Ikast-Brande Musikskoles nytårskoncert i 2018 i RemisenBrande, hvor musikskolens elever giver koncert sammen med Brande amatørorkester. Der præsenteres både klassisk og rytmisk musik til koncerterne.
.

Efter mangeårige forhandlinger blev det i 1995 besluttet, at det historiske Bakkehuset i Ikast, bygget i 1910, skulle være Ikasts nye kulturhus med plads til alle kunstneriske udtryk. Bakkehuset tilbyder foredrag, frokostjazz med dixielandjazz og koncerter med danske pop- og rocknavne. Ikast Musikskole har holdt til i Bakkehuset siden 1992.

I RemisenBrande præsenteres et varieret musikudbud. Biblioteket har jævnligt foredrag og børnearrangementer. Drantum Forsamlingshus i Drantum ved Brande afholder indimellem koncerter med dansk musik, men benyttes primært til private arrangementer, konferencer osv.

Foreningen Ikast Musikliv arrangerer hvert år i midten af juni en todages udendørs festival, hvor der ud over store danske rock- og popnavne er lokale bands fra området på de mindre scener. Ikast-Brande Musikskole har sin helt egen afdeling på alle festivalens tre scener. Hvert tredje år i perioden fra oktober til november afholdes en klassisk musikfestival under navnet KMF336 på en række lokaliteter i kommunen. Titlen dækker over det antal timer, festivalen varer. På scenerne står danske kunstnere, hvoraf mange er fra lokalområdet.

Ikast er vært for konkurrencen Unge Sangere, hvor sangere mellem 17 og 23 år dyster med hinanden.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Ikast-Brande Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Musik og dans