Faktaboks

Areal
1.408,9 km²
Højeste punkt
93,5 m.o.h. (Lyshøj)
Kystlinje
41 km
Region
Midtjylland
Stift
Viborg
Provsti
Viborg Domprovsti, Viborg Østre Provsti
Antal sogne
68
Befolkningsudvikling
68.404 personer (1950), 83.065 personer (1980), 96.883 personer (2018)
Befolkningstæthed i kommunen
69 personer/km² (2018)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2018)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,6 år (2018)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
269.351 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
277.182 kr. (2017)
Hjemmeside

viborg.dk

Kort over Viborg Kommune.

.

Viborg Kommunes logo.

.
Vestergade i det centrale Viborg er en del af et større område af handels- og gågader, der udgør centrum i Viborg.
.
Viborg Domkirkes vestparti med totårnsfacaden set fra nord.
.

Midt i Jylland ligger Viborg Kommune, som med Strukturreformen i 2007 blev landets næststørste målt på areal og den niendestørste målt på befolkningstal – et tal, der forventes at stige støt over de næste ca. 25 år. Den centrale placering afspejler byen Viborgs rolle som historisk magtcentrum, hvor middelalderens kongehyldninger blev afholdt, byen blev bispesæde, og den blev et hovedsæde for lov og ret. I dag er Viborg regionshovedstad for Midtjylland, og Vestre Landsret og Statsadvokaten gør stadig byen til Vestdanmarks hovedsæde for lov og ret.

Placeringen har også gjort Viborg til et knudepunkt for færdsel op igennem tiden, hvilket har styrket den økonomiske vækst i området. Især i midten af 1800-tallet blev infrastrukturen udbygget med landevejen mellem Randers og Ringkøbing, passerende igennem Viborg, samt udvidelsen af jernbanenettet. I dag er kommunen dog udfordret af netop infrastrukturen, og lokale politiske kræfter arbejder for, at projektet om en motorvej langs Den Jyske Højderyg skal blive en realitet. En sådan vil aflaste de tungt befærdede landeveje, ikke mindst til gavn for de mange industrivirksomheder i kommunen. En af disse er Grundfos, der regnes for verdens førende producent af cirkulationspumper og har ca. 19.000 medarbejdere. Heraf er ca. 4.500 ansat i Danmark, og størstedelen har deres arbejdsplads i Bjerringbro, hvor virksomheden blev grundlagt i 1944 og stadig har sit hovedsæde.

Traditionen for at drive virksomhed er gammel på egnen. Tilstedeværelsen af konge- og kirkemagt betød, at her var mange velhavende indbyggere, hvilket igen gav grobund for handel og håndværk. Dog er det landbruget, der historisk har været det dominerende erhverv, og i dag er kommunen en af de betydeligste i landet, hvad angår kvæghold og svineproduktion. I Foulum ligger desuden det store statslige center for jordbrugsforskning.

Flyvestation Karup er en anden af kommunens mange statslige institutioner. Den blev oprindelig anlagt af tyskerne under 2. Verdenskrig som Fliegerhorst Grove og var base for både bombefly og jagerfly. I dag er det et af Forsvarets vigtigste anlæg, og en del af flyvestationen er Midtjyllands Lufthavn og benyttes til civile flyvninger.

Allerede i oldtiden var området relativt tæt befolket, hvilket de mange gravhøje og fund fra alle oldtidens perioder vidner om. De første tilflyttere fandt her et meget varieret landskab, som, skønt det har ændret sig igennem tiden, stadig kendetegner kommunen. Hovedstilstandslinjen deler kommunen i to:

I den sydvestlige del breder slettelandet sig. Det var oprindelig dækket af skov, men de tidlige jordbrugere ryddede det, i takt med at behovet for tømmer og græsningsarealer til husdyrene steg, og efterhånden udpintes jorden, som blev dækket af lyng. Den slidsomme opdyrkning af heden indledtes i midten af 1700-tallet, men tog først for alvor fart i løbet af 1800-tallet. Samtidig iværksattes tilplantning, hvilket bidrog til, at ca. 21 % af Viborg Kommunes areal i dag er dækket af skov. Således gik det midtjyske hedeareal fra at dække ca. 900.000 ha i slutningen af 1700-tallet til i dag kun at udgøre omkring 80.000. Men der findes stadig store, sammenhængende hedeområder, og indtil 1998 kunne man bl.a. opleve den nu uddøde urfugl, der havde sit sidste danske levested på Kongenshus Hede.

Nord og øst for Hovedstilstandslinjen ligger det frugtbare moræneland, hvor smeltevandet under sidste istid dannede store ådale. Her, i terrænet nær de meget rene åer og dybe søer, udfolder sig et mangfoldigt plante- og dyreliv. I kommunen ligger desuden Mønsted Kalkgruber, hvor der i de senere år er etableret nye publikumsfaciliteter, så man kan besøge de dybe minegange. Dertil kommer Daugbjerg Kalkgruber, som er landets ældste kalkmine.

Viborgs vartegn er den imposante, genopførte domkirke i romansk stil, og Joakim Skovgaards udsmykning af kirkens rum fra begyndelsen af 1900-tallet er et hovedværk i dansk kunsthistorie. Samme kunstner har lagt navn til Skovgaard Museet, der forvalter hans kunstneriske arv, og som gennem en bred vifte af værker belyser perioden 1820‑1960. Ikke mindst området omkring Hald Sø med Dollerup Bakker og Hald Hovedgård har været et yndet motiv i billedkunsten, og Hald Hovedgård, som i dag huser Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald, tilbyder arbejdsophold til bl.a. kunstnere.

En anden af kommunens talrige herregårde er Tjele. Her voksede den berygtede Marie Grubbe op, som optræder i en række litterære værker, bl.a. i J.P. Jacobsens roman Fru Marie Grubbe (1876). I det hele taget har Viborgegnen placeret sig på det litterære Danmarkskort, lige fra Hieronymus Justesen Ranch, der skrev den første danske komedie omkring år 1600, over St.St. Blicher, der i midten af 1800-tallet skildrede sin hjemegn, til Peer Hultberg og Peter Seeberg, der begge har ladet byen Viborg og dens indbyggere spille en fremtrædende rolle i deres romaner og noveller.

Viborg Kommune har desuden et stort udbud af sportshaller, -faciliteter og -foreninger. Viborg Håndboldklubs damehold har siden 1994 vundet stribevis af nationale og internationale mesterskaber, og klubben er et af kommunens store samlingspunkter.

Kommunevåben

Viborgs kommunevåben.

.

Et seglaftryk for Viborg med to rådmænd under en portal er bevaret fra 1355, men signetet er givetvis ældre. Seglet blev registreret for Viborg købstad d. 15. marts 1938, og et farvelagt våben med samme motiv blev registreret for den daværende Viborg Kommune d. 7. oktober 1996. Seglet er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 3. januar 2007.

Seglets beskrivelse: To i dobbeltportal siddende kjortelklædte rådmænd.

Natur og landskab

Med lommelygter leder besøgende efter flagermus i minegangene i Mønsted Kalkgruber.

.

Sollyset glimter i løvet ved Birgittelystvej i kanten af Hald Egeskov. En væsentlig del af Viborg Kommunes skove er plantager, men kommunen rummer også flere gamle løvskove som Hald Egeskov.

.

Hald Sø ligger omgivet af stejle skråninger, som fortsætter ud i søen og giver den sin bemærkelsesværdige dybde.

.

Den store og naturrige Viborg Kommune gennemskæres af Hovedstilstandslinjen, som markerer isens største udbredelse i Danmark under sidste istid. Linjen, som kan følges vestpå til Bovbjerg på den jyske vestkyst og mod syd næsten helt til Hamburg, deler Viborg Kommune i to: Alhedes magre, sandede sletteland i sydvest og et mere frugtbart, småbakket morænelandskab mod nord og øst. Selv om isen under sidste istid ikke formåede at dække hele kommunen, har den og ikke mindst smeltevandet sat deres tydelige præg på landskabet, som ud over morænebakkerne i nord og øst også præges af talrige smeltevandsdale og flade, sandede smeltevandssletter. I undergrunden findes desuden flere saltdiapirer, der har skubbet ældre aflejringer op til overfladen. Derfor kan man ved Mønsted og Daugbjerg gå en tur i kalkminerne, der er gravet i det mere end 60 mio. år gamle kalk fra Danien.

Mange af de gamle smeltevandsdale gennemløbes i dag af vandløb som Karup Å, Nørreå, Fiskbæk Å, Simested Å og Skals Å. De er ofte meget renvandede med et rigt dyreliv, som ud over en række sjældne døgnfluer, slørvinger og guldsmede også omfatter gode bestande af hav- og bækørred samt den lille bæklampret. I stenalderen betød den højere havvandstand, at Fiskbæk Å, Simested Å og Skals Å var lange fjordarme, men de blev tørlagte i takt med den stadige landhævning. Ådalene er frugtbare med stedvis vidtstrakte enge og moser. Flere steder langs bl.a. Simested Å, Resen Bæk og Fiskbæk Å findes kilde- og rigkærsområder med sjældne mosser som fedtet krogmos og istidsrelikten gul stenbræk.

Som vandløbene ligger også mange af kommunens store søer i istidens gamle smeltevandsdale. Blandt dem er Tjele Langsø og Viborgsøerne samt Hald Sø, der med en størstedybde på hele 31 m er Danmarks tredjedybeste sø. Den idyllisk beliggende sø er ret næringsbelastet, og for at forbedre iltforholdene ved bunden har man siden 1980’erne udledt ilt til bundvandet om sommeren.

Nord for Hald Sø ligger Hald Egeskov, der er et af Danmarks største egekrat med gamle, krogede egetræer. De fleste skove i kommunen er dog hedeplantager, der overvejende er anlagt i forbindelse med den opdyrkning og tilplantning af de jyske heder, som tog fart fra midten af 1800-tallet. Enkelte hedeområder undslap dog tilplantning og opdyrkning. Det gjaldt ikke mindst Kongenshus Hede, der under navnet Kongenshus Mindepark blev bevaret som et monument for hedeopdyrkerne og i dag fremstår som en af landets største indlandsheder.

Viborg Kommunes 41 km lange kyst ligger ud til Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning i de indre dele af Limfjorden. Hjarbæk Fjord er bl.a. udlagt som vildtreservat, da den er en vigtig rasteplads for mange vandfugle. Fjorden passeres desuden af de mange havørreder, der om efteråret trækker op i åerne for at gyde. Havørrederne tiltrækker spættede sæler, som jager både i fjorden og oppe i åerne.

Det varierede landskab giver gode muligheder for naturoplevelser og friluftsliv. Kommunen har flere cykel- ogvandreruter, ligesom mountainbikere har fået flere afmærkede spor at boltre sig på. På flere åer og søer kan man ro i kano og kajak, og både Karup Å og Skals Å er populære blandt lystfiskere pga. deres bestande af store havørreder. I flere søer og langs kysten findes desuden en række velbesøgte badestrande, hvor man kan nyde sommersolen og tage en svømmetur.

Læs videre om

Historie

Anlæggelsen af plantager var et af Det Danske Hedeselskabs mange tiltag efter stiftelsen i 1866, og det var netop i Dalgas Plantage ved Viborg, at et ca. 8 m højt monument blev rejst i forbindelse med selskabets 25-års jubilæum i 1891. Dalgas Plantage er navngivet efter ingeniørofficer E. Dalgas, der som en af initiativtagerne til stiftelsen af Det Danske Hedeselskab var uløseligt forbundet til hedesagen.

.

Tidslinje over oldtiden i Viborg Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Viborg Kommune.

.

De første mennesker, der nåede frem til området ved afslutningen af sidste istid, mødte et meget varieret landskab, der helt frem til i dag har formet livet på egnen. Med landbrugets indførelse for ca. 6.000 år siden begyndte befolkningen nu i højere grad at præge landskabet. De gik i gang med at rydde urskoven, anlægge små marker og opføre huse. Den nye stedbundne tilværelse fik også stor betydning for datidens forestillingsverden og begravelsesskik, hvilket bl.a. storstensgravene ved Bigum og Kongehøj afspejler. Indvandringen af en befolkning med rødder i Sydøsteuropa ca. 2800 f. Kr. har sat sit aftryk i området i form af lange rækker af gravhøje ved bl.a. Romlund og mellem Rødkærsbro og Bjerringbro. I slutningen af stenalderen og i ældre bronzealder opførtes enorme haller, som fx ved Rosgårde. Mange gravhøje antog også hidtil usete dimensioner på den tid, hvilket et fund ved Gullev bl.a. understreger. Det menes også, at der var udstrakt brug af trælle på egnen til arbejdskrævende opgaver som anlæggelsen af de mange gravhøje og formentlig også til det hårde slid med at dyrke jorden. Fundene fra yngre bronzealder giver desuden det indtryk, at en meget stor befolkning beboede området på denne tid.

I sten- og bronzealderen lå gårdene enkeltvis, men i ældre jernalder begyndte de at rykkes sammen i landsbyer. Der er fundet mange spor af jernalderens og vikingetidens bebyggelser i området, og der kendes også til egentlige stormandsresidenser ved Toftum Næs fra oldtidens sidste århundreder.

Viborg, der opstod ca. år 1000, udviklede sig hurtigt til en strategisk vigtig bydannelse for den gryende kongemagt, hvor jyske stormænd kunne samles til kongehyldninger og forhandlinger om fælles affærer på det nørrejyske landsting. At byen også fik bispesæde i 1000-tallet, styrkede yderligere byens stilling i det nørrejyske område nord for Kongeå, og i løbet af middelalderen blev bispestolen i Viborg også den største godsbesidder i området.

Det var også på Viborgegnen, at kong Erik Klipping i 1286 blev dræbt i Finderup Lade.

Egnen, der havde landbrug som sit hovederhverv, var tæt befolket i tidlig middelalder, men efter den sorte død i midten af 1300-tallet ændrede dette sig drastisk, og i kombination med misvækst og hededannelse i de sydvestlige egne i senmiddelalderen førte det til nedlæggelse af flere kirker.

I tiden efter Reformationen, som blev indledt tidligt i Viborg, svingede befolkningstallet meget. Landbruget var fortsat det dominerende erhverv, men områdets forskelligartede geografi havde stor betydning for bebyggelses- og erhvervsstrukturen. Således varierede landsbyernes størrelse meget afhængigt af egnens frugtbarhed. Herregårdene var derimod ret små, mens der var ualmindelig langt mellem gårdene i det øde hedeområde længst mod sydvest. I anden halvdel af 1700-tallet slog tyske kolonister sig ned i landsbyer på heden. Viborg vedblev at være hjemsted for markedshandel og for flere offentlige institutioner.

I 1800-tallet ændrede betydelige forbedringer af infrastrukturen færdslen i området på afgørende vis. Der blev anlagt en ny landevej tværs over Jylland med Viborg som et centralt knudepunkt, og jernbanen blev ført gennem området. Herudover blev der anlagt en Limfjordshavn i Hjarbæk. Ved midten af 1800-tallet udgjordes næsten halvdelen af arealet på egnen af hedeområder, men en målrettet dyrkningsindsats forøgede det dyrkede areal ganske betragteligt i anden halvdel af 1800-tallet. Flere industrier, bl.a. tekstil- og tobaksindustrien, voksede ligeledes i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet.

Tiden omkring år 1900 var en politisk brydningstid, hvor modsætningerne mellem land og by voksede. I første halvdel af 1900-tallet spillede landbruget fortsat en stor rolle i samfundet, både økonomisk og socialt, men befolkningstallet på landet stagnerede. I byerne, hvor industrien og serviceerhvervene fortsatte med at vokse, steg befolkningstallet derimod. Udbygningen af infrastrukturen fortsatte bl.a. med anlæggelsen af Tangeværket i 1920’erne og med flere linjeføringer til jernbanen. 2. Verdenskrig satte sig også spor på Viborgegnen, bl.a. med Luftwaffes anlæggelse af flyvestation i Karup fra 1940.

I årtierne efter Besættelsen gik beskæftigelsen inden for landbruget kraftigt tilbage, hvorimod industrialiseringen og den økonomiske vækst i byerne fortsatte. Mange oplevede store privatøkonomiske forbedringer, hvilket i 1960’erne kunne ses i bl.a. øget privatbilisme. Som helhed voksede befolkningen også i perioden.

Siden 1970 har store industrier som fx tekstilindustrien flyttet produktionen til udlandet, hvor omkostningsniveauet er lavere. I stedet har serviceerhvervene og de offentlige institutioner været toneangivende inden for beskæftigelsen.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Viborg Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018). * Viborg Kommune har to byer ved navn Sjørup. Her refereres til Sjørup sydvest for Stoholm.

.

Viborg Kommune er med en samlet befolkning på 96.883 den niendemest folkerige kommune i Danmark og efter areal landets næststørste efter Ringkøbing-Skjern Kommune. Hovedbyen, Viborg, ligger centralt i kommunen med et næsten koncentrisk opland og er et trafikknudepunkt med veje mod Aalborg, Randers, Aarhus, Silkeborg, Herning, Holstebro og Skive.

Indbyggerne i Viborg og kommunens næststørste by, Bjerringbro, udgør tilsammen 50 % af kommunens befolkning. Byerne Birgittelyst, Bruunshåb og Tapdrup er forstæder til Viborg, mens Hald Ege er indlemmet som en del af byen. De fire største byer, Viborg, Bjerringbro, Stoholm, Karup, samt de mindre byer Ørum og Møldrup var alle før Strukturreformen i 2007 kommunecentre i egen kommune.

Viborg er kommunens altdominerende center inden for administration, offentlig og privat service, uddannelse og arbejdspladser samt kultur og turisme.

Læs videre om

Kultur

Dette granitkors står der, hvor Finderup Lade menes at have ligget. Korset blev rejst på Sankt Cecilie dag d. 22. november 1891, 605-året for drabet på kong Erik Klipping. Stenkorset er tegnet af arkæolog J.B. Løffler med udgangspunkt i et middelalderligt kors, fundet på Gotland, og er det første mindesmærke, udenlandsdanskeren og forfatteren Thor Lange fik rejst for Danmarks fortid.

.

Glade spillere fra Viborg HK har vundet over Nykøbing Falster Håndbold i kvartfinalen i EHF Cuppen d. 9. marts 2019.

.

Viborg Katedralskole.

.

Viborg har været domkirkeby siden ca. 1060. Fra gammel tid havde Viborg en stor magtfuld præstestand, men med Indre Missions indtog i 1880’erne fik lægfolket mere indflydelse. Den folkekirkelige medlemsprocent er blandt de højeste i Danmark. Kommunen har ikke oplevet sognesammenlægninger og rummer derfor mange små sogne, enkelte med blot ca. 100 indbyggere. Der er 73 kirker i kommunen, hvoraf 63 stammer fra middelalderen og ti fra nyere tid. I 1890’erne udsmykkede Joakim Skovgaard den tidligere romanske domkirke, der blev nedrevet og genopbygget med sit formodede oprindelige udseende. Den ældste af de efterreformatoriske kirker er kirken i Frederiks fra 1766, der blev bygget til de tyske kolonister, de såkaldte kartoffeltyskere. Her blev udelukkende prædiket på tysk indtil 1856. Der er flere fine eksempler på gamle præstegårde i kommunen, fx den fredede Vroue Præstegård, der i sin nuværende form stammer fra 1722.

Rigsarkivet i Viborg rummer bl.a. offentlige arkivalier fra Jylland, fra Skagen til Kongeå. Det kommunalt ejede Viborg Museum har ansvar for arkæologi og nyere tids historie i Viborg Kommune. Et nyt museum med fokus på Viborg bys historie planlægges til åbning sidst i 2021. Derudover findes afdelingerne Hvolris Jernalderlandsby og E. Bindstouw. Sidstnævnte er et gammelt skolehus, der er kendt fra St.St. Blichers novelle af samme navn. På Energimuseet formidles elektronikkens fysik- og kulturhistorie.

Der er otte kommunalt ejede og 21 selvejende idrætshaller, med Bjerringbro Idrætspark som det største anlæg. Inden for idrætten har kvindehåndbold en høj profil i kommunen. Frivillige kræfter er aktive i kulturelle begivenheder, fx det årlige Viborg Snapsting og Hærvejsmarchen.

Viborg havde i middelalderen i kraft af sin betydning som kirkeligt magtcentrum adskillige klostre. På østsiden af SøndersøAsmild Kloster, der var et konvent for augustinernonner. Klosterkirken fungerer i dag som sognekirke. Der kendes mindst 10 middelalderlige voldsteder i kommunen. Hald Hovedgårds nuværende hovedbygning stammer fra 1789. På gården huses Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald og Naturskolen ved Hald. Bygninger og haveanlæg indgår i et større restaureringsprojekt, De fem Halder. Herregården Tjele, der kendes tilbage til middelalderen, har i ti generationer været i familien Lüttichaus eje og er i dag et stort land- og skovbrug på over 3.000 ha.

Skovgaard Museet er Viborgs kunstmuseum. Viborg Kunsthal har skiftende udstillinger med dansk og udenlandsk samtidskunst.

Talrige malere har været aktive på egnen, hvor ikke mindst borgruinen ved Hald siden guldalderen har været et yndet motiv. Nævnes kan bl.a. P.C. Skovgaard, Christen Dalsgaard og Vilhelm Kyhn. Flere af de offentlige kunstværker i Viborg relaterer sig til byens historie, bl.a. Hermann Ernst Freunds og Bjørn Nørgaards Hans Tausen-monumenter og Kongehyldningsmonumentet af Axel Poulsen fra 1965.

Danmarks første komedie, Karrig Niding (ca. 1600), blev skrevet i Viborg af Hieronymus Justesen Ranch. St.St. Blicher var født i Vium og beskrev egnen i sine noveller, bl.a. Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824). Nis Petersen skrev Sandalmagernes Gade (1931) i Viborg. Siden har forfattere som Peer Hultberg og Peter Seeberg skrevet om byen. Seeberg var knyttet til Viborg Stiftsmuseum som museumsinspektør i perioden 1960‑93.

Teaterlivet i Viborg udspilles især på Viborg Teater. Carte Blanche er kommunens egnsteater. Desuden findes en række amatørteaterforeninger.

Viborg har flere musikfestivaler med bl.a. popmusik og heavy metal. Det lokale spillested er det kommunalt drevne Paletten med to scener. Viborg Musikforening, der holder til i Viborg Musiksal, præsenterer klassisk musik med danske og internationale kunstnere.

Læs videre om

Samfund og erhverv

De to sidste ud af i alt ni MH-60R Seahawk-helikoptere bliver leveret til Forsvaret på Flyvestation Karup d. 1. august 2018.

.

Viborg og parkanlægget Borgvold kan nydes fra søsiden, hvis man benytter sig af tilbuddene om at leje vandcykler, kanoer eller kajakker. Her ses et udsnit af Nørresø med hotel- og konferencecenteret Best Westerns Golf Hotel Viborg.

.

Viborg Kommune blev en af Strukturreformens store fusioner, hvor seks kommuner og halvdelen af en syvende fra d. 1. januar 2007 blev ny enhed med ca. 90.000 indbyggere og Viborg som politisk og administrativt centrum. Samtidig gjorde reformen Viborg til administrativ hovedby for Region Midtjylland, og Regionshospitalet Viborg blev et af de store hospitaler, der har en central rolle i regionens fremtidsplaner.

Kommunen har også en lang række statslige arbejdspladser rækkende fra den store Flyvestation Karup til Vestre Landsret og Civilstyrelsen samt det store forskningscenter i Foulum. I det private erhvervsliv er kommunens næststørste by, Bjerringbro, hjemsted for den verdenskendte pumpekoncern Grundfos.

Befolkningsmæssigt er kommunen i en støt fremgang, som forventes at fortsætte frem mod 2045.

Politisk er Viborg en svingkommune, der siden Strukturreformen har været styret af skiftende politiske konstellationer og har haft borgmestre fra såvel Socialdemokratiet som Det Konservative Folkeparti og Venstre.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner