Faktaboks

Areal
649,4 km²
Højeste punkt
122 m.o.h.
Kystlinje
163 km
Region
Nordjylland
Stift
Aalborg
Provsti
Frederikshavn
Antal sogne
22
Befolkningsudvikling
50.921 personer (1950), 66.844 personer (1980), 60.246 personer (2016)
Befolkningstæthed i kommunen
93 personer/km² (2016)
Befolkningstæthed i Danmark
133 personer/km² (2016)
Gennemsnitsalder i kommunen
45,5 år (2016)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,2 år (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
246.745 kr. (2015)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
266.011 (2015)
Hjemmeside

frederikshavn.dk

Frederikshavn Kommune fører intet kommunevåben, men benytter et logo med kommunens navn over bølgende og krydsende streger i blåt og hvidt . Kilder: Frederikshavn Kommunes hjemmeside: http://designguide.frederikshavn.dk/Menu/Grundelementer/Logo www.denstoredanske.dk Opslag: Frederikshavn Kommune

.

Kort over Frederikshavn Kommune.

.

I den sydlige del af Frederikshavn Kommune ligger der store landbrugsområder, som her ved Østervrå, hvor ca. 75 % af arealet er opdyrket.

.

Frederikshavn Kommune er landets nordligste og slutter ved spidsen af Skagen Odde, hvor Skagerrak og Kattegat mødes. Skagen Nordstrand, nogle få kilometer vestnordvest for Grenen, markerer landets nordligste punkt, og netop den nordlige placering, kysterne, havet og nærheden til resten af Skandinavien har sat deres præg på kommunens natur, historie, erhvervsliv og kultur.

Havet transporterer sand op langs Jyllands vestkyst og får sammen med vinden Skagen Odde til at vokse mod nordøst. Hele odden er dækket af flyvesand, og for at holde på sandet blev der i 1800-tallet etableret klitplantager på en stor del af odden. Mange områder er dog forblevet åbne, og de to vandreklitter, Råbjerg Mile og Sandmilen, har fået lov at fortsætte deres rejse hen over Jyllands nordligste spids. Længere sydpå i kommunen skifter landskabet karakter, og det flade, sandede landskab med de nåletræsdominerede klitplantager erstattes af bakket moræneland og mere næringsfattig, gammel havbund, hvor heder, moser og løvskove veksler med vidtstrakte landbrugsområder. Landbruget koncentrerer sig da også i kommunens sydlige, mere frugtbare dele.

De tidligste spor efter mennesker i Frederikshavn Kommune stammer fra Bromme- og Maglemosekulturernes jægere. Det var dog først med agerdyrkningens opståen i yngre stenalder, at folk blev bofaste i området. Landbruget udviklede sig og blev efterhånden den dominerende beskæftigelse. Selv om industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet begyndte at tage fart, var erhvervslivet på landet i begyndelsen af 1900-tallet stadig klart domineret af landbrug.

Der var stor geografisk forskel i erhvervsfordelingen, og i kystområderne var fiskeriet indtil industrialiseringen mange steder det altdominerende erhverv. I tiden lige før Reformationen blev Skagens afgifter således udmålt i fisk, ligesom landsbyer som Højen, Fladstrand og Ålbæk i 1688 slet ikke rummede gårde og derfor overvejende har ernæret sig af fiskeri. I dag er fiskeriet stadig et betydeligt erhverv i navnlig Skagen, som har Danmarks største fiskerihavn.

Sammen med fiskeriet havde også søfart og handel stor betydning på kysten, og lokalbefolkningerne var vant til fremmede, som strandede på den farlige kyst eller gik i land for at handle i kystbyerne. Handlen betød også, at Skagen fik købstadsprivilegier i 1413, efterfulgt af Sæby i 1524 og Frederikshavn i 1818.

I slutningen af 1800-tallet begyndte især Sæby og Frederikshavn at få en række industrier, som ofte knyttede sig til fiskeriet og de maritime erhverv. I 1970 havde Frederikshavn således et af landets største skibsværfter samt en række maskinfabrikker og fiskeribaserede industrier.

Den nuværende Frederikshavn Kommune opstod ved sammenlægningen af Frederikshavn, Skagen og Sæby Kommuner i forbindelse med Strukturreformen i 2007. Kommunen er en del af Region Nordjylland og er med et areal på 649,4 km2 en af regionens mellemstore. Frederikshavn er det administrative centrum og udgør sammen med Skagen og Sæby kommunens tre største byer.

Strukturændringerne i 2007 medførte også, at politikredsen i Frederikshavn og retskredsene med hovedtingsteder i Frederikshavn og Sæby blev nedlagt. Siden har Nordjyllands Politi haft en lokalstation i Frederikshavn og en nærstation i Skagen. Regionshospital Nordjylland har fortsat en afdeling i Frederikshavn, ligesom Søværnets Grundskole og landets største flådebase, OPLOG Frederikshavn, har hjemme i byen.

Kommunen råder over to betydelige industri- og trafikhavne i Frederikshavn og Skagen, der begge er udbygget i de senere år. Der er jernbaneforbindelse fra Frederikshavn over Hjørring til Aalborg og fra Frederikshavn til Skagen. Med Frederikshavnmotorvejen (E45) er kommunen forbundet med det jyske motorvejsnet.

Frederikshavn Kommune har 60.246 indbyggere og har oplevet en svag befolkningsnedgang, som forventes at fortsætte i de kommende år. Samtidig stiger andelen af ældre borgere, mens andelen af erhvervsaktive og andelen af børnefamilier falder.

I 2014 havde 25.753 personer i alderen 16-64 år Frederikshavn Kommune som arbejdssted. Af disse var lidt over 3 % beskæftigede inden for landbrug og fiskeri, ca. 18 % inden for industrien og ca. 11 % inden for transport, forsyning og bygge og anlæg. De resterende ca. 68 % fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem offentlige og private serviceerhverv. 70,6 % af de 16-64-årige med bopæl i Frederikshavn Kommune er i beskæftigelse.

Kommunens erhvervsliv står særlig stærkt inden for den maritime sektor, fødevareproduktion og fødevareforarbejdning, energiteknologi samt turisme. Der er typisk tale om små og mellemstore virksomheder, som koncentrerer sig i Frederikshavn, Skagen og Sæby. Frederikshavn Kommune er med ca. 6.000 ansatte kommunens største arbejdsplads.

Ud over mange turister har havet og kysten siden sidste halvdel af 1800-tallet også tiltrukket en række kunstnere. Især det specielle lys og den storladne natur inspirerede Skagensmalerne til karakteristiske malerier, som i dag nærmest er blevet et kulturelt synonym for Skagen. Kulturen er dog langt fra begrænset til kommunens nordlige hjørne. Frederikshavn har således en række spillesteder og teatre som Det Musiske Hus og Maskinhallen, mens Sæby har Sæby Jazzfestival. Som det var tilfældet for Skagensmalerne, er det kystnære og den barske natur stadig tæt forbundet med selvopfattelsen og kommunens kulturliv. Det understreges, når musikeren Allan Olsen på nummeret Hjemstavn fra 2013 synger: »Når det blæser fra vest så træerne bøjer sig/Så meget de aldrig retter sig mer’/Og når flyvesand og ski’værk fyger og ryger/Så det knaser mellem tænderne og øjnene svier/…/Så ved jeg hvor jeg er henne/Så er jeg hjemme«.

Natur og landskab

Nord for Sæby møder man et bakket, frugtbart morænelandskab, som står i skærende kontrast til det stærkt flyvesandsprægede landskab længere mod nord i kommunen.

.

Geologisk tidslinje for Frederikshavn Kommune

.

Frederikshavn Kommunes landskab kan deles i to. Nord for en linje fra Frederikshavn til Hirtshals ligger Skagen Odde, som er et fladt, næringsfattigt marint forland, mens landskabet mod syd består af et mere næringsrigt, højtliggende og bakket moræneland fra sidste istid.

Skagen Odde er et af verdens største oddesystemer. Odden er dannet af sand, hvilket kommer til udtryk i de mange klitter. Her finder man også Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile, som sin betegnelse tro er i stadig bevægelse. Skagen Odde er således dækket af flyvesand, og for at bekæmpe den resulterende sandflugt blev der i løbet af især 1800-tallet etableret store klitplantager, som i dag dækker mere end 1/5 af odden. I klitplantagerne findes en særegen natur, som på mange punkter minder om den natur, man finder i de nordskandinaviske skove. Spidsen af Skagen Odde er desuden et af Nordeuropas bedste steder at se fugletræk. Her raster fuglene for en stund på deres rejse nordpå, inden de fortsætter over havet mod Sverige 60 km borte.

Landskabet i det mere næringsrige, bakkede morænelandskab mod syd er præget af mange erosionsdale, og skovene er mere varierede. Det medfører en større mangfoldighed af dyr og planter, end man finder i klitplantagerne mod nord. Flere steder langs kysten syd for Frederikshavn ligger desuden større strandengsområder, som er vigtige ynglelokaliteter og rastepladser for bl.a. vadefugle.

Det todelte landskab bindes sammen af den ca. 163 km lange kystlinje med Skagerrak mod nordvest og Kattegat mod nordøst og øst. De omkringliggende have rummer særlige havmiljøer som stenrevene ud for Hirsholmene og de særegne boblerev. Disse havmiljøer har et rigt dyre- og planteliv og er vigtige opvækstområder for en lang række fiskearter.

Læs videre i Trap Danmark på lex.dk om

Historie

Tidslinje over oldtiden til 1050 i Frederikshavn Kommune

.

Tidslinje 1100 til 2000 i Frederikshavn Kommune

.

Som i det øvrige Vendsyssel kom de første mennesker for omkring 12.000 år siden til det område, der i dag er Frederikshavn Kommune. De første bosættelser fandt sted ved de store åer og kysterne for efter agerbrugets opståen at sprede sig til områderne syd og vest for Frederikshavn, mens der fra oldtiden kun er få spor af menneskelig aktivitet i de ufrugtbare egne ved Skagen Odde i nord. I vikingetiden var der en række naturhavne, som formentligt har været anvendt som lade-, handels- og håndværkspladser, som det også kendes fra andre dele af landet.

I middelalderen blev der i hele kommunen etableret sogne og bygget kirker, hvilket antagelig fandt sted under medvirken af de mange lokale stormandsslægter. Landsbybebyggelsen var størst på de bedste jorde i oplandet omkring det nuværende Frederikshavn, mens den øvrige del af kommunen fortsat prægedes af enkeltgårde og spredt bebyggelse. De to byer Skagen og Sæby blev grundlagt med en placering ved havet og dermed en orientering mod kysten og fiskeriet, der har sat sit præg på kommunens historie helt op til nutiden. Fra Reformationen og frem til midten af 1700-tallet var den økonomiske, bebyggelsesmæssige og befolkningsmæssige udvikling forholdsvis begrænset. Landbosamfundet var struktureret omkring egnens herregårde, hvilket ændredes fra slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet med landboreformerne og udskiftningen fra landsbyfællesskabet og overgangen til selveje af gårde og husmandssteder. Der var økonomisk vækst i landbruget og i byerne, hvor Skagen og Sæby voksede, og Fladstrand udviklede sig til en egentlig købstad i 1818 under navnet Frederikshavn.

I slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet var kommunen præget af en betydelig vækst i befolkning og urbanisering i forbindelse med industrialisering og anlæggelse af jernbanenettet fra 1871. Landbrug og fiskeri udgjorde fortsat hovederhvervene, men som følge af en omfattende effektivisering og strukturrationalisering i anden halvdel af 1900-tallet mindskedes disse erhvervs relative betydning for beskæftigelsen gradvist til fordel for industri og serviceerhverv, der ofte havde udgangspunkt i det maritime område og fødevareproduktion.

Også velfærdsstaten blev udbygget i form af offentlige institutioner, ligesom Frederikshavn Kommune blev hjemsted for flådestation og andre militære installationer under den kolde krig. Forsvaret spiller som arbejdsgiver fortsat en betydelig rolle i kommunen.

Læs videre i Trap Danmark på lex.dk om

Byer

Frederikshavn Kommune rummer tre større byer: de tidligere købstæder Frederikshavn, Sæby og Skagen. De tre byer ligger ved havet, og for dem alle gælder det, at havet – og havnen – har haft stor betydning for deres udvikling. Frederikshavn er dominerende mht. befolkning, økonomi, uddannelse, kulturtilbud og trafik. Med Strukturreformen i 2007 blev byen den nye kommunes administrative center; her bor omtrent 40 % af befolkningen, og her er motorvejs-, tog- og færgeforbindelser. Frederikshavn er en af landets nyere købstæder, og byens udvikling er effekten af dens gunstige trafikale beliggenhed med tilknyttet industri (skibsværfter), oplandets efterspørgsel på byfunktioner samt fiskerierhvervets og turismens blomstring.

Sæby, der blev købstad i senmiddelalderen, var frem til 2007 administrativt center i den daværende Sæby Kommune, mens Skagen, der ligeledes blev købstad i senmiddelalderen, historisk har haft fiskeri og turisme som basis. Kommunen har fire andre byer med mere end 1.000 indbyggere: Strandby, Ålbæk, Østervrå og Elling. Af disse har Strandby og Ålbæk havne til fiskeri og lystbåde; Elling er forstad til Frederikshavn, og kun Østervrå er en egentlig serviceby for det omgivende landdistrikt. Samme rolle indtager de mindre byer Dybvad og Hørby, der som Østervrå er tidligere stationsbyer.

Befolkning og areal i Frederikshavn Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2016)*
Befolkning (2016) Areal i ha
Frederikshavn 23.402 1.352
Sæby 8.869 768
Skagen 8.124 781
Strandby 2.292 153
Ålbæk 1.466 164
Østervrå 1.289 100
Elling 1.198 93
Kilden 859 88
Gærum 668 56
Dybvad 615 69
Ravnshøj 614 39
Jerup 591 72
Voerså 544 63
Hørby 485 57
Kvissel 399 38
Haldbjerg 335 43
Thorshøj 288 32
Syvsten 260 23
Lyngså 237 44
Præstbro 217 27
Befolkningen i kommunen
I byerne 52.752 (87,6 %)
I landdistrikterne 7.420 (12,3 %)
Uden fast bopæl 74 (0,1 %)
Befolkningen i alt 60.246

*Trap Danmark

Læs videre i Trap Danmark på lex.dk om

Kultur

Skurbyen på Skagen Havn med de små, ofte rødmalede redskabsskure.

.

I det langstrakte kystområde, der udgør størstedelen af Frederikshavn Kommune, har havet været den evige med- og modspiller. Havet har bidraget med mad, byggematerialer og brændsel, men dets voldsomme kræfter har givet mange udfordringer og kostet adskillige menneskeliv. Hav og kyst spiller fortsat en stor rolle for kommunens identitet både som stor rekreativ ressource for lokalbefolkningen og de mange turister samt for kommunens erhvervsliv. Klitter, hede og strand vidner om områdets særlige historie med sandflugten, der har efterladt kirker øde, og som stadig påvirker landskabet. Den Tilsandede Kirke, som tiltrækker mange turister, er et visuelt vidnesbyrd om denne udvikling.

Turisterne kommer også for at opleve »Skagenslyset«, som det blev skildret af Skagensmalerne. Det siges ofte, at Skagensmalerne opdagede Skagen, men lokalbefolkningen langs kysten var allerede før malernes ankomst vant til udefrakommende fra den omfattende skudehandel. Kystbyernes kunst, arkitektur og kulturmiljø er i høj grad fortsat præget af havets indvirkning.

Frederikshavns karakter af industriby med stærkt maritimt præg og skurbyen på Skagen Havn med små og forskelligartede redskabsskure er blot to eksempler på visuelle markører, der knytter byerne til havet. Industribyens særlige atmosfære genspejles også i bl.a. forfatteren Bent Hallers og troubadouren Allan Olsens universer.

I sommerperioden afholdes en række festivaler i Skagen og Sæby, bl.a. Skagen Festival og Sæby Jazzfestival, og værtshusmiljøet i Skagen har ofte levende musik på programmet, hvilket tiltrækker mange turister. Kulturlivet i kommunen er primært frivillig- og foreningsbaseret. Her kan nævnes de tværkulturelle foreninger Knivholt Hovedgård og Maritim Historisk Forening på Frederikshavn Bedding samt Frederikshavn Kunstmuseum, der ud over nogle enkelte fastansatte i dag drives af et hold af frivillige. Det lokale erhvervslivs støtte har stor betydning for de større kulturprojekter i kommunen. I Frederikshavn åbnede et frivillighus i 2013, der er doneret til kommunens mange frivillige organisationer af Trigon Fonden. Her holder bl.a. en stor gruppe af frivillige ældre til.

Arena Nord, der blev indviet i 2005 af den gamle Frederikshavn Kommune, kombinerer konferencecenter, idrætshaller og musik- og teaterscene og drives primært med sponsorater fra det lokale erhvervsliv og indtægter fra de store kommercielle arrangementer.

Læs videre i Trap Danmark på lex.dk om

Samfund og erhverv

Samfundsforholdene i Frederikshavn Kommune har særegne lokale tendenser og udtryk, men er også bundet til de samfundsforandringer, som har præget Danmark de første to årtier efter årtusindskiftet.

Overordnet set er den lokale samfundsudvikling præget af befolkningstilbagegang og et fald i beskæftigelsen. Befolkningstilbagegangen varierer betydeligt mellem by og land; den har især ramt de mindre byer og landdistriktet, mens Frederikshavn og hovedparten af de større byer i kommunen har klaret sig bedre.

Da en forholdsvis stor del af kommunens befolkning er beskæftiget inden for industrien, blev kommunen hårdere ramt end landet som helhed af den finansielle og økonomiske krise i 2008, og i perioden 2008-14 faldt beskæftigelsen med mere end 10 %, hvilket er væsentligt over den landsgennemsnittelige tilbagegang på 5,1 %. Kommunens erhvervsliv og indbyggernes beskæftigelse er nu langsomt ved at omstille sig til at imødegå stigende konkurrence fra ind- og udland, og beskæftigelsen bevæger sig fra de primære erhverv og industrien mod serviceerhvervene.

Læs videre i Trap Danmark på lex.dk om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner