Knap 900 m øst for Ejstrup Kirke er udgravet en velbevaret gravplads fra ca. 800-ca. 950 med 64 grave fordelt på 15 brandgrave, 41 kistegrave og otte kammergrave. De gravlagte var bønder, og gravudstyr og gravform viser variation i deres velstand. Størstedelen er blevet begravet i deres dragt med tilhørende dragtudstyr. I enkelte grave havde den døde dog fået andre genstande med sig, fx et skrin, hvilket typisk ses hos overklassens kvinder. Syd for gravpladsen lå desuden en godt 13 m lang og 5 m bred stolpebygget skibssætning. Lignende fund er gjort ved Snejbjerg i Herning Kommune, og der er muligvis tale om en regional variation af skibssætningerne med stolper i stedet for de i området sjældne kampesten.

Videre læsning

Læs mere om vikingetiden i Ikast-Brande Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Forhistorisk arkæologi