I Engesvang Sogn udviklede tørveindustrien sig i slutningen af 1800-tallet efter afvandingen af Bølling Sø. Af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Ikast-Brande Kommune

I Engesvang Sogn udviklede tørveindustrien sig i slutningen af 1800-tallet efter afvandingen af Bølling Sø. Jernbanen lettede transporten til og fra landområderne, og »engesvangtørv« blev snart en kvalitetsbetegnelse landet over. På billedet fra omkring 1905‑10 ses medarbejdere hos Emil Ernst, en af egnens mest driftige tørveproducenter.
.
Hedegården Kærshovedgård nær Bording blev i 1906 Blå Kors’ første »Optagelsesog Redningshjem for drikfældige«. Danskernes alkoholindtag steg drastisk omkring århundredeskiftet, og afholdsorganisationer som Blå Kors fik stor udbredelse. Foto fra 1930.
.
Laden (tv.) til denne gård i Vester Tulstrup, Sundsvej 22 i Ikast, er opført af det billige, men solide materiale myremalm. Laden eksisterer ikke længere. Foto fra perioden 1898‑1905.
.

Artikelstart

I perioden skete en befolkningstilvækst, der især var koncentreret til stationsbyerne. Flere jernbaner blev ført gennem Brande, der udviklede sig til et trafikknudepunkt. Tekstilproduktionen, der længe havde spillet en stor rolle for egnens bønder, begyndte i perioden at blive industrialiseret. Desuden udviklede både tørve- og mergelgravning sig i området.

Administrativ inddeling

I 1850 var den nuværende Ikast-Brande Kommune fordelt på 11 sognekommuner, der lå i Viborg, Ringkøbing, Skanderborg og Vejle Amter. I 1867 blev delene i Skanderborg Amt tillagt Århus Amt. I 1898 blev det nordligste af Bording Sognekommune overdraget til Sunds Sognekommune, og i 1915 blev den del af Kragelund-Funder-Engesvang, der lå i det nuværende kommuneareal, til selvstændig kommune under navnet Engesvang Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Hele området oplevede en befolkningsfremgang fra 1850 til 1920. I 1850 lå befolkningstallet i den nuværende Ikast-Brande Kommune på 5.007, og frem mod århundredeskiftet voksede det jævnt, således at det ved folketællingen i 1901 var steget til 10.971.

Åbningen af Silkeborg-Herning-banen i 1877 bevirkede en kraftig øget befolkningsvækst i områderne omkring banens stationer. Det samme gjorde sig gældende for Brande, der fra 1914 havde station på banerne Vejle-Holstebro og Langå-Bramming.

Ved folketællingen i 1921 var indbyggertallet i hele det nuværende kommuneareal på 17.790.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Anlæggelsen af hovedlandevejen mellem Aarhus og Ringkøbing nåede til Ikast i 1847 og forbandt egnen fra øst til vest.

Silkeborg-Herning-banen blev i 1877 ført igennem det nuværende kommuneområde med stationer i byerne Ikast, Bording og Engesvang. I landsbyen Moselund blev der i 1877 anlagt et trinbræt.

I 1914 blev Brande til stationsby, da diagonalbanerne Vejle-Holstebro og Langå-Bramming blev anlagt. I 1917 blev strækningen Give-Herning ført igennem byen, og i 1920 fulgte Funder-Bramming-banen, og Brande var således et vigtigt trafikknudepunkt.

Brande Elværk blev oprettet i 1910, og elværkssøen fra samme år blev skabt ved en opstemning af Skjern Å.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Det nuværende kommuneområde var i 1800-tallet præget af hedelandskaber, der igennem perioden blev forsøgt udnyttet på forskellig vis. Trods de ringe jordforhold levede en stor del af indbyggerne af landbrug, der for mange blev suppleret med uldbinding og vævning. Handelen med uldvarerne skete i de omkringliggende købstæder eller gennem de omvandrende hosekræmmere. Denne tradition for tekstilproduktion udviklede sig mod slutningen af 1800-tallet til egentlig tekstilindustri i Ikast. Der blev hovedsagelig dyrket havre, rug og byg og enkelte steder desuden boghvede. På egnen omkring Brande blev der dyrket kartofler, hvad der gav anledning til grundlæggelsen af Andelskartoffelmelsfabrikken Midtjylland i 1917.

Ud over landbrug ernærede beboerne i landsognene sig også ved håndværk, der understøttede landbruget, som fx smedning.

I begyndelsen af 1870’erne blev Bølling Sø afvandet. Formålet var at skaffe mere landbrugsjord, men området var ikke velegnet, og det ville kræve store mængder gødning at gøre jorden brugbar. Til gengæld var der gode muligheder for tørveproduktion, og mod slutningen af 1800-tallet blev der anlagt tørveindustrier i området ved Engesvang, Moselund og Klosterlund. Disse fik gavn af Silkeborg-Herning-banen, hvor trinbrættet ved Moselund primært blev benyttet af tørveværkerne, og der opstod derfor ikke samme stationsbyudvikling som i byerne Ikast, Bording og Engesvang og fra 1914 også Brande.

Fra midten af 1800-tallet blev mange af kommunens hedeområder opdyrket. I arbejdet med at forbedre jorden blev der skabt en del mergelgrave, bl.a. Damholt mergelgrav ved Faurholt. Herfra anlagdes 1877‑79 Danmarks første mergelbane, hvorpå de hestetrukne vogne fragtede mergel til opdyrkningen af Alhede. I begyndelsen af 1900-tallet blev banen overflødiggjort af de nye jernbaner, og under 1. Verdenskrig blev skinnerne smeltet om.

Myremalmsbyggeri på Ikastegnen

Myremalm findes nogle steder som et hårdt jernholdigt lag under fugtige jorder, bl.a. på engene langs Storå ved Ikast. Myremalm har gennem tiden været brugt til fremstilling af jern, vejbelægning, rensning af gas og specielt på Ikastegnen til husbyggeri. Enkelte steder i Danmark ses der i kirker nogle blokke af myremalm, som er sat ind mellem andre sten.

I et lille område nord for Ikast blev det udbredt at bygge hele huse af myremalm. Det drejer sig i Ikast-Brande Kommune om sognet Faurholt, i Herning Kommune om sognene Sunds og Ilskov samt om enkelte bygningseksempler i Gjellerup Sogn mod vest.

Manglen på træ, sten og andre byggematerialer på egnen sammen med nye tekniske opfindelser skabte basis for malmbyggeriet, der blev udbredt i perioden 1880‑1900. De ældste malmbygninger er fra ca. 1850, og de yngste fra begyndelsen af 1900-tallet. Man brød malmen op i engene og kørte den hjem til byggeriet af stuehuse, stalde og lader. Ved en undersøgelse udført af lokalhistoriker Freddy Boysen, trykt i Uldjysk historie (1989), blev der registreret 49 gårde med myremalm i bygningerne, men der har sikkert været flere.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, religion og social omsorg

I de første årtier af perioden var det hovedsagelig gårdejere, der blev valgt eller kåret til sognerådene i området. Fra århundredeskiftet blev der overvejende stemt på Venstre, Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

Indbyggerne på egnen omkring Bording blev omkring 1850 beskrevet som et pietistisk folk. I 1859 kom den indremissionske præst Adam Bülow til byen, og i de følgende år trak han folk til kirken langvejsfra.

Blå Kors oprettede i 1906 et hjem for drankere i Kærshovedgård, hvor der var plads til 32 beboere. I Brande blev der i 1911 opført et sygehjem på privat initiativ. Hjemmet havde især fokus på sukkersygepatienter, og lægen H.C. Hagedorn, der var ansat 1915‑19, udviklede en metode til måling af blodsukker.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Ikast-Brande Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920