Haderslevegnen har siden 1500-tallet været domineret af firlængede gårde. God jord, studefedning og hoverifrihed skabte et lag af rige bønder, hvis store gårde stadig præger de østlige egne. Storbøndernes bymæssige kultur i 1500‑1600-tallet sås i byggeskikken med et rigt bindingsværk med dekorativt tømmer, høje gavle med brandstænger, »korshuse« (korte tværlænger med 1‑2 stuer) og stuer med paneler, bemalinger og fornemme møbler. Eksempler på disse kan i dag kun ses på Museum Sønderjylland – Arkæologi.
I årene 1800‑70 blev der opført flotte stuehuse på op til 18‑24 fag med fire skorstene og rækker af stuer; eksempler kan ses i Sønderballe Hoved 1 fra ca. år 1800, Amtsforstandergården Kvistrupvej 36 fra 1844 og Brummers Gård på Årø fra 1866. Efter 1850 blev stuehusene præget af senklassicismen som i Haderslev og efter 1870 af nordtysk historicisme. Nogle hovedbygninger blev små »slotte«, bl.a. Ultang ved Halk fra 1884 i nygotik af A.W. Prale fra Flensborg. Efter Genforeningen blev Bedre Byggeskik formidlet af Peder Gram og L.P. Aakjær.
Typisk for mange gårde er de store frontispicer over facaderne og de lange lindealléer, fx Langmose og Bejerholm ved Halk. I de vestlige egne var gårdene mere beskedne, men dog tidligt grundmurede, fx Bevtoft Præstegård fra 1736. Et særtræk ved egnen var bulhusene, helt bygget med planker mellem stolper. Bulhuse blev i det østlige Sønderjylland opført op til 1800-tallet, men kun få er bevaret, bl.a. gårdene Ørby 6 og 20 (bulhuse fra 1600-tallet), Vilstrup Præstegård og Brummers Gård på Årø. I 1800-tallet fik de store gårde nye store lader og stalde, og en del blev om- eller nybygget som trefløjede herregårdsagtige anlæg. Eksempler på egnens smågårde kan ses bl.a. på Moltrup Landevej 75 fra 1832‑40 og det enlængede husmandssted Hornsgårdvej 7 i Agerskov, der blev ombygget fra bulhus til muret hus i 1783.
Endelig er landskabet præget af de mange statshusmandssteder, som efter 1920 blev opført på tidligere domæne- og storgårdes jord (Stendetgård, Seggelund, Juhlsminde og Keldet) med bygninger efter model af arkitekten Jep Fink. Fink satte stort præg på det sønderjyske i tiden omkring Genforeningen.
