Flintdolken med det hjerteformede blad fra Havelhøj ved Hampen, der repræsenterer det mest udsøgte flinthåndværk, tilhører gruppen af fladehuggede flintdolke type IV, de såkaldte fiskehaledolke fra ca. 2000 f. Kr. Dolkens udformning er inspireret af de metalvåben, man i stigende grad stiftede bekendtskab med i Jylland mod slutningen af stenalderen. Flintdolke ses blandt gravgodset i en lang række midtjyske gravhøje fra denne tid, hvilket afspejler, at dolken i store dele af Europa fortrængte stridsøksen som mandens mest værdifulde værdighedstegn.
.
Den lavvandede Bølling Sø, der i ældre stenalder igennem årtusinder blev besøgt af jægerne, der slog sig ned nær områdets søer, åer og vandløb. Ved nordbredden (billedet) blev der i 1936 udgravet spor af Maglemosekulturen på den siden berømte Klosterlundboplads.
.
Ravfigurer fra Engesvang Mose ved Bølling Sø fremstillet af Ertebøllekulturens folk (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.). Til venstre ses en fuglefigur, måske en svømmefugl, mens figuren th. er en gengivelse af et elsdyr.
.

Tidslinje over oldtiden i Ikast-Brande Kommune.

.

Ikast-Brande Kommune har været kontinuerligt beboet, siden de første stenalderjægere slog sig ned. De brede ådale og søer har dannet grundlag for et rigt fiskeri igennem årtusinder, og de store vandveje har samtidig gjort det muligt at transportere sig hurtigt rundt i området.

Ældre stenalder

Langs områdets større vandløb og søer er der fundet bopladser fra ældre stenalder med et stort genstandsmateriale aflejret i forbindelse med jægernes gentagne besøg gennem hele perioden (ca. 9000-ca. 3950 f. Kr.). På lave forhøjninger nær vådområderne, men på afstand af de større vandløb, er der desuden fundet flere mindre bopladser eller fangststationer, ofte med meget få fund, som formentlig stammer fra et enkelt, kort ophold.

I 1936 blev Klosterlundbopladsen fra Maglemosekulturen udgravet. I forbindelse med at Bølling Sø genskabtes i 1990’erne, fandt man et stort antal meget velbevarede bopladser omkring søen fordelt på en sydlig gruppe omkring Dværgebakke og en nordlig gruppe omkring Klosterlundbopladsen. Den ældste bosættelse, Dværgebakke 1, rummede redskaber og pilespidser fra de sidste rensdyrjægere, der passerede forbi stedet ca. 9000 f. Kr. i Ahrensburgkulturen (ca. 10.500-ca. 9000 f. Kr.). Fundene er blandt de første spor efter denne kultur i Midtjylland. Herefter har man opholdt sig sporadisk på stedet i løbet af den efterfølgende Maglemosekultur frem til ca. 7500 f. Kr., hvor bopladserne forsvandt fra søområdet.

Yngre stenalder

I yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) lå bopladserne fortsat langs områdets søer og vandløb, hvor der bl.a. er truffet på offerfund af flintøkser og lerkar nedlagt ved moser og vådområder. Perioden er især kendetegnet af de flere hundrede lave gravhøje fra enkeltgravskultur (ca. 2800-ca. 2350 f. Kr.). Højene, som oftest ligger i små grupper, findes spredt ud over hele kommunen, men der ligger især mange omkring Brande.

Bronzealder

Bronzealderens påvirkning af landskabet er tydelig endnu i dag. Rækkerne af gravhøje, der følger det gamle Hærvejsforløb, vidner om færdselsårens usædvanlig lange historie. De store gravhøje er næsten altid placeret højt i landskabet, hvor de har været pejlemærker for datidens færdsel. Der er også rester af andre færdselsveje, fx en trædestensrække ved Bølling Sø og en plankevej fra Pårup Mose.

I Boest Mose har man deponeret værdifulde metalgenstande. I 2015 blev der fx fundet fem imponerende, 25‑30 cm lange bronzeøkser, der hver vejede op mod 1 kg. De var nedlagt i et depot knyttet til et ca. 340 m langt stolpeanlæg, der fungerede indtil ca. 1600 f. Kr.

Bebyggelsesspor især fra bronzealderens tidligste del er fundet i hele området, bl.a. er et hus fundet ved Sjællandsvej i Brandes sydlige ende. I huset, der formodes at være nedbrændt, blev der fundet store mængder korn.

Jernalder

I området findes de kendte jernalderbebyggelser Hedegård og Nørre Snede.

Den totaludgravede Nørre Snede-boplads repræsenterer, hvad der i dag synes at være den typiske landsbystruktur i tiden ca. 200-ca. 700, hvor bebyggelserne etablerede områdekontinuitet, dvs. de enkelte gårde flyttede rundt inden for det samme afgrænsede område.

Vikingetid

Øst for Ejstrup Kirke er udgravet en gravplads fra ca. 800-ca. 950.

Vikingetidens bebyggelsesspor er yderst sparsomme, men ved Pårup er undersøgt en bebyggelse, der opstod i yngre jernalder, men hvor enkelte langhuse og grubehuse dateres til den tidligste del af vikingetiden, ca. 800‑900.

Videre læsning

Læs mere om historie i Ikast-Brande Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid