med danske og tyske nabokommuner.

• Klima i Tønder Kommune

Læs mere om samfund og erhverv i Tønder Kommune

Læs videre om politik i kommunen

• Politik 1850-1920
• Politik 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Befolkning og boliger i Tønder Kommune
• Erhverv og arbejdsmarked i Tønder Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Tønder Kommune

Se alle artikler om Politik og planer