Gammel Skagen med Vesterhavet i baggrunden af . Begrænset anvendelse

Skagen

Skagens centrum omkring den betydelige fiskerihavn og Skagen Station på jernbanen mellem Frederikshavn og Skagen, 2016. De ældste bebyggelser Vesterby og Østerby ligger langs kysten, og herfra voksede byen mod nord og senere mod bebyggelsen Højen i vest, således at området i dag fremstår som en sammenhængende by.

.

Våbenets blasonering: I rødt en nedadvendt rist over en sinistervendt fisk, alt sølv.

Byvåben Skagen
Af .

Skagen med 8.124 indbyggere er Danmarks nordligste by og ligger på sydøstsiden af Skagen Odde, der adskiller Kattegat og Skagerrak, i et lavt og dynamisk landskab præget af materialevandring og sandflugt. Afstanden til Grenens spids er 4 km, og der er 31 km til Frederikshavn. Byen har et areal på 781 ha. Her er næsten intet befolknings- eller landbrugsopland, men beliggenheden er central i forhold til fiskeri og søfart.

I middelalderen fandtes flere bebyggelser på Skagen Odde: Højen (Gammel Skagen) ud til Skagerrak og ved Kattegat Østerby og Vesterby nær den kirke, der sandede til og blev opgivet i 1795. Skagen var i 1800-tallet delt i Østerby, Kappelborg og Vesterby, hvor Østerby i første omgang førte an i byudviklingen.

Efterhånden voksede Østerby og Vesterby til et samlet byområde af småhuse uden parceller og veje, og herfra foregik kommercielt fiskeri fra åben strand. Byen kom på turismens landkort i løbet af 1880’erne, da en kunstnerkoloni var aktiv her, men den afgørende modernisering kom med jernbanen mellem Frederikshavn og Skagen (Skagensbanen) i 1890 og især med havnens åbning i 1907. Den medførte et vældigt opsving i fiskeriet, og senere udvidelser og opfyldninger har givet plads til dets mangfoldige forsynings- og aftagererhverv. Rækken af havnebassiner er nu næsten 2 km lang, og her landes fangster og repareres skibe, og der modtages lystsejlere og et stigende antal krydstogtskibe. Sideløbende med fiskeriudviklingen mangedobledes folketallet og boligmassen i løbet af 1900-tallet. Fra den smalle by langs stranden voksede Skagen mod nord, først og fremmest i form af parcelhuskvarterer.

Bybilledet har i de ældre bydele langs havneområdet og i ferieområdet Højen et harmonisk præg med lave, gulkalkede huse med hvidmalede detaljer og røde tegltage; det er turisternes Skagen med museer, handel, restauranter, hoteller og fyldte gader om sommeren. De nyere parcelhuskvarterer nord for banen har et mere anonymt præg. Det gælder bydelen Nordby og kvarteret omkring Nordsøvej, der binder Skagens bebyggelse sammen med Højen.

Ved Frederikshavnsvej Station ligger et mindre erhvervsareal; et større er under udvikling nord for parcelhusbæltet. Det er kommunens ønske dels at bevare Skagens stærke turistmæssige position, dels at udvikle en erhvervssektor, der er mindre konjunktur- og årstidsafhængig.

Betydning af bynavnet Skagen

Navnet Skagen kendes fra *1284, hvor formerne Skaffuen og Skauen optræder. I senere kilder findes former som Schaghen (1327), Skawen (1355) og de latiniserede former Scavinicum og Schagena (1594). Navnet er bestemt form ental af det gammeldanske substantiv skaghi med betydningen »spids, fremragende terrænformation«, som sigter til byens beliggenhed ved Grenen.

Mere om bynavne i kommunen

Skagens byvåben

Skagen Købstads våben er bevaret i seglaftryk fra 1535. Risten er helgenattribut for Sankt Laurentius, som Skagens nu tilsandede kirke var indviet til, og fisken henviser til købstadens hovederhverv. Risten er lejlighedsvis ført alene. Skagen anvendte tidligere også et valgsprog, »Vort håb til Gud alene«, der første gang optrådte i et segl fra 1630. Våbenet er d. 15. marts 1938 registreret i Kommunevåbenregisteret som våben for Skagen Købstad og blev desuden ført som våben af Skagen Kommune fra 1970 til 2007.

Mere om byvåben i kommunen

Videre læsning

Læs mere om Byer i Frederikshavn Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer