Sønderballe Hoved 1
.

Sønderballe Hoved 1 ligger på Sønderballe Hoved 1 i Haderslev Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Gården var tidligere en stor firelænget gård med stuehuset som den nordre længe. Længerne blev opført løbende men stuehusets regnes for at været opført omkring år 1800. Dog er de sidste fag mod vest bygget til i 1847. De øvrige længer omkring stuehuset blev revet ned i 1950'erne. I slutningen af 1980'erne blev vinduernes rammer udskiftet, dog traditionelt udført. I slutningen af 1900-tallet gennemgik bygningen en større restaurering hvor, bl.a. gulvene blev omlagt og trappen til første sal samt køkkenet blev skiftet. Loftbjælkerne og de ældre døre blev restaureret i samme periode.

Beskrivelse

Stuehuset, Sønderballe Hoved 1, ligger syd for Haderslev midt i den lille landsby Sønderballe. Stuehuset er et fjorten fag langt grundmuret længehus, bygget på syldsten, med muret og pudset sokkel, muret gesims samt et stort halvvalmet stråtag med mønning og tre skorstenspiber i rygningen. I tagfladen findes mod syd tre små, afrundede stråtagskviste. Murene fremstår i gul, blank mur med murede stik over vinduer og døre samt murankre under gesimsen og midt på begge gavle. I gårdsiden findes to ældre døre den ene en dekoreret, tofløjet hoveddør med overvindue, den anden en todelt revledør. I havesiden ses endnu en revledør samt en nyere, opsprosset havedør. I den østlige gavl findes to lignende havedøre. Bygningens vinduer er ældre, småt opsprossede og torammede med rødmalede karme og grønmalede rammer. I de fleste vinduer er bevaret ældre glas samt beslag anverfere og stormkroge. Alle døre har farveholdning lignende vinduernes og de ældre døre har ligeledes bevaret hængsler og greb. I det indre er en ældre, traditionel grundplan med fine stuer i den østlige del og mere beskedne værelser mod vest, hvor der ligeledes findes en ny ligeløbstrappe med udskåret værn til tagetagen, der fremstår delvist uudnyttet, dog med gavlværelser mod både øst og vest. Køkkenet ligger midt for mod haven i forbindelse med en nedgang til en mindre kælder. Overfladerne er traditionelle igennem hele bygningen, herunder nyere bræddegulve eller klinkegulve, væggene er pudsede og lofterne er af brædder med synlige bjælker. I stuen mod øst findes dog ældre gulvbrædder. Mange ældre revledøre og fyldingsdøre med gerichter, greb, klinkefald og beslag, samt ældre lodposter ved vinduerne er bevaret i hele bygningen. Flere steder er lofter, vægge og døre malet med dekorationer som marmoreringer og blomstermotiver.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til stuehusets beliggenhed i den lille landsby, der er et velbevaret kulturmiljø af ældre gårde, som alle ligger i tæt forbindelse med markerne. Hertil kommer de store træer, der omkranser gårdspladsen og haven. Trækronerne danner tilsammen en portlignende ankomst fra grundens sydvestlige hjørne ind til gårdspladsen. Selvom stuehuset er den eneste bevarede bygning fornemmer man det oprindelige gårdanlæg, på grund af gårdspladsen størrelse. Pigstensbelægning, gårdspladsens brønd med pumpe, havemuren ved den østre gavl, de mange stendiger samt den lille garage, der med stråtag og rødmalede brædder matcher stuehuset, er medvirkende til opretholdelsen af et yderst velholdt, landligt og idyllisk miljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til stuehusets overordnede træk af en ældre, traditionel længe med stråtækket tag samt til de bygningsdetaljer som gør bygningen til en elegant repræsentant for et stuehus i en sønderjysk landsby. De egnskarakteristiske træk knytter sig særligt til det stejle stråtag og de tofarvede vinduer samt hoveddørens udsmykning. Hoveddøren var i 1800-tallet et vigtigt statussymbol, og denne blev udsmykket med symmetriske udskæringer fremhævet i kontrastfulde farver netop som det ses her i Sønderballe Hoved 1. De mange skorstenspiber i taget afspejler tillige at dette har været en stor og velhavende gård. Omkring de fleste vinduer i facaden ses bevarede stabler, der vidner om, at bygningen tidligere har haft skodder for vinduerne. Vestgavlens murankre vidner om bygningens opførelse i 1847, mens østgavlens murankre, men initialerne JM og EM, fastslår bygherren og dennes kone. Hierarkiet mellem bygningens døre, med den udsmykkede hoveddør mod øst og de mere enkle revledøre mod vest, afspejler tydeligt stuehusets oprindelige opdeling. Dette ses tillige i den indre rumstruktur, hvor de fine stuer og forstuen ligger mod øst mens de mindre værelser optager den vestlige del. Dette understreges endvidere af de flere raffinerede bygningsdetaljer, der ses i den østlige del herunder profilerede lodposter med gliphage til de tidligere skodder, samt de kraftige loftbjælker. Køkkenet er traditionelt anlagt mod haven med adgang til den kølige kælder og til køkkenhaven.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det fritstående bygningsvolumen, der fremstår enkelt og velproportioneret med den lange bygningskrop og det stejle ubrudte tag. Hertil kommer de dominerende horisontale linjer, som opstår ved vinduestakten, gesimsen og den høje pudsede sokkel. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved anvendelsen af få enkle materialer og dekorationer, og udmærker sig samtidig ved en høj håndværksmæssig kvalitet. De småtopsprossede vinduer fremstår lette og sprøde, hvilket endvidere underbygges af farveholdningen med kontrastfarverne grøn og rød. Farverne bevirker endvidere at hoveddørens detaljer fremhæves. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den traditionelle materialeholdning med bræddegulve og lofter, der giver en rolig og sammenhængende stemning. Samtidig opleves de kraftige og mørke loftbjælker markant i alle rum, hvilket giver et taktfuldt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links