Fra omkring år 1200 var det nuværende kommuneområde en del af hertugdømmet Sønderjylland, senere Slesvig. Befolkningsvæksten i vikingetiden fortsatte ind i middelalderen, og der anlagdes adskillige landsbyer. Haderslev voksede frem i 1100-tallet og blev et vejknudepunkt, bl.a. løb Hærvejen gennem byen, og handel spillede en vigtig rolle. I landbruget var korndyrkning udbredt, men studeavl fik stadig større betydning op gennem perioden. Fra 1350 hærgede pesten, hvilket resulterede i nedlæggelse af enkelte landsbyer. I senmiddelalderen blev Tørning den dominerende borg i området.
Immervad Bro fra 1786. Af Ole Frederiksen/Ritzau Scanpix, 2005.
Begrænset anvendelse
Middelalderen i Haderslev Kommune
Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Haderslev Kommune.
En senmiddelalderlig træfigur, fundet i en udgravning ved Møllestrøm, er i dag kendt som Haderslevmanden. Den 42 cm høje figur er formentlig toppen af en stolpe, der evt. har stået foran et hus.
Administrativ inddeling
Den nuværende kommune lå i middelalderen i Barvid Syssel på nær Højrup Sogn, der oprindelig lå i Ellum Syssel. Området var meget sammensat og bestod af alle sogne i Haderslev Herred, Hjerndrup, Bjerning og Fjelstrup Sogne fra Sønder Tyrstrup Herred, alle sogne i Gram Herred på nær Jels, Bevtoft i Nørre Rangstrup Herred, Højrup Sogn i Hviding Herred og endelig Gram og Fole Sogne i Frøs Herred. Hele kommunen blev fra omkring år 1200 en del af hertugdømmet Sønderjylland, senere Slesvig.
Fra 1494, da kong Hans købte Tørning og etablerede Tørning Len, hørte alle sognene i Gram, Frøs og Hviding under dette len, mens sognene i Haderslev og Sønder Tyrstrup Herreder samt Bevtoft Sogn i Nørre Rangstrup Herred hørte under Haderslev Len. De to len blev i 1525 tildelt den senere Christian 3., og i 1544 blev de lagt til den del af Hertugdømmerne, der blev underlagt hertug Hans den ældre. Han fik hovedkvarter i Haderslev og nedlagde Tørning Len, hvorefter alle sogne i kommunen hørte til Haderslev Amt. I kirkelig henseende hørte kommunens sogne i middelalderen enten til Slesvig eller Ribe Stift; som noget enestående i Danmark fulgte stiftsgrænsen ned igennem kommunen ikke herredsgrænserne.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I den tidlige middelalder fortsatte den befolkningstilvækst, der var indledt i den sene vikingetid, hovedsagelig i den østlige del af kommunen. Samtidig blev der anlagt en lang række nye landsbyer. På baggrund af navnestoffet kan der udledes detaljer om bebyggelsens udvikling i kommunen i den tidlige middelalder. Langs med Haderslev Fjord og Haderslev Tunneldal indtil Hovedstilstandslinjen ved Vojens findes en række landsbyer med gamle endelser som -lev, -sted og -inge samt landsbyer, hvis navne er afledt af nordiske gudenavne, fx Odin i navnene Vonsbæk, Vojens og Vonsmose. Vest for israndslinjen findes derimod kun ganske få landsbyer med ældre navne, dog er Gram en undtagelse.
Fra slutningen af vikingetiden skete der en forholdsvis betydelig bebyggelsestilvækst med etablering af et stort antal torpbebyggelser med endelserne -rup, -drup og -bøl. Det er dog bemærkelsesværdigt, at ingen af torpnavnene har kristne navne som forled; de synes derfor alle at være opstået i den sene vikingetid. Karakteristisk for bebyggelsesekspansionen i kommunens østlige del er situationen ved den store landsby Øsby på Haderslev Næs. Nærmest i en cirkel rundt om denne landsby ligger en række torper, Sverdrup, Kvistrup, Hajstrup, Hyrup og Grarup, der sandsynligvis blev anlagt i forbindelse med rydning af store skovområder på Haderslev Næs. Der var i middelalderen også ret betydelige forskelle i befolkningstætheden i området. Således var der væsentlig længere mellem landsbyerne på hedesletterne og bakkeøernes magre jorder vest for Vojens end i øst.
Den sorte død omkring 1350 hærgede området og førte til nedlæggelse af enkelte landsbyer i kommunens midterste del. Både Nybøl Kirke og landsby, der lå placeret ved Lilholt og siden fik navn herefter, forsvandt. I nærheden af Neder Jerstal på grænsen mellem Bevtoft og Vedsted Sogne forsvandt landsbyen Arvad. Hverken mod øst eller vestligst i kommunen synes perioden at have betydet store ændringer i landsbyerne. Dog blev en landsby vest for Bramdrup nedlagt i 1300-tallet.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Færdsel
Immervad Bro nord for Hovslund Stationsby er et yndet motiv for malere og fotografer, og den er en af de få bevarede broer på den gamle Oksevej i Sønderjylland. Broen, der ofte er blevet brugt som illustration af, hvordan middelalderens hærvejsbroer så ud, er faktisk bygget i 1786 som en såkaldt stenbjælkebro, dannet af vandret liggende stenbjælker. Det åløb, broen dækker, er i dag tørlagt, da åerne i området er blevet omlagt.
Igennem kommunen løber både Hærvejen og den øst-vest-gående hovedvej mellem Haderslev Fjord og Ribe. Begge disse ruter kom til at spille en stor rolle for områdets udvikling igennem middelalderen og bevirkede, at købstaden Haderslev blev en af de større byer i Sønderjylland og hovedbyen i hele den nordlige del af hertugdømmet.
Siden Haderslevs etablering i 1100- tallet har bydannelsen fungeret som knudepunkt for trafikken. Hærvejen løb oprindelig vest for Haderslev, men fra omkring år 1400 skulle der betales told af de stadig mere omfangsrige oksetransporter i Haderslev. Oksevejen fra Kolding over Haderslev til Immervad Bro og videre mod syd blev herefter hovedvejen igennem det østlige og centrale Sønderjylland.
De skriftlige kilder beretter om besejlingen af Haderslev i middelalderen, og de oplyser også om en skibsbro. Spor af Haderslevs tidlige søfart blev udgravet i Møllestrøm i 1954, hvor bunden af agterskibet fra et klinkbygget lastfartøj, bygget ca. 1220, blev udgravet. Fartøjet var efter 1240 blevet sænket i Møllestrøm. I vraget lå en kraftig bundstok fra et kravelbygget koggelignende fartøj dateret til ca. år 1200. Ved udgravningen blev der desuden fundet vragdele fra flere større skibe også dateret til ca. år 1200, bl.a. spantedele samt flere bordplanker. Det træ, som de fundne skibe er blevet bygget af, stammer fra det samme område omkring Haderslev. Det gælder også en kogge fundet i Kollerup ved Fjerritslev. Fundene tyder på, at der må have ligget et skibsværft ved Haderslev omkring år 1200.
Fra havnen i Haderslev udgik hovedvejen til Ribe. Ruten var central i udvekslingen af varer mellem Østersøen og Vesterhavet i vikingetid og middelalder. Vejen sydpå fra Haderslev gik til Aabenraa, og en vej førte til Årøsund, hvorfra den vigtige færgerute til Assens udgik. Den nævnes første gang i 1292 i Haderslev Stadsret og fungerede langt efter middelalderen som den primære færgeforbindelse mellem Fyn og Jylland for både post og person- og godstrafik.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Middelalderbebyggelser fundet ved henholdsvis Hyrup, Bevtoft og Bramdrup nordvest for Haderslev er blevet grundigt undersøgt. Den unavngivne landsby vest for Bramdrup opstod som en enkeltgård først i 1000-tallet og udviklede sig over de følgende århundreder til at bestå af ni gårde, der var adskilt af vådområder. I krisetiden i 1300-talllet forsvandt landsbyen igen.
Udgravninger ved Sønder Starup Kirke, der i dag ligger ensomt ved Haderslev Fjord, har vist, at der fra begyndelsen af 1000-tallet til engang i 1300-tallet har ligget en landsby ved fjordbredden, dvs. før kirkens opførelse ca. år 1100. Talrige udgravninger har gennem årene afdækket 22 hustomter efter beboelseshuse, flere smedjer, brønde og en kirkegårdsgrøft. Muligvis var det her, Haderslev Herreds ledingsskibe lå.
Fra den tidlige middelalder var handelen mellem Østersøen og Vesterhavet igennem Haderslev af stor betydning. Et eksempel på vejens betydning er ruinen af Endrup Kirke, kaldet Sankt Thøgers Kapel, lige ved landevejen mellem Ribe og Haderslev. Tæt ved kirkens tomt, mellem to fredede gravhøje, har der været en helligkilde, som folk besøgte sankthansaften for at blive helbredt for deres sygdomme. Kirken blev opført i 1200-tallet og nedrevet i slutningen af 1500-tallet. Syd for kirken er der fundet mange mønter, smykker m.m. fra sen vikingetid og middelalder, som antyder, at der igennem en lang årrække har været afholdt et marked her med forbindelse til helligkilden og kirken.
I senmiddelalderen kom oksetransporterne fra toldstederne ved Kolding og Assens til at gå via Haderslev. Byens indbyggere var således igennem hele middelalderen i tæt kontakt med de vigtige handelsruter og deltog aktivt i handelen. I byen lå desuden nogle centrale institutioner som borgen Haderslevhus, kollegiatkapitlet ved Vor Frue Kirke, et dominikanerkloster og endelig fra begyndelsen af 1400-tallet den store mølle ved den kunstigt opstemmede Haderslev Dam.
Der er også kendskab til udbredt mølledrift i landområderne. Tørning Mølle kendes fra 1300-tallet, men herudover er der fundet rester efter vandmøller ved bl.a. Grarup, Slevad Enge, Nørreå og Tingvad Bæk, alle nær Grarup.
Landsbyerne i kommunen var præget af den store forskel mellem den frugtbare morænejord mod øst og den sandede hedeslette og de magre bakkeøer mod vest. De fleste og de største landsbyer lå i kommunens østlige del, mens landsbyerne vest for Hovedstilstandslinjen langs de store åer og græsningsarealer generelt var mindre og lå med større afstand til hinanden.
På morænejorden dyrkede bønderne hovedsagelig byg og havre, og der er enkelte steder, heriblandt på Årø, hvor der er fundet højryggede agre bevaret. På de magre jorder i vest var hovedafgrøden rug og efterhånden også boghvede.
Igennem middelalderen og i takt med okseeksportens stigende betydning kom studeavlen til at spille en stadig større rolle for bønderne, således at områderne med græs blev udvidet. Dette skifte indebar bl.a., at der i senmiddelalderen måtte importeres byg og havre til området, hovedsagelig fra øerne syd for Fyn. Mange bønder i landsbyerne, både på hedesletten og på østkysten, opdrættede okser, der blev solgt til de store oksehandlere i bl.a. Haderslev. I et mindre omfang gjaldt det også heste, og stort set alle gårde havde desuden en vis mængde får gående på græsningsarealerne. I områder med skov, dvs. særligt øst for Hovedstilstandslinjen, var der også en vis produktion af svin. Overalt blev der fanget fisk i de mange åløb og søer, og bønderne på Haderslev Næs var igennem middelalderen stærkt involverede i sildefiskeriet i Østersøen. Fra Haderslev Næs er der endvidere oplysninger om saltudvinding af tang.
Fra 1300-tallet voksede Tørning frem som den helt dominerende borg i området under slægten Limbek og efterfølgende under slægten Ahlefeldt. I løbet af 1300- og 1400-tallet udvidede slægterne på forskellig vis deres jordtilliggende under Tørning, således at der ved Tørnings salg til kong Hans i 1494 hørte omtrent 700 bøndergårde under godset, herunder de fleste gårde i Gram Herred. Købet gjorde med ét slag alle disse gårde til kongelige/hertugelige fæstegårde, hvilket fik stor betydning for landbrugets udvikling i hele området. Skattefund Ud over skattefundet fra Østergård er der også kendskab til et meget stort skattefund fra Grarup. Her blev der omkring 1330-35 nedlagt ca. 5.000 mønter.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Hyrup (Østergård)
Skatten fra Hyrup består af to dragtspænder i guld og sølv, der må have været båret sammen som et sæt. Guldspændet, der har en diameter på 5,9 cm, er udført i fornemt filigranarbejde med emaljeindlægninger og en stor, oval, sleben bjergkrystal i midten. Langs randen ses 12 såkaldte trommer. På trommerne ses skiftevis små bukler og små cirkulære medaljoner. Medaljonerne er indlagt med glasemalje i skiftende udførelser af firpas. Dette motiv kan genfindes bl.a. i kirkeligt inventar fra samme tid. Spændet menes at være fremstillet i de kejserlige værksteder ved Rhinen, muligvis i Mainz eller Speyer ca. 1050-1100.
Mellem Bevtoft og Toftlund ligger landsbyen Hyrup. Øst herfor blev der 1995‑2001 udgravet et 11 ha stort bebyggelsesområde. Her var bebyggelsesspor fra flere perioder, bl.a. en ca. 6 ha stor bebyggelse fra middelalderen.
Hyrup blev grundlagt i sen vikingetid som en meget stor gård, der via arvedeling udviklede sig til en landsby i løbet af nogle generationer. Senest i begyndelsen af 1200-tallet blev landsbyen flyttet til sin nuværende placering. Landsbyens hovedbygninger var store og velbyggede. Hovedbygningen fra vikingetiden var det første trelleborghus, som blev udgravet i Sønderjylland. Middelalderens hovedbygninger var enskibede, nogle med udskud. Et udskudshus dateret til ca. 1100‑1150 havde ved gavlen en trappe, så huset har nok haft to etager. Det har sandsynligvis været en stormandsbolig, måske med repræsentationsrum ovenpå. I denne bygning fandtes en nedgravet skat under husgulvet, der bestod af to dragtspænder. Begge er udført i fornemt filigranarbejde.
Videre læsning
Læs mere om historie i Haderslev Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Haderslev Kommune
- 1536-1850 i Haderslev Kommune
- 1850-1920 i Haderslev Kommune
- 1920-1970 i Haderslev Kommune
- 1970-2007 i Haderslev Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
