Industrien i området udviklede sig i denne periode med særlig vækst inden for tekstil- og trævareindustri. Befolkningen voksede, og hvor Brande ved periodens begyndelse havde flest indbyggere, var byen ved periodens slutning blevet overhalet af Ikasts vækst. Egnens tørve- og brunkulsgrave var aktive gennem det meste af perioden og særligt under Besættelsen.
Syersker hos fabrikant Carlo Wichmann Madsen i Ikast i 1957. Af Hugo E. Madsen/Lokalhistorisk Arkiv i Herning.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Ikast-Brande Kommune
Byggeriet af remisen i Brande blev påbegyndt i 1913 i forbindelse med opførelsen af Brande Station. Remisen fik stor betydning, særligt omkring 1940’erne i forbindelse med transport fra egnens brunkulslejre, og de oprindelig otte spor måtte udvides til 14. På billedet ses remisen fotograferet i 1950. I de følgende år begyndte De Danske Statsbaner (DSB) at udfase de damplokomotiver, som remisen husede. Det sidste damplokomotiv forlod perronen i 1969, og remisen lukkede i 1971.
På dette foto fra ca. 1930 fra Ikast ses Strøgets nordlige ende. Den første bygning tv. er opført i 1911 af Søren Hebsgaard, dels som beboelse, dels som en lille tekstilfabrik. Den lille hvide bygning har tilhørt fabrikant Niels Mikkelsen, der også brugte bygningen til både beboelse og virksomhed. Også ude på gaden sker handel, idet der sælges fisk fra en lille vogn.
Tekstilindustrien var i kraftig vækst i midten af 1900-tallet, og efterspørgslen på kvindelig arbejdskraft var stor. Den aftagende tørveproduktion skabte arbejdsløshed hos en større del af den mandlige befolkning i landområderne. I mange husstande var det derfor kvindernes arbejde i tekstilindustrien, som udgjorde familiens hovedindkomst. Kvinderne arbejdede som hjemmesyersker eller på en af de mange systuer i Ikast. På billedet ses syersker hos fabrikant Carlo Wichmann Madsen i Ikast i 1957.
Administrativ inddeling
I 1920 fordelte det nuværende kommuneareal sig på 12 sognekommuner, der lå i Viborg, Ringkøbing, Århus og Vejle Amter. I 1929 gik det lille areal af Sunds Sognekommune tilbage til Bording Sognekommune. I 1938 blev Nørre Snede-Ejstrup Sognekommune delt i to. Områderne i Århus Amt blev i 1942 tillagt det genetablerede Skanderborg Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Ved folketællingen i 1921 boede der 17.790 personer i det område, der i dag er dækket af Ikast-Brande Kommune. Tallet steg jævnt igennem perioden til 21.665 i 1940, 27.413 i 1960 og 31.440 i 1970.
Brande var den største by med 1.989 indbyggere ved folketællingen i 1921 mod Ikasts 674. Men i løbet af 1930’erne var Ikast i kraftig vækst, og i 1940 var byens indbyggertal 2.787, mod Brandes 2.191. Indbyggertallet fortsatte med at stige gennem perioden, således at byen i 1970 havde 9.222 indbyggere.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I 1922 overtog Midtjyllands Elektricitetsforsynings Selskab (M.E.S.) en lyngmelsfabrik ved Skjern Å, og turbinerne, der før havde drevet de store kværne, begyndte nu at producere strøm til et stadig voksende område i Midtjylland.
I 1929 blev Nørre Snede stationsby på strækningen Horsens-Tørring-banen, da denne blev forlænget til Ejstrupholm. Med undtagelse af perioden under Besættelsen, hvor banen blev benyttet til transport af brunkul, gav den underskud, og i 1962 blev den nedlagt.
I 1948 opførtes Ikast Vandtårn.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
I de fem årtier fra 1920 til 1970 skete der en stor udvikling inden for især tekstilindustrien. Hvor landbruget tidligere havde været hovederhvervet for de fleste beboere på egnen, skiftede livsgrundlaget i perioden til primært at være håndværk, industri og handel. På trævareindustriens område var der bl.a. tale om øget beskæftigelse inden for maskinsnedkeri, trælasthandler, savværker og møbelfabrikker. Tekstilindustrien var ubetinget den industri, der beskæftigede flest på egnens mange trikotage- og tekstilfabrikker, farverier og væverier. Eksempelvis Brandtex (i dag: BTX Group) i Brande, der blev etableret i 1935 som trikotage-engros, men som snart begyndte at supplere med beklædning produceret af egne hjemmesyersker. I løbet af 1950’erne og 1960’erne ekspanderede virksomheden og anlagde fabriksanlæg i lokalområdet. Også Martensens Farveri i Brande (grundlagt i 1855) voksede sig stort i perioden og beskæftigede i slutningen af 1940’erne omkring 200 personer.
Derudover fandtes der kartoffelmelsfabrikker, kyllingeopdræt, slagteri, cementfabrikker og en række mindre håndværkere og småindustri. I 1933 blev Kjeldsens Småkagefabrik grundlagt i Ejstrupholm, og i løbet af 1950’erne begyndte en eksport af Danish Butter Cookies til USA.
Tørveindustrien ved Bølling Sø fortsatte i perioden og var især driftig under Besættelsen. Brunkulsindustrien var også aktiv under Besættelsen og i efterkrigsårene, hvor lejerne ved bl.a. Groest og Gejlbjerge tiltrak mange arbejdere. Fra Gejlbjerge blev anlagt en privatbane til Brande, der sørgede for transport af arbejdere og kul.
I 1951 blev Nordisk Insulinlaboratorium indrettet i det nedlagte Hedegaard Andelsmejeri. Der opstod et lille samfund omkring virksomheden med boliger til funktionærer og arbejdere samt en købmandshandel, smedje og telefoncentral.
I 1966 blev Brandeegnens Mejeriselskab stiftet, da mejerierne i Langkær, Uhre og Brande gik sammen.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Besættelsen
De øde områder ved bl.a. Nørlund Plantage, Isenbjerg og Rørbæk Sø ved Nørre Snede fungerede i årene 1944‑45 som modtagelsespladser for nedkastede våben. Modstandsgrupperne på egnen sørgede desuden for jævnlige togafsporinger for at genere besættelsesmagten.
Den tyske værnemagt havde et større antal tropper stationeret i Brande, og hedebakkerne ved Brandlund Mose blev brugt som øvelsesterræn. Dette er synligt i landskabet i dag i form af huller og grave, der blev gravet som skyttehuller og panserskjul.
Præsten og digteren Kaj Munk blev dræbt af tyskerne d. 4. januar 1944 i Hørbylunde Bakker, hvor der ti år senere blev opstillet et kors.
Politik og religion
Politisk stod Venstre og Socialdemokratiet stærkt ved folketingsvalgene. Socialdemokratiet stod traditionelt stærkest omkring Engesvang og Ikast, mens Venstre dominerede omkring Brande. Der har dog været enkelte år, hvor balancen har tippet modsat. Ved lokalvalgene var det ofte gårdmænd, der beklædte sognerådsformandsposten i Brande, og området havde mange lokallister såsom Håndværkerlisten og Afholdslisten. Socialdemokratiet opnåede i 1929 tre pladser i sognerådet i Engesvang Sognekommune og havde fra 1937 som oftest flertal.
Der var fortsat en række missionshuse på egnen, især omkring Ikast og Bording, og i perioden blev der også opført forsamlingshuse. Afholdshotellerne lå spredt jævnt i hele kommunen.
Uddannelse og social omsorg
Velfærdsstatens udvikling i perioden betød udbygning af skolevæsenet, og der blev fra midten af 1950’erne til begyndelsen af 1960’erne opført centralskoler flere steder i kommunen. Derudover blev der oprettet andre uddannelsesinstitutioner som teknisk skole og handelsskole i Ikast samt en handelsskole i Brande i 1923.
I begyndelsen af 1950’erne blev der opført en række alderdomshjem i bl.a. Bording, Brande og Nørre Snede. Og i begyndelsen af 1960’erne opførtes der vuggestuer og børnehaver i hele kommunen. I 1964 blev Brande Sygehus nedlagt. I 1943 blev det gamle pigehjem i Nørre Snede omdannet til fængsel, der desuden fik egen kirke. Kærshovedgård Drankerhjem blev udvidet i årene 1941‑43, og i 1943 købte staten ejendommen til fortsat behandling af alkoholmisbrugere. Efter tyskernes brug af ejendommen under Besættelsen overtog staten atter ejendommen, der nu blev til statsfængsel og fra 1959 ungdomsfængsel.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Ikast-Brande Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Oldtiden i Ikast-Brande Kommune
- Middelalderen i Ikast-Brande Kommune
- 1536-1850 i Ikast-Brande Kommune
- 1850-1920 i Ikast-Brande Kommune
- 1970-2007 i Ikast-Brande Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
