1920-1970 i Haderslev Kommune | lex.dk

Administrativ inddeling

Som følge af Genforeningen i 1920 blev området med de omkring 80 tyske Gemeinden nu fordelt på 30 sognekommuner og en købstadskommune, Haderslev. Med undtagelse af Højrup Sognekommune i vest, der lå i Tønder Amt, blev samtlige af områdets kommuner placeret i Haderslev Amt.

I 1951 blev Vojens Sognekommune let udvidet mod syd på Hammelev Sognekommunes bekostning, og i 1962 blev Vojens Sognekommune yderligere udvidet ved indlemmelsen af Skrydstrup Sognekommune. I 1966 blev Gammel Haderslev Sognekommune indlemmet i Haderslev Købstadskommune og Fole Sognekommune i Gram Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet steg kun langsomt efter Genforeningen og næsten udelukkende omkring byerne Haderslev og Vojens. Ved folketællingen i 1921 havde det nuværende kommuneområde således 38.104 indbyggere, hvoraf 13.149 boede i Haderslev og 792 i Vojens. I Gram skete væksten i 1930’erne, hvor indbyggertallet gik fra 832 i 1930 til 1.426 i 1940.

I resten af det nuværende kommuneområde lå folketallet stabilt omkring 23.000‑24.000 med en stigning i 1950’erne. I 1965 var det samlede områdes befolkningstal 53.253 med 20.409 i Haderslev, 4.835 i Vojens og 1.939 i Gram.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Vedtagelsen af »Den store Vejplan« i 1921, der skulle forbedre og rationalisere det sønderjyske vejnet efter Genforeningen, fik betydning i kommunen med bl.a. anlæggelsen af diagonalveje og med vejen fra Hoptrup til Årøsund, hvor færgeforbindelsen til Assens blev genoptaget i 1920. For at tilgodese transport af sukkerroer til Assens Sukkerfabrik skete det med en jernbanefærge.

De lokale baner (Kleinbahnen) blev efter Genforeningen overtaget af amterne, og i løbet af 1930’erne nedlagt og erstattet af rutebiler. Sidste amtsbane (Haderslev-Toftlund) blev nedlagt i 1939. I 1920’erne blev Haderslev Havn udvidet mod øst med 280 m, samtidig blev sejlrenden i fjorden uddybet til 6,5 m. I 1943 blev Flyvestation Skrydstrup anlagt af besættelsesmagten.

I 1953 blev basen overtaget af det danske flyvevåben, og fra 1966 gjorde Vojens Lufthavn brug af banerne til civil ruteflyvning til København. I takt med den stigende bilisme blev der 1949-57 anlagt en omfartsvej vest om Haderslev hen over dæmningen, den nuværende vejføring af A10.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbruget var fortsat det dominerende erhverv uden for byerne. Efter Genforeningen skulle landbruget tilpasses det danske marked, der eksporterede til England. Der blev lagt vægt på malkekvæg og svineproduktion samt kornproduktion til foder. Desuden blev de preussiske domænegårde overtaget af den danske stat og udstykket til husmandsbrug, hvilket også gjaldt flere af de større gårde.

Med fokus på et mere intensivt landbrug kom der i denne periode mere jord under plov, bl.a. afvandede man i 1936 vestenden af Haderslev Dam (Hindemade). Området blev forsøgt kultiveret i perioden 1944‑48, men uden større held. Et andet projekt fra årene 1954‑68 gjaldt Sønderjyllands tredjestørste sø, Slivsø ved Hoptrup på 164 ha, der da blev afvandet. I byerne udviklede flere større virksomheder sig, og som følge af længdebanens placering langs højderyggen skete der en trafikal og industriel forskydning vestpå.

I 1925 åbnede Vojens Andels-Svineslagteri, som voksede til at have flere hundrede ansatte i 1960’erne. I Vojens lå også Brødrene Grams maskinfabrik, der blev grundlagt i 1901 og hurtigt specialiserede sig i mejeri- og køleudstyr. I 1932 blev produktionen udvidet med husholdningskøleskabe og fra midten af 1950’erne, hvor velstandsstigningen gjorde køleskabe til hvermandseje, voksede virksomheden til at blive Sønderjyllands næststørste med 1.900 ansatte i 1970, kun overgået af Danfoss på Als.

I Haderslev havde Schaumanns Klædefabrik, der var grundlagt i 1872, nogle svære år efter 1. Verdenskrig og Genforeningens omvæltninger, men virksomheden blomstrede atter op og blev i 1940’erne en af byens største virksomheder med 100 ansatte.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Besættelsen bliver i Haderslev især husket for kampene d. 9. april 1940, hvor fire danske soldater samt tre civile blev dræbt. Som i andre sønderjyske områder var der ofte allieret overflyvning med tilhørende luftkampe, bombninger og nedstyrtninger. Ved Avnø Vig faldt fx en Lancaster til jorden d. 15. februar 1944, og hele den seks mand store besætning omkom.

I Besættelsens sidste måneder dominerede to ting egnen, dels de mange civile tyske flygtninge, dels den intensive gravning af pansergrave, som var en del af Kriemhild-stillingen, der løb fra vest til øst igennem kommunen. Det var bl.a. medlemmer af det tyske mindretal, der udførte arbejdet, hvilket ikke forbedrede det i forvejen anspændte forhold mellem dansk- og tysksindede.

Politik

Ved folketingsvalget i 1920 fik Venstre knap halvdelen af stemmerne i det nuværende kommuneområde. Også Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet havde pæn tilslutning. Ved folketingsvalget fire år senere, hvor det politiske landskab var ved at etablere sig, fordelte stemmetallene sig med ca. en fjerdedel til hver af de tre store partier, noget mindre til de radikale.

I løbet af 1930’erne blev Socialdemokratiet det største parti, og ved folketingsvalget i 1935 havde partiet næsten lige så mange stemmer som Venstre og de konservative tilsammen. Samlet set forblev Socialdemokratiet det største parti gennem perioden, primært pga. stor tilslutning i byerne. På landet dominerede Venstre.

Mere om politik i kommunen

Skole og uddannelse

Efter Genforeningen blev Haderslev Katedralskole dansk og begyndte at optage kvindelige elever. I 1967 flyttede gymnasiet ud til nye bygninger på Christiansfeldvej. I begyndelsen af 1920’erne blev der oprettet både en handelsskole og en teknisk skole i Haderslev.

Ved Genforeningen oprettede KFUM/KFUK en højskole i Hoptrup. Til højskolen var der knyttet en efterskole, der virkede frem til midten af 1960’erne. I 1951 blev der oprettet en efterskole i Sommersted, som overtog bygningerne fra en tysk skole, grundlagt i 1931.

Mere om skole og uddannelse i kommunen

Social- og sundhedsforhold

Efter stagnation i sygehusvæsenet under 1. Verdenskrig manglede der sygehuspladser efter Genforeningen. Haderslev Amts Sygehus blev taget i brug i 1928, og en udvidelse af Gram Sygehus var færdig i 1929. I 1929 grundlagde Landsforeningen Arbejde Adler en institution for hjemløse, Dalhoffsminde ved Hoptrup. Det alderdomshjem på Gammelting, som Understøttelsesforeningen til værdigt trængende i Haderslev havde oprettet i 1878, flyttede i 1968 til gaden Klosteret, det såkaldte Klosterbo, med plads til 13 beboere.

Mere om social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Haderslev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970