Den ca. 42 km lange Gels Å tager sin begyndelse lidt syd for Neder Jerstal, hvor Nipså og Immervad Å løber sammen. Herfra løber åen nordvestpå, nord om Bevtoft, vest om Hjartbro Skov og videre langs kommunegrænsen, som den forlader for at fortsætte nordpå forbi Arnum og op mellem Stensbæk og Brogård Plantager. Ved Gelsbro rammer åen atter kommunegrænsen, som den følger, indtil den løber sammen med Fladså og bliver til Ribe Å, der fortsætter vestpå til udløbet i Vadehavet. Gels Å er en del af Ribe Å-systemet, som med et opland på 1.100 km2 afvander ca. 20 % af Sønderjylland.
På sin vej løber Gels Å gennem et afvekslende landskab, som opstrøms præges af vidtstrakte landbrugslandskaber, men nedstrøms Arnum går over i skov og ferske enge. Mens de nedre dele af åen slynger sig naturligt gennem landskabet, har store strækninger af åens øvre løb været udsat for omfattende regulering. For at opnå bedre afvanding af de ånære landbrugsarealer blev der i 1952 foretaget en gennemgribende udretning og uddybning af åen ved Bevtoft, ligesom andre strækninger blev lagt i lange, lige kanaler. Udretningen ved Bevtoft blev dog aldrig den store landbrugsmæssige gevinst, og i 1989 blev 1.300 meter af åen genoprettet.
Fiskebestanden omfatter bl.a. bæklampret, ørred, laks, stalling, snæbel, elritse, grundling og gedde. Af hensyn til især laksefiskene er der udlagt gydegrus flere steder. Samtidig er spærringerne ved Ribe Stampemølle og Gelsbro Dambrug erstattet af stryg, og i 2013 blev opstemningen ved Kastrup Enge fjernet, så vandrefiskene nu har fri passage op og ned i åen.
I 1983 blev Gels Ådal fredet på strækningen fra omkring Tiset Vestermark, op mellem Stensbæk og Brogård Plantager, til Gelsbro på kanten af Varming Plantage. Derudover indgår strækningen fra Gelsbro og op til sammenløbet med Fladså i habitatområdet Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde.
