Befolkningstallet i det, der nu er Ikast-Brande Kommune, har siden 1970 været stigende og nåede i løbet af 2008 op over 40.000. I tiåret 2008‑17 udgjorde nettoindvandringen til kommunen knap 2.000 personer og var dermed den største årsag til det stigende befolkningstal. Det er de større byer, der har fået flere indbyggere, mens landdistrikterne er gået tilbage.
Den årlige "Duedag" i Ejstrupholm. Af Martin Ravn/Jysk Fynske Medier.
Begrænset anvendelse
Ikast-Brande Kommunes befolkning og boliger
Befolkningsudviklingen 1971‑2018 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Ikast-Brande Kommune, Region Midtjylland og hele landet. Indeks: 1971=100.
/DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/BEF1, BEF1A, BEF1A07, FOLK1E OG FRKM118 SAMT ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET – NOEGLET.
Licens:
Begrænset anvendelse
Foran en villa i Brande er der stukket dannebrogsflag i hækken, måske for at fejre en fødselsdag. I 2018 udgjorde de 0‑14-årige 18,1 % af kommunens befolkning og udgjorde dermed en lidt større andel end de 16,6 % på landsplan.
Befolkningsudviklingen
Fra 1970 til 2018 voksede befolkningen i Ikast-Brande Kommune samlet med 31 %.
Den 1. januar 2018 var befolkningstallet nået op på 41.191 efter et forløb med en vedvarende vækst, der var særlig stærk i 1970’erne og 1980’erne.
I befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik (2018) forventes det, at befolkningen frem til 2045 fortsat vil vokse, men lidt langsommere, og nå op på 43.210 svarende til en vækst på knap 5 % fra 2018 til 2045.
Kommunens egen befolkningsprognose rækker til 2034 og er for den periode næsten på linje med fremskrivningen fra Danmarks Statistik.
I perioden 2008‑17 var det især indvandring og fødselsoverskud, der førte til et stigende indbyggertal. Derimod var det årlige antal nettotilflytninger (forskellen mellem til- og fraflyttede) til Ikast-Brande Kommune negativt i perioden med et årligt gennemsnitligt minus på 147.
Den årlige nettoindvandring til kommunen har i samme periode været svingende med et gennemsnitligt plus på 194 personer pr. år og med et maksimum på 300 i 2016.
2008‑17 var der et årligt fødselsoverskud (flere fødte end døde) på gennemsnitligt 80 om året. Det forventes i fremskrivningen, at der i kommunen vil være et faldende fødselsoverskud frem til 2032, hvorefter der bliver et underskud.
Den samlede fertilitet er et mål for det antal børn, som 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter. Den har i de seneste ti år konstant været højere i Ikast-Brande Kommune end i landet som helhed. I 2017 var den på 1.961 i kommunen mod 1.826 for regionen og 1.752 på landsplan.
De førstegangsfødendes alder var i 2017 på i gennemsnit 28,3 år og dermed lidt lavere end for regionen og hele landet. Mænd i kommunen, der i 2017 blev fædre for første gang, var i gennemsnit 30,3 år, hvilket også er lidt yngre end på regions- og landsplan.
I 2018 var aldersfordelingen i Ikast-Brande Kommune næsten som i landet som helhed. I fremskrivningsperioden forventes et fald i børneandelen og i gruppen i den erhvervsaktive alder. Derimod ventes en stigning i gruppen på 65 år og derover.
Ældrekvoten (antallet af 65-årige og derover i forhold til de 15‑64-årige) forventes at stige fra 32 % i 2018 til 48 % i 2045. Det er højere end på landsplan, hvor den ventes at stige til 42 %.
Indvandring
Indvandrere og efterkommere udgjorde i 1980 1,5 % af befolkningen i Ikast-Brande Kommune og var i 2018 steget til 11,3 % og dermed tæt på regionen (11,1 %) og hele landet (13,3 %).
De seneste ti år op til 2018 steg antallet af indvandrere og efterkommere i kommunen til hhv. 3.649 og 999.
Af indvandrerne kom et flertal på 2.112 fra ikkevestlige lande. Blandt de ikkevestlige indvandrere havde 14 % oprindelse i Tyrkiet, 13 % i Indien, og 11 % i hhv. Bosnien-Hercegovina og Sri Lanka.
Blandt de 1.537 indvandrere med oprindelse i vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) var 23 % fra Polen, 19 % fra Rumænien og 11 % fra Litauen.
Boligforhold
De større byer er vokset i tiåret 2008‑17, mens landdistrikterne er gået tilbage, og billedet er mere blandet for de mindre byer. Indbyggertallet er typisk faldet i de byer, der ligger længst væk fra områdets hovedbyer.
For hele kommunen udgøres 72 % af boligmassen af ejerboliger mod 66 % for regionen og 61 % for hele landet (2018).
Ikast-Brande Kommune er præget af parcelhuse. Andelen af parcel-/stuehuse er halvanden gang så stor som på landsplan (64 % i kommunen mod 40 % på landsplan i 2018). Det giver Ikast-Brande en tiendeplads på listen over kommuner med størst andel af parcelhuse.
Boligerne er generelt store. Næsten halvdelen (48 %) af boligerne er 125 m2 eller mere mod kun 34 % på landsplan.
En relativt stor andel af boligmassen stammer fra perioden 1960‑99, hvor 56 % af kommunens boliger er opført. På landsplan var det tilsvarende 44 %.
Priserne på ejerboliger i Ikast-Brande Kommune er relativt lave og har været det gennem mange år. Mens et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i kommunen i 2017 kostede 8.700 kr. pr. m2, var det tilsvarende beløb 11.500 kr. i regionen og 13.000 kr. på landsplan.
