Ved grænsedragningen i 1920 blev de 25.000‑30.000 tysksindede nordslesvigere med et slag til et nationalt mindretal i Kongeriget Danmark. Mindretallet udgjorde omkring en sjettedel af den samlede befolkning i Nordslesvig, og over halvdelen var bosiddende i det sydlige grænseområde. Ved folkeafstemningen havde der været tysk flertal i bl.a. Højer og Tinglev samt i købstæderne Aabenraa, Sønderborg og i særdeleshed Tønder, men overalt boede dansksindede og tysksindede mellem hinanden. For at bevare egen nationalitet oprettede mindretallet en lang række nye tyske foreninger, organisationer og institutioner, og i 1936 var der 52 privatskoler og 33 tysksprogede afdelinger af folkeskolen.
Det tyske mindretal i Sønderjylland
Heldengedenktag var under Besættelsen en vigtig mærkedag, der blev markeret med optog og kransenedlæggelser ved mindesmærker af besættelsesmagten og dele af det tyske mindretal. Nogle af hovedkræfterne bag var organisationen Schleswigsche Kameradschaft (SK), der på fotoet fra d. 16. marts 1941 ses marchere forbi politistationen i Aabenraa.
Den traditionelle Knivsbergfest er siden 1947 blevet arrangeret af foreningen Deutsches Jugendverband og er i dag fortrinsvis for børn og unge. Over en weekend i juni afholdes bl.a. sportsaktiviteter og et festarrangement, den såkaldte Muldenfest, med sang, dans og taler.
Mindretallet under besættelsen
Frem til 1933 var der tale om en demokratisk opbygning af mindretallets organisationer. Det gjaldt også den politiske organisation Schleswigscher Wählerverein, der fra 1920 var repræsenteret i det danske Folketing med ét mandat. Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland bevirkede imidlertid, at mindretallets foreninger hurtigt blev nazificeret, og at der opstod nye partier og organisationer svarende til forbilleder i Det Tredje Rige. Efter flere indbyrdes stridigheder blev mindretallet i 1935 samlet under dyrlæge Jens Møller i National-Sozialistische Deutsche Arbeiter-Partei – Nordschleswig (NSDAP-N). Her blev ønsket om en revision af grænsen, der siden 1920 havde eksisteret blandt mindretallet, et omdrejningspunkt i de politiske tilkendegivelser ansporet af Hitlers Heim ins Reich-politik. Ved den tyske besættelse af Danmark d. 9. april 1940 var der en forventning om, at Nordslesvig ville blive indlemmet i Det Tredje Rige. Det indgik imidlertid ikke i den tyske rigsregerings planer. I stedet blev mindretallet tilskyndet til at foretage en organisatorisk udbygning og aktivt støtte den tyske krigsindsats. Det bevirkede bl.a., at mere end 2.150 meldte sig som frontfrivillige. Da krigen sluttede, var 700 af dem faldet eller meldt savnet.
En ny begyndelse
Ved Danmarks befrielse d. 5. maj 1945 var det dansk-tyske forhold på nulpunktet. I det efterfølgende retsopgør blev i alt 2.958 medlemmer af det tyske mindretal dømt – heraf hovedparten for at have været i tysk krigstjeneste. Alle de tyske privatskoler blev beslaglagt, og de tysksprogede kommunale skoleafdelinger ophævet. Hertil kom ophævelse af de særrettigheder, som mindretallet havde fået umiddelbart før og under Besættelsen.
I mange henseender måtte mindretallet begynde forfra. Grunden hertil blev lagt d. 22. november 1945 ved oprettelsen af den nye hovedorganisation Bund deutscher Nordschleswiger (BdN). Den tilkendegav en »ubetinget loyalitet over for den danske konge, den danske stat og den nuværende grænse« samt tilslutning til en demokratisk statsopfattelse.
I 1948 fik mindretallet mulighed for at tilbagekøbe 13 af de tidligere privatskolebygninger. Hertil kom i de følgende årtier opførelse af flere nye skoler med hjælp fra Forbundsrepublikken.
I 1953 blev mindretallet igen repræsenteret i Folketinget med ét mandat. Da var det også begyndt at komme til kræfter i kulturel henseende. Udviklingen var imidlertid længe præget af to modsatrettede holdninger i mindretallet – ønsket om en udsoning med det omgivende danske samfund og bitterhed pga. retsopgøret. Den danske holdning var præget af årene under Besættelsen og det forhold, at flere tidligere nazister efterfølgende kom til at beklæde fremtrædende stillinger i mindretallet. Det bevirkede, at udsoningen trak ud.
Et vigtigt skridt på denne vej var København-Bonn-erklæringerne i 1955 om det tyske og det danske mindretals rettigheder. Det var en tillidsskabende foranstaltning, der pegede fremad. For det tyske mindretal betød det bl.a., at det fik eksamensretten tilbage og kunne oprette et nyt tysk gymnasium i Aabenraa.
Ved valget i 1964 gled mindretallet ud af Folketinget. Det bevirkede, at den danske regering det følgende år oprettede et særligt Kontaktudvalg for mindretallet med repræsentanter for regering og Folketing. Udvalget var opløst i årene 1973‑79, hvor mindretallet var repræsenteret i Folketinget i kraft af et samarbejde med Centrum- Demokraterne. Efterfølgende blev der i 1983 med støtte fra den danske stat oprettet et tysk sekretariat i København til varetagelse af den daglige kontakt med ministerier og Folketing. Ved markeringen af 75-året for Genforeningen i 1995 var formanden for Bund deutscher Nordschleswiger, Hans Heinrich Hansen, også blandt talerne på Dybbøl. Det var et udtryk for, som det blev nævnt, at mindretallet nu var kommet i øjenhøjde med flertallet.
Mindretallet i dag
Det tyske mindretal i Sønderjylland anslås i dag at udgøre ca. 15.000 personer. De mange foreninger og institutioner indgår i paraplyorganisationen Bund deutscher Nordschleswiger, der har generalsekretariat i Aabenraa. Blandt de største foreninger er Sozialdienst Nordschleswig og Deutscher Jugendverband für Nordschleswig med flere ungdomsog fritidsklubber samt Jugendhof Knivsberg. Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig administrerer 20 daginstitutioner, 14 skoler, et gymnasium og en efterskole. Hertil kommer et hovedbibliotek i Aabenraa med fire filialer og to bogbusser. Det tyske mindretals avis, Der Nordschleswiger, har hovedredaktion i Aabenraa.
På det kirkelige område benytter mindretallet sig af to forskellige ordninger. I hver af de fire gamle købstæder, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder, er der ansat en tysk præst i folkekirken, mens det på landet er frimenigheden Nordschleswigsche Gemeinde, der er tilknyttet den tyske Nordkirche, som tager sig af det kirkelige arbejde. Mindretallet har eget museum i Sønderborg, Deutsches Museum Nordschleswig.
På det politiske område er det Slesvigsk Parti, der repræsenterer mindretallets interesser. I forbindelse med Strukturreformen i 2007, hvor de sønderjyske kommuner blev reduceret fra 23 til fire storkommuner, blev der indført en sønderjysk valgordning, der tager særligt hensyn til mindretallet, hvis det ikke får stemmer nok til et mandat. Ved kommunalvalget i 2017 fik Slesvigsk Parti ti mandater i Sønderjylland og blev ved egen kraft repræsenteret i alle fire kommuner.
Det tyske mindretal har også flere traditioner og mærkedage, som afholdes i løbet af året. I januar afholdes Neujahrstagung in der Akademie Sankelmark lidt syd for Flensborg med en blanding af foredrag og kulturelle indslag. En weekend i juni mødes flere tusind deltagere på det traditionelle mødested Knivsbjerg nord for Aabenraa til Knivsbergfest (Knivsbjergfest), der er en blanding af sportsstævne og kulturfestival. Den 3. oktober markeres den tyske enheds dag, Tag der Deutschen Einheit, i Haus Nordschleswig i Aabenraa, og den første lørdag i november afholdes den årlige festdag Deutscher Tag. Den foregår på den tyske efterskole i Tinglev med flere hundrede deltagere, herunder tyske og danske gæster fra begge sider af grænsen. Programmet er en blanding af taler, kulturelle indslag og hygge. I tilknytning hertil afholdes Festival Deutscher Kultur med en lang række lokale arrangementer.
De mange aktiviteter i såvel det tyske mindretal i Danmark som det danske mindretal i Tyskland respekteres og støttes i begge lande. Det er trods alle tidligere uenigheder med til at skabe et samspil i grænselandet, der internationalt er blevet fremhævet som et mønstereksempel for et historisk omstridt grænseområde.
