I 2005 kørte vrede branditter til Ikast for at demonstrere foran rådhuset i deres nye kommune. Af . Begrænset anvendelse

Politik og planer i Ikast-Brande Kommune

Det vakte opsigt, da et enigt byråd i marts 2019 vedtog et tillæg til Kommuneplanen 2017-29. Ikast-Brande Kommune gav her Bestseller mulighed for at bygge op til 320 meter i højden i området ved Kåremagervej i Brande. Her ses arkitektfirmaet Dorte Mandrups visualisering af, hvordan Bestsellers nye hovedkvarter kunne se ud.
.
Den 19. november 2005 kørte vrede branditter til Ikast for at demonstrere foran rådhuset i deres nye kommune. Demonstrationen var rettet mod byrådets konstitueringsaftale mellem Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti. De omkring 2.000 borgere viste deres utilfredshed over, at Brandes tidligere borgmester, Fælleslistens Preben Christensen, var blevet forbigået i aftalen.
.

Tabel 1. Folketingsvalg 2007, 2011, 2015 og 2019 i Ikast-Brande Kommune (stemmer i procent).

.

Tabel 2. Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Ikast-Brande Kommune i 2005, 2009, 2013 og 2017.

.

Tabel 3. Serviceniveau og skatteudskrivning for Ikast-Brande Kommune i 2008 og 2018. Serviceindekset viser afvigelse fra landsgennemsnit og er korrigeret for aldersfordeling, sociale forhold m.m.

.

Artikelstart

Da Strukturreformen ændrede det kommunale Danmarkskort, kom Ikast-Brande Kommune til verden efter en vanskelig og langtrukken proces. En aftale kunne først underskrives i 2005 efter flere mislykkede fusionsforslag, folkeafstemninger og involvering af en opmand. Slutresultatet blev med virkning fra d. 1. januar 2007 en fusion af Ikast, Brande og Nørre-Snede Kommuner.

Det var ikke en harmonisk sammenlægning. Ikast var som kommunens klart største by den naturlige hovedstad, men i den halvt så store Brande rakte selvforståelsen fortsat til en stor selvstændig rolle.

Trods forskellene har der imidlertid siden fusionen været bred enighed om den politik, som gennem et tiår har givet Ikast-Brande status som en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner.

Den nye kommunes politiske landskab

Før de tre kommuner fandt sammen og blev til Ikast-Brande Kommune, arbejdede de alle længe på alternative muligheder. Den endelige konstruktion fik dermed karakter af det nødvendige fornuftsægteskab.

I Brande Kommune havde man fra begyndelsen ingen ambitioner om at gå sammen med Ikast. Da kommunen d. 13. juni 2004 holdt folkeafstemning om mulige fusioner, var Ikastmodellen ikke på stemmesedlen. Her stod valget i stedet mellem en mindre fusion med Nørre-Snede Kommune (med mulighed for også at invitere Give Kommune), hvilket fik støtte fra 60,0 % af stemmerne, og som alternativ en fusion med Herning Kommune, der fik støtte fra 36,6 %.

Herefter forhandlede Brande og Nørre-Snede Kommuner videre sammen. Med tilsammen ca. 16.000 indbyggere kunne en fusion mellem de to dog ikke få lov til at blive en ny selvstændig kommune, da Strukturreformen tog udgangspunkt i en mindstestørrelse på 20.000 indbyggere.

Ikast Kommune med sine over 23.000 indbyggere lignede ved Strukturreformens vedtagelse i juni 2004 den helt oplagte partner for den driftige nabo Herning Kommune, som man i flere sammenhænge samarbejdede med. Men i Ikast var denne fusion med en større kommune langtfra ligetil. Borgmester Carsten Kissmeyer (V) talte ganske vist for projektet, men den ofte selvsikre stil i Herning vakte bekymring hos mange i Ikast, hvor der var frygt for en fremtidig skyggetilværelse i periferien af en ny storkommune.

Uenigheden i Ikast Kommune førte til en folkeafstemning d. 21. september 2004, hvor et flertal på 51,9 % overraskende stemte for selvstændighed (eller en mindre fusion), mens 47,3 % støttede en fusion med Herning Kommune. Resultatet kom ikke blot bag på politikerne i de to kommuner, men overraskede også de fleste partier på Christiansborg.

Efter afstemningen i september overvejede Ikast at fortsætte alene, når der nu ikke var flertal for en Herningløsning.

Heller ikke i Brande var der stemning for at indgå i en storkommune. I spidsen for det synspunkt stod borgmester Preben Christensen. Han var i 1998 blevet Danmarks eneste borgmester valgt for Fremskridtspartiet. Han havde brudt med partiet i 2001, men var fortsat som borgmester via sin borgerliste, Fælleslisten.

Men selv efter en mulig fusion med Nørre Snede var Brande Kommune for lille til at fortsætte alene. De to kommuner undersøgte derfor også andre muligheder. I fællesskab arbejdede de længe med tanken om at fusionere med Give Kommune længere mod syd for med dennes ca. 14.000 indbyggere at opnå et tilstrækkelig højt indbyggertal.

Den løsning havde en stærk fortaler i Kristian Thulesen Dahl (DF) bosat i Thyregod i den daværende Give Kommune. Den dengang vordende partiformand advokerede for den midtjyske akse, men betænkelighederne var mange i de tre kommuner.

Projektet endte med at falde på en regional grænsedragning. En kommune skabt af Give, Brande og Nørre- Snede ville ende i den fremtidige Region Syddanmark. Men Brande havde sine rødder i det gamle Ringkøbing Amt, som havde planlagt en større institution for handicappede i Brande. Byggeriet stod nu til at blive opgivet, medmindre Brande fulgte med amtet ind i Region Midtjylland. Hverken Brande eller Nørre Snede ville med i den sydvendte region, hvorefter Give sluttede sig til Vejle Kommune.

Brande og Nørre-Snede Kommuner endte i december 2004 med at søge en bindende samarbejdsaftale med Ikast Kommune i et sidste forsøg på at undgå en større fusion. Forhandlingerne blev svære. Ikast Kommunes krav var ikke acceptable for de to mindre kommuner, som så deres handlefrihed stærkt begrænset, hvis Ikast fik den afgørende stemme i centrale budgetspørgsmål.

Derfor endte byrådene i Brande og Nørre Snede med modvilligt at acceptere en egentlig fusion, som de trods alt mente ville stille dem bedre.

Da et stort folketingsflertal i marts 2005 indgik en aftale om de nye kommunegrænser, besluttede man imidlertid at bede den særlige opmand, fhv. indenrigsminister Thorkild Simonsen (S), om at kulegrave processen. Han kiggede bl.a. nærmere på formuleringen af spørgsmålene ved folkeafstemningen i Ikast, fordi man mistænkte ordlyden i spørgsmålene for at være ledende. Thorkild Simonsen fandt dog ingen tegn på, at der var noget at udsætte på forløbet. For at sikre, at borgerne i Nørre-Snede støttede fusionen, blev der afholdt en folkeafstemning d. 24. maj 2005, hvor 59,3 % støttede Ikast-Brande-modellen, mens 40,2 % hellere ville fusionere med Horsens Kommune.

Herefter kunne den nye Ikast-Brande Kommune omsider godkendes og gøre klar til det første kommunalvalg med de nye grænser i november 2005.

Politisk var de tre kommuner solide borgerlige bastioner, men både geografi og personvalg satte sig spor ved de følgende kommunalvalg, fordi lokale hensyn kolliderede med partifarver og ideologi.

Samtidig havde Ikast og Brande Kommuner haft meget forskellige personligheder på borgmesterposten. Ikastborgmester Carsten Kissmeyer (V) repræsenterede den intellektuelle, universitetsuddannede generation af politikere, mens Preben Christensen bestred borgmesterposten i Brande med syv års skolegang og en karriere som automekaniker. Han blev uhyre populær i Brande og beholdt sit greb om vælgerne efter bruddet med Fremskridtspartiet. Ved valget i 2001 fik han næsten halvdelen af alle stemmer i kommunen, og alle ti på hans borgerliste blev valgt ind i byrådet, den sidste med blot fire personlige stemmer.

Preben Christensen stillede op med sin Fælleslisten som borgmesterkandidat i den nye kommune, og han appellerede ikke blot til borgerne i Brande. Ved første valg i 2005 for den nye sammenlagte kommune fik han flere end 5.000 personlige stemmer eller næsten tre gange så mange som Carsten Kissmeyer. Selv i den gamle Ikast Kommune fik Preben Christensen flest personlige stemmer.

Fælleslisten og Venstre blev med hver otte mandater de største partier i byrådet, hvor Socialdemokratiet nu blev tungen på vægtskålen. De havde dog ikke den store lyst til at gøre Preben Christensen til kommunens første borgmester. Derfor støttede de en aftale, der gjorde Carsten Kissmeyer til den første borgmester i den nye fusionskommune.

Fælleslisten kom ikke med i konstitueringsaftalen i første runde, og det vakte stor vrede i Brande: Tre dage efter valget troppede omkring 2.000 vrede branditter op ved rådhuset i Ikast for at protestere over forløbet. Enden blev, at Fælleslisten alligevel kom med i konstitueringen, og Preben Christensen blev viceborgmester og udvalgsformand.

Efter kommunalvalgene i hhv. 2009 og 2013 fortsatte Carsten Kissmeyer som borgmester og Preben Christensen som viceborgmester. Denne konstellation sikrede, at samarbejde mellem Ikast og Brande blev forbedret.

Ved valget i 2017 opstillede ingen af dem. Preben Christensen gik på pension, mens Kissmeyer fortsatte sin politiske karriere i Regionsrådet. I efteråret 2018 blev han medlem af Folketinget, da Esben Lunde Larsen trådte ud.

Uden Preben Christensen mistede Fælleslisten sin folkelige opbakning og opnåede kun to pladser i byrådet ved valget i 2017. Herefter afløste Ib Boye Lauritsen (V) sin partifælle Carsten Kissmeyer i borgmesterstolen efter en bred konstituering.

Den fik dog ikke helt skrinlagt de geografiske uenigheder, og mange borgere i Brande finder det fortsat problematisk, at administrative og politiske beslutninger er henlagt til Ikast.

Kommunal service og beskatning

Ikast-Brande Kommune har et beskatningsgrundlag pr. indbygger, der ligger et stykke under regions- og landsgennemsnittet. I 2017 var det på 158.476 kr. og dermed 14 % lavere end på landsplan og blandt de laveste i Region Midtjylland. Det er medvirkende til, at kommunen er blandt den halvdel af landets kommuner, der får flest midler via den mellemkommunale udligningsordning.

Det kommunale serviceniveau og udskrivningsprocenten er tæt på landsgennemsnittet.

Udgiftsmæssigt adskiller kommunen sig især fra regions- og landsniveauet, når det gælder udgifterne til folkeskolen målt pr. folkeskoleelev. Her brugte kommunen 68.904 kr. i 2017 og dermed 7,4 % mere end i regionen og 4,7 % mere end på landsplan.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Som grundlag for sit arbejde vedtog byrådet i juni 2018 en Vision 2018‑2025, der fremhæver seks prioriterede indsatsområder.

Som det første nævnes målet om at være Danmarks erhvervskommune nr. 1. Ud over hurtig sagsbehandling og fleksibilitet i forhold til erhvervslivets ønsker omfatter ambitionen også at støtte grøn omstilling og fremme bæredygtighed og cirkulær økonomi.

En anden topprioritet er at få flere i arbejde og mindske gruppen på passiv forsørgelse. I forlængelse af det arbejder kommunen under mottoet »kloge hoveder og kloge hænder« på at få flere unge til at tage en uddannelse.

Ikast-Brande Kommune har også fokus på at blive et mere attraktivt og livligt sted at bo. De mange daglige indpendlere, der kører langt for at komme på arbejde i kommunen, udgør her et potentiale for flere tilflyttere. Indsatsen skal ifølge visionen bevare og udvikle både by- og landsbysamfund.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Ikast-Brande Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer