Midt i Stensbæk Plantage hæver 11 klimper sig op over hedelandskabet som fladtoppede bakker eller klitter. Klimper minder meget om de almindelige flyvesandsklitter, som findes langs mange danske kyststrækninger. Modsat de kystnære klitter, der er dannet af flyvesand, som er blæst sammen i store hobe, er klimperne opstået ved at vinden har blæst det mellemliggende sand væk.
.

Den knap 770 ha store, statsejede Stensbæk Plantage ligger på den nordlige dele af Toftlund Bakkeø op mod grænsen til Esbjerg Kommune. Mod nordøst afgrænses plantagen af Gels Å, som samtidig adskiller den fra Brogård Plantage på den anden side af ådalen.

Plantagen ligger i et ufrugtbart og uopdyrket flyvesandsområde, et såkaldt indsande, som den preussiske stat opkøbte for penge, den havde fået i krigsskadeserstatning fra Frankrig efter Den Fransk-tyske Krig 1870‑71. Tilplantningen begyndte i 1904, og pga. den magre jordbund plantede man overvejende nåletræer som rødgran og skovfyr. Plantagen blev stærkt påvirket af decemberorkanen i 1999, som efterlod ca. 150 ha med væltede træer. Selv om det førte til indplantning af flere løvtræer, domineres plantagen stadig af rødgran med mere spredte bevoksninger af især skovfyr og lærk. Løvtræerne er hovedsagelig repræsenteret af eg, men omfatter også en smule birk og ahorn. Længst mod syd findes desuden enkelte bøgebevoksninger.

Store dele af plantagen udgøres af åbne hedearealer som den knap 150 ha store Åskov Hede i nord samt de mindre Ballum Bjerg Hede og Stensbæk Hede i syd. Dertil kommer flere moseområder og småsøer.

Skovbundens planteliv præges af morbundsarter som alm. ulvefod, hedelyng, skovstjerne, liljekonval, stor konval, skovhanekro og klatrende lærkespore. I moserne kan man desuden finde dyndstar, tuesiv, mosepors, klokkelyng, kærsvovlrod og djævelsbid. Dertil kommer et utal af svampe som spiselig rørhat og brunstokket rørhat samt en række forskellige vokshatte ude på hederne.

Det varierede landskab kommer også til udtryk i et varieret insekt- og edderkoppeliv, der bl.a. omfatter dukatsommerfugl, det hvide w, brombærspinder, biulv, grøn sandspringer, glat skarnbasse, trehornet skarnbasse og den farvestrålende mariehøneedderkop.

Også fuglelivet er rigt, og i det store område er der iagttaget mere end 130 forskellige arter. Ynglefuglene tæller arter som natravn, stor hornugle, sortspætte og grønspætte, ligesom den sjældne turteldue i hvert fald tidligere har ynglet i skoven. Krondyr er blevet mere almindelige i området og ses oftest, når de bevæger sig ud på den åbne Åskov Hede.

For at bevare Åskov Hede og Ballum Bjerg Hede som lysåbne arealer blev de fredet i 1952. Hele Stensbæk Plantage er desuden udpeget som fuglebeskyttelsesområde, mens ca. 375 ha er udpeget som habitatområde.

Klimperne i Stensbæk Plantage

I Stensbæk Plantage finder man en helt særlig type af bakker, som kaldes klimper. Ordet klimp er en gammel dansk betegnelse for »jordklump« eller »jordknold «, hvilket ganske godt beskriver de fladtoppede bakker, som er skabt ved en kombination af tørvedannelse, sandflugt og opdyrkning. Klimper er sjældne og kendes kun fra Stensbæk og Frøslev Plantager i Danmark samt fra et enkelt sted i Holland.

Stensbæk Plantage ligger på en smal hedeslette mellem Toftlund Bakkeø og Gram, og underlaget består derfor af smeltevandssand og -grus fra sidste istid samt af flyvesand fra den sandflugt, som fandt sted i slutningen af sidste istid for ca. 12.000 år siden. Sandflugten vendte tilbage for ca. 5.000 år siden, da mennesket begyndte at dyrke jorden. På det tidspunkt lå terrænet en del højere end i dag. Samtidig rummede området talrige fugtige lavninger, hvor delvis nedbrudte plantedele langsomt dannede lag af tørv.

I perioder med sandflugt sørgede fugt, tørv og plantevækst for at holde sandet fast i lavningerne, mens det omkringliggende tørre sand blæste væk. Det betød, at de tidligere fugtige lavninger efterhånden kom til at rage op i landskabet som små, 4‑5 m høje bakker eller »øer« af sand og tørv. En del af klimperne er relativt små, men den største er mere end 350 m lang.

Klimperne har flade toppe med randvolde af sand. På toppene er der ofte vandfyldte fordybninger, hvilket skyldes, at der under tørven ligger et lag af al. Dette lag er opstået, ved at jern- og aluminiumforbindelser er blevet udvasket og transporteret ned i jordprofilet, hvor det er udfældet og har sammenkittet jordpartikler til et 0,5‑1 m tykt, rødbrunt allag. Laget er cementhårdt og så tæt, at det bremser vandets nedsivning. Enkelte steder er der ligefrem opstået moser oven på klimperne. På grund af klimperne er Stensbæk Plantage udpeget som europæisk GeoSite.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Haderslev Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove