Broen set fra øst
.
Broen set fra vest
.
Foto, oversigt
.

Immervad Bro er Hærvejens mest kendte bro. Broen blev bygget i 1716 og er dermed en af de ældste broer på Hærvejen. Før broen blev bygget, var der her et vadested: vadestedet ved Immer, som broen har fået sit navn efter. Ved Immervad Bro møder Hærvejen en anden gammel vejstrækning mod Haderslev.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
390952
Sted- og lokalitetsnummer
220304-382
Anlæg
Bro, Nyere tid (dateret 1786 e.Kr. - 1786 e.Kr.)

Original fredningstekst

Immervad bro. Broen er opført af groft tilhuggede granitplanker af forskellig længde med et tværsnit på ca. 30 x 30 cm. Hver facade måler ca. 5 m i bredden og 1,9 m fra bunden af åløbet til overkanten af den øverste overligger. Broen har 2 gennemløb. Løbene er 5,1 m lange, 1,5 m brede og 1,3 m høje. Siderne er sat af 4 skifter granitplanker. Overliggerne er ligeledes granitplanker. Land- fæsterne indsnævrer åløbet i begge sider både ved slug og afgang. Gelænderne består i hver side af 3 kløvede sten, hvoraf den midterste står på bunden af vandløbet. Hver af de 3 sten er forbundet med en tilhugget træplanke. For enderne af gelænderne står en markeringssten.

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links