Feltet i 2. etape af det årligte PostNord Danmark Rundt passerer Rørbæk Sø syd for Nørre Snede. Af . Begrænset anvendelse

Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommunes logo.

.

Kort over Ikast-Brande Kommune.

.
På grænsen mellem Ikast-Brande og Silkeborg Kommuner fører Herningmotorvejen over den naturrige Funder Ådal. Broen er med en længde på 742 m Danmarks længste landbro og består af to parallelle broer med en højde på op til 30 m. Broarbejdet begyndte i 2008, og d. 31. august 2012 åbnede broen for trafik ad den 12 km lange motorvejsstrækning fra Bording i Ikast-Brande Kommune til Funder i Silkeborg Kommune.
.

På Jernbanegade i Engesvang ligger byens supermarked, Dagli’Brugsen, og Engesvang Station. Centralt i byen ligger også kultur- og medborgerhus med egen biograf.

.

Strøgcentret i kommunens hovedby Ikast.

.

Artikelstart

Ikast-Brande Kommune i Midtjylland blev dannet i 2007 efter en kompliceret proces ved sammenlægning af Ikast, Brande og Nørre-Snede Kommuner. Hver kommune havde en stærk identitet, og frygten for at blive opslugt i en storkommune var ganske stor. Men på trods af det har der siden fusionen været bred politisk enighed. De to største byer, Ikast og Brande, rummer tilsammen lidt over halvdelen af kommunens befolkning.

Faktaboks

Areal
733,5 km²
Højeste punkt
131,1 m.o.h. (Store Hørbyhøj)
Kystlinje
0 km
Region
Midtjylland
Stift
Viborg
Provsti
Ikast-Brande
Antal sogne
16
Befolkningsudvikling
25.581 personer (1950), 35.780 personer (1980), 41.191 personer (2018)
Befolkningstæthed i kommunen
56 personer/km² (2018)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2018)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,7 år (2018)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
262.786 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
277.182 kr. (2017)
Hjemmeside

www.ikast-brande.dk

Heden, som tidligere dækkede det meste af Ikast-Brande Kommune, har været – og er fortsat – definerende for den historiske og kulturelle udvikling på egnen og for selvforståelsen. Fra slettelandet rejser sig et utal af bakkeøer: højtliggende toppe fra næstsidste istid, som gik fri af sidste istids smeltevand, der skabte heden. Den næringsfattige jord har til alle tider været svær at opdyrke, og sandflugt har gjort det nødvendigt at tilplante store arealer, hvorfor kommunen er yderst skovrig. Skønt heden således blev drastisk reduceret fra slutningen af 1800-tallet, eksisterer den stadig, dels i form af lysåbne arealer i hedeplantagerne, dels som større sammenhængende områder, fx den fredede Harrild Hede, som er en af Jyllands største indlandsheder.

I øst gennemskæres kommunen af Hovedstilstandslinjen, der markerer grænsen for isens udbredelse under sidste istid. Øst herfor begynder Det Midtjyske Søhøjland: et bakket og frodigt morænelandskab med mange søer. Her, på toppen af Den Jyske Højderyg, finder man Hampen Sø, der er Jyllands højest beliggende og en af landets reneste søer. I området er der afmærkede vandreruter, og søens to strande er udflugtsmål for både lokale og turister. Ved Bølling Sø findes en stenalderboplads, Dværgebakke, hvor der er gjort fund fra de tidligste jægerfolk, som kom til egnen for ca. 11.000 år siden. Siden da har det nuværende kommuneområde været beboet af mennesker. Men det var først, da jernbanen blev ført gennem området i 1877, at befolkningsvæksten begyndte at tage fart. Da flere nye landeveje blev etableret i anden halvdel af 1900-tallet, gav den forbedrede infrastruktur luft under vingerne til tekstil- og trævareindustrien.

Den barske natur satte sit præg på indbyggerne i området, om hvem det siges, at de har bygget deres tilværelse op med gudsfrygt, flid og nøjsomhed. Hedebønderne havde fra begyndelsen af 1700-tallet og frem til 1900-tallet hosebinderi som et vigtigt bierhverv, og både mænd og kvinder brugte hver en ledig stund til at strikke uldsokker, som omrejsende hosekræmmere solgte videre. Dette lagde grunden til den tekstilindustri, som stadig er vigtig for kommunen, og landets største tekstilvirksomhed, Bestseller, har sit hovedsæde i Brande med ca. 1.500 medarbejdere, mens den næststørste virksomhed inden for branchen, DK Company, ligger i Ikast.

I det hele taget er foretagsomheden stor i Ikast-Brande, der er en af landets mest erhvervsvenlige kommuner. Erhvervsområder er anlagt i tilknytning til motorvejsnettet, hvor Herningmotorvejen krydser kommunen vest-øst, og Midtjyske Motorvej går igennem den sydlige del. Kommunen ligger nummer et, hvad angår produktion af høns til æglægning, og har også en betragtelig kartoffelavl. Siemens Gamesas danske afdeling blev grundlagt som Bonus Energy A/S i 1979, da en fabrikant af landbrugsmaskiner sadlede om og i stedet begyndte at fremstille de dengang helt nye og meget lidt udbredte vindmøller. I dag er virksomheden en af de førende i verden, og Ikast-Brande er den kommune i landet, der har flest ansatte inden for branchen. Og i Nørre Snede ligger småkagefabrikken Kelsen Group, som eksporterer de berømte Danish Butter Cookies til det meste af verden.

Omkring 82 % af kommunens indbyggere er medlemmer af folkekirken, hvilket er over landsgennemsnittet. I Nørre Snede ligger desuden det spirituelle kursussted Vækstcenteret, hvor bl.a. forfatteren Peter Høeg bor og underviser.

Forfatteren Per Højholt har boet på Ikastegnen, og i Gittes monologer (1981), der blev hans folkelige gennembrud, udtrykker hovedpersonen sig i en udpræget lokal dialekt. Går man længere tilbage i tiden, var området omkring Ikast et af de steder, hvor folkemindesamleren Evald Tang Kristensen i slutningen af 1860’erne og begyndelsen af 1870’erne optegnede flest folkeviser, når han besøgte de såkaldte bindestuer: Her mødtes egnens folk for at strikke, og imens blev der fortalt historier og sunget viser.

Hvad kunst angår, er kommunen karakteriseret ved sit ambitiøse fokus på kunst i det offentlige rum. I Brande blev et omfattende projekt med gavlmalerier sat i værk i 1968, og fra Ikast skal Frisenborgparken nævnes med de mange skulpturer af bl.a. Jørgen Haugen Sørensen og Peter Bonnén. Men kommunen har også kunstinstitutioner i form af Kunstpakhuset og RemisenBrande i hhv. Ikast og Brande. Sidstnævnte fungerer desuden som kulturhus og konferencecenter.

Kommunevåben

Ikast-Brandes kommunevåben.

.

Kommunevåbenets figurer kan ses som linjer, der symboliserer forbindelserne til og fra kommunen i centrum, mens flammen signalerer energi og bevægelse. Våbenet er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 18. december 2006.

Våbenets blasonering (beskrivelse): Gironneret i ti hhv. sølv og røde felter, hvoraf et stort øverst sinister rødt, hvori en sinister skråtstillet gennemgående guld flamme.

Natur og landskab

Ikast-Brande Kommune er ret fattig på store søer. Hampen Sø i Palsgård Skov er blandt de største, hvis hele areal ligger inden for kommunegrænsen.

.

I farvestrålende, stramtsiddende tøj og med vinden hvinende i egerne passerer cykelrytterne i høj fart Rørbæk Sø syd for Nørre Snede. I 2015 krydsede 2. etape af det årligt tilbagevendende cykelløb PostNord Danmark Rundt Ikast-Brande Kommunes sydøstlige hjørne.

.

Ikast-Brande Kommune ligger centralt i Jylland og gennemskæres af Hovedstilstandslinjen, der markerer grænsen for isens største udbredelse under sidste istid. Hovedstilstandslinjen deler landskabet i to med et næringsrigt, bakket morænelandskab i øst og et bakkeølandskab på flade smeltevandssletter i vest. Det opdelte landskab er overvejende dannet af is og smeltevand under de seneste to istider.

Da størstedelen af kommunen ligger vest for Hovedstilstandslinjen, kendetegnes naturen især af næringsfattige, sandede sletter med indsander og indlandsklitter, der bryder det ellers jævne slettelandskab med bakkeøer. Tidligere var stort set hele området dækket af hede, men pga. opdyrkning og tilplantning er hedearealerne i dag reduceret betydeligt. Eksempelvis strakte den store Harrild Hede sig op på Nørlund Bakkeø og ud over den omkringliggende smeltevandsslette, men fra sidst i 1700-tallet begyndte man at tilplante dele af heden, og i dag dækkes arealet i nord af Nørlund Plantage. De mange hedeplantager, som gennem de seneste 200 år er anlagt på de åbne, vindblæste heder, har givet Ikast-Brande Kommune et skovareal, der i dag ligger betydeligt over landsgennemsnittet.

Kommunen rummer en række vandløb, der i syd domineres af Skjern Å-systemet med sine tilløb som Brande Å og Holtum Å. Åsystemet er levested for flere sjældne ferskvandsfisk som bæk-, flod- og havlampret samt den finnestribede ferskvandsulk, ligesom Skjern Å-laksen, som tilhører en af de få overlevende oprindelige danske laksebestande, hvert efterår trækker op i åsystemet for at gyde.

Modsat vandløbene er søerne mere fåtallige. Der er dog flere store søer, om end kun Ejstrup Sø har hele sit areal inden for kommunegrænsen. Blandt kommunens mest omtalte søer er Bølling Sø på grænsen til Silkeborg Kommune. Søen, som ligger i et dødishul lige øst for Hovedstilstandslinjen, blev afvandet i 1870’erne, men genskabt 2004‑05. Under tørvegravning ved søen er der bl.a. fundet flere moselig. Derudover har søen lagt navn til varmeperioden Bøllingtid i slutningen af sidste istid.

De vidtstrakte og varierede landskaber giver gode muligheder for friluftsliv, og kommunens naturområder passeres og gennemskæres af talrige vandre- og cykelstier. Der er også anlagt MTB-spor i bl.a. Gludsted og Skelhøj Plantager. Ved den klarvandede Hampen Sø findes to velbesøgte sandstrande, og langs mange af kommunens vandløb flokkes lystfiskere for at prøve evnerne og heldet på de eftertragtede havørred og laks.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Ikast-Brande Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Ikast-Brande Kommune.

.

For mere end 11.000 år siden kom de første rensdyrjægere til det område, der i dag udgør Ikast-Brande Kommune. Fund af redskaber og pilespidser ved Bølling Sø viser, at de gjorde holdt her i jagten på deres byttedyr. Også i de følgende årtusinder valgte jægerne at gøre holdt eller etablere bopladser nær søer, åer og vådområder. Klosterlundbopladsen ved Bølling Sø er et karakteristisk eksempel herpå.

Menneskets aftryk i landskabet blev større i yngre stenalder, hvor agerdyrkningen indførtes. Fra den tid stammer flere hundrede gravhøje. I bronzealderen fortsatte skikken med at gravlægge de afdøde i gravhøje, og mange af højene fulgte den nord-syd-gående hovedfærdselsåre og fungerede dermed som pejlemærker for de rejsende. Over hele kommunen er der fundet beboelsesspor efter bronzealderens mennesker.

I jernalderen begyndte befolkningen på egnen at etablere egentlige bebyggelser, og fund ved Hedegård tyder da også på, at en magtfuld slægt med kontakt til Romerriget residerede på en befæstet gård her. Der er ikke mange bebyggelsesspor fra vikingetiden, men ved Ejstrup er udgravet en gravplads samt en stolpebygget skibssætning.

De magre jorder kunne ikke understøtte en større befolkningsvækst i middelalderen. Bebyggelserne lå spredt, og der var kun grundlag for at opføre forholdsvis få og beskedne kirker. Pesten og den senmiddelalderlige krise ramte området hårdt fra midten af 1300-tallet. Der er ikke bevidnet meget adelsgods i området, dog kendes den befæstede herregård Tranholm, som blev nedrevet i 1411 af Margrete 1. i forbindelse med hendes afmilitarisering af landet.

I 1600-tallet ramte krige og epidemier området. De førte til en kraftig tilbagegang i befolkningen, der resulterede i, at mange gårde lå øde. Igennem 1700-tallet begyndte en langsom vækst, og frem mod midten af 1800-tallet var befolkningstilvæksten over landsgennemsnittet.

Landsbyerne blev udskiftet omkring år 1800. De fleste steder skete det ved stjerneudskiftning, men landsbyen Brande blev blokudskiftet. Især egnen omkring Ikast havde tradition for hosebinderi. I løbet af 1800-tallet blev en del af den hjemlige tekstilproduktion omlagt til mindre virksomheder, og begyndende tekstilindustri voksede frem i Ikast. I 1877 blev jernbanen mellem Silkeborg og Herning ført gennem det nuværende kommuneområde, og flere stationsbyer voksede frem langs banen i de følgende år. Brande blev et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafikken fra begyndelsen af 1900-tallet, hvilket fik befolkningstallet til at vokse betydeligt. I sidste halvdel af 1900-tallet var det især vejnettet, der blev udbygget, og denne udvikling kom den voksende tekstil- og trævareindustri i kommunen til gode. I 1900-tallets sidste årtier flyttede meget af tekstilindustrien ud af landet, og kommunen blev i stedet centrum for handel med tekstil.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Ikast-Brande Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018).

.

De to største byer i Ikast-Brande Kommune, hovedbyen Ikast og den ca. halvt så store Brande, rummer tilsammen lidt over halvdelen af kommunens indbyggertal på 41.191. Af andre byer med over 1.000 indbyggere er Bording, Engesvang, det tidligere kommunecenter Nørre Snede og Ejstrupholm. Byerne Isenvad, Tulstrup, Klovborg, Blåhøj, Hampen, Gludsted, Uhre og Pårup har over 200 indbyggere, og dermed bor 83 % af kommunens borgere i byer.

Kommunen er velforsynet med transportmuligheder. Primærrute 13 fra Vejle til Rold Skov og Sekundærrute 185 fra Horsens til Holstebro passerer kommunen nord-syd, mens Herningmotorvejen gennemskærer kommunen øst-vest, og Midtjyske Motorvej går igennem i kommunens sydlige del. Der er stationer i Ikast, Bording og Engesvang på jernbanen mellem Aarhus og Herning og i Brande på banen mellem Vejle og Herning. En del af den nedlagte jernbanestrækning mellem Randers og Grindsted, kaldet »Den Skæve Bane«, er omdannet til cykelrute. Denne går fra Funder lidt øst for Pårup og forbi Hampen, Ejstrupholm, Brande og Blåhøj. Brande var tidligere stationsknudepunkt.

Ifølge den kommunale planlægning kan fremtidige boligbebyggelser og erhvervsområder placeres i de fleste af kommunens byer.

Læs videre om

Kultur

I 1968 gjorde gavlmalerierne i Brande byen kendt i hele landet. Her ses Kai Führers Sort/Hvid Relief og Poul Aggers Kvinde, sky og fugl, begge fra 1968.

.

Foran Ikast Kirke står Bjørn Nørgaards Skulptur Riv dette tempel ned fra 2012, der en af de mest gennemtænkte fortolkninger af samtidig kristendom i Danmark.

.

Kulturhistorien i Ikast-Brande Kommune, særligt arkæologi og tørvegravningens historie, varetages af Klosterlund Museum, som er en del af Museum Midtjylland. Det gamle vandtårn i Ikast er indrettet til museum for vandforsyningens historie, og på Naturcenter Harrild Hede formidles hedens natur- og kulturhistorie.

Kommunens foreningsliv har rod i de enkelte bysamfund. Paraplyorganisationen Kulturelt Samråd yder støtte til foreninger, og et frivilligcenter bidrager til det frivillige sociale arbejde. Kommunen har to kulturhuse i hhv. Ikast og Brande.

Omkring 82 % af befolkningen i Ikast-Brande Kommune er medlemmer af folkekirken, hvilket er et godt stykke over landsgennemsnittet. I slutningen af 1800-tallet fik Indre Mission stor gennemslagskraft i området. Der ligger et hindutempel i Brande, en moské i Ikast og i Isenvad finder man en rumænsk-ortodoks kirke.

Kommunen har 18 folkekirker, hvoraf blot fire er middelalderlige. De øvrige kirker stammer alle fra sent i 1800-tallet og frem; de fleste fra omkring år 1900. Den seneste kirke er Fonnesbæk Kirke i Ikast fra 1994 med tilhørende kirkegård.

Udstillingsstedet Kunstpakhuset i Ikast viser skiftende udstillinger med både dansk og international samtidskunst, og der er ligeledes skiftende udstillinger på kultur- og konferencecenteret RemisenBrande.

Det på en gang barske og smukke hedelandskab i kommunen har gennem tiden været motiv for en lang række kunstnere. Af de mere nutidige kunstnere kan bl.a. nævnes malerne Poul Johansen, Arnold Petersen og Finn Birkelund.

Gavlmalerierne i Brande har siden 1968 gjort byen kendt i hele landet. Gavlene er udført af en række kunstnere, bl.a. Poul Agger, Henrik Flagstad, og Hans-Christian Rylander. Ikast er kendt for en række skulpturer udført af kunstnere som Per Kirkeby, Jørgen Haugen Sørensen, Bjørn Nørgaard, Egon Fischer og Sven Dalsgaard.

Flere forfattere har haft tilknytning til kommunen, heriblandt Cecil Bødker fra Nørre Snede-egnen og Per Højholt, som boede i Hørbylunde. Lars Nielsen, der boede i bl.a. Blåhøj og Brande, skrev en lang række populære romaner. Børne- og ungdomsforfatteren Anne-Marie Donslund er født i Ikast, og Peter Høeg har slået sig ned i Nørre Snede.

Amatørteatergruppen Teaterkompagniet i Brande opfører sine stykker i RemisenBrande, der rummer en teatersal og danner ramme om især pop- og rockkoncerter. Hvert år i juni afholdes en todages udendørs musikfestival i Ikast, og hvert tredje år er der Klassisk Musik Festival med koncerter mange steder i kommunen og i Herning Kommune.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Nacellen til en 6-MW-vindmølle bliver samlet og klargjort hos Siemens Gamesa i Brande.

.

Ikast-Brande Kommune ligger i hjertet af det, der ofte kaldes Produktionsdanmark. Kommunen har en høj andel af private arbejdspladser og en høj erhvervsfrekvens. Den er hjemsted for mange industrivirksomheder og er den danske kommune, hvor der er flest beskæftigede inden for vindmøllebranchen.

Befolkningstallet er støt stigende, og borgernes indkomst er under lands- og regionsniveau.

Områdets historiske tradition for tekstilproduktion har et moderne udtryk i store koncerner, der styrer og udvikler deres tøjbrands fra Danmark og typisk har placeret produktionen i Sydøstasien. Brande er hjemsted for landets største tøjvirksomhed, Bestseller, mens Ikast er det for den næststørste, DK Company.

Dannelsen af den nye kommune i forbindelse med Strukturreformen i 2007 var et kompliceret forløb, hvor en række andre planer var i spil. Før fusionen mellem Ikast, Brande og Nørre-Snede Kommuner faldt endeligt på plads, krævede det flere folkeafstemninger og involvering af en opmand.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner