Haderslev Kommune hører til Nordøstslesvig, men rækker også ind i Vestslesvig. Det viser sig i, at egnen omkring Gram har stød, mens dialekten mod øst har musikalsk accent (som i svensk og norsk), så fx »hus« og »huse« begge udtales som hu:s, men med en jævnt faldende tone i ental og en stigendefaldende tone i flertal.
Der er foransat kendeord: æ væj, æ stæj (vejen, stedet), men de ubestemte former viser, at der er to køn: en væj, et stæj. I modsætning til nørrejysk siger man både vi og va (vi, var), ikke wa, og man udtaler heller ikke h- i ord som jæm, va (hjem, hvad). Men man siger a om sig selv, ikke æ som længere sydpå.
Der skelnes mellem n og nd, l og ld: mon, monj (mon, mund), hæ:l, hælj: (hæl, hælde), og skriftens -b og -g er i reglen ustemte: dy:f, teba:x (dyb, tilbage). De lange vokaler e, ø og o udtales som ej, øj, ow som i ordene sej, gøje og jowwe (se, gøre, jord), og der er en tendens til, at åw og aw udtales ens: nawwe (noget), dawle (daglig).
Typisk sønderjysk er konstruktioner som: fik du æ træ omhugget? (fik du hugget træet om?) og æ ska ha æ kjole oplagt (jeg skal have lagt kjolen op).
I Haderslev taltes tidligere en særlig bydialekt, som var en forenklet udgave af egnens dialekt, fx skelnede man ikke mellem n og nd: kon, mon (kun, mund). I dag taler de fleste et regionalt rigsdansk, ofte med flere dialektindslag end i nordligere egne. Også en række særlige sønderjyske gloser er bevaret: hilsenen mojn (dav!, hej!, (god) morgen!), glant (fint, rart; fransk »galant« lånt ind via nedertysk).
