I jagten på ny landbrugsjord har dræning og afvanding medført en udtørring af adskillige søer og vandhuller. Siden er enkelte af de forsvundne vådområder genopstået som naturgenopretningsprojekter, heriblandt Slivsø og Ejsbøl Sø.
En lignende, men tidligere historie kan fortælles om Ejsbøl Sø nordvest for Haderslev. Da et af de allervigtigste våbenofferfund fra jernalderen er gjort her, må Ejsbøl Sø have eksisteret i mere end 1.500 år, og på Videnskabernes Selskabs kort fra 1780 er den stadig tydeligt markeret som en sø. På et tidspunkt mellem 1804 og 1854 er søen dog blevet afvandet med åbne grøfter, hvilket forvandlede den til mose og eng. En yderligere afvanding skete 1950‑57, hvor 41 ha eng- og søbund blev afvandet og kultiveret til agerjord med betydelig statsstøtte. Det var ved samme lejlighed, at arkæologerne gjorde de første fund fra jernalderen.
Ved et naturgenopretningsprojekt 1999‑2000 genopstod Ejsbøl Sø som en 20 ha stor sø. Formålet var bl.a. at tilbageholde udvasket kvælstof fra de omkringliggende landbrugsarealer.
