Høst ved Frederikshavn Havn, 1977 af . Begrænset anvendelse

1970-2007 i Frederikshavn Kommune

I 1996 påbegyndte Danyard fremstillingen af ni kemikalietankere til det amerikanske rederi Stolt Nielsen. Tankerne var verdens mest avancerede, men også meget vanskelige at bygge. Det af Lauritzen-koncernen ejede værft fik et milliardunderskud og måtte lukke i 1999.
.
Ved udvidelsen af Frederikshavn Havn blev der sået korn på det areal, der senere blev til Langerak, for at binde sandet. Overraskende nok var udbyttet så godt, at det i september 1977 kunne betale sig at høste.
.

Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Frederikshavn Kommune.

.

Kommunalreformen i 1970 betød en stor omvæltning i det område, Frederikshavn Kommune dækker i dag, og denne strukturændring faldt sammen med en fortsat forskydning af befolkningen fra land til by og stor vækst i den maritime industri. Fiskeriet ekspanderede i Frederikshavn og Skagen, og en række militære institutioner flyttedes til Frederikshavn. Frem til slutningen af 1980’erne, hvor en afmatning begyndte at sætte ind, var de større byer præget af fremgang og optimisme, men med værftslukningerne i Frederikshavn omkring årtusindskiftet indtraf en periode med stagnation og søgen efter nye vækstområder.

Administrative forhold

Som led i Kommunalreformen i 1970 blev en række landkommuner nedlagt, og Skagen, Frederikshavn og Sæby Kommuner blev etableret.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Frederikshavn Kommunes befolkningstal steg med 7 % fra 63.085 indbyggere i 1971 til 67.508 indbyggere i 1988. Frem mod 2006 faldt indbyggertallet til 63.084, bl.a. som følge af et konstant fødselsunderskud i kommunen siden 1998.

Folketallet var faldende i de små landkommuner, ofte pga. omlægninger i landbruget, og da der samtidig var økonomisk vækst i de tre tidligere købstæder, Skagen, Sæby og Frederikshavn, ikke mindst inden for den maritime industri, færgetrafikken og turismen, fandt der i perioden en forskydning sted fra land til by.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Erhvervsudvikling

Danmarks tilslutning til De Europæiske Fællesskaber i 1973 medvirkede til omfattende strukturrationaliseringer i landbrug og fiskeri, hvor der i slutningen af perioden var færre bedrifter og fartøjer end tidligere. Samtidig var perioden præget af øget globalisering, som indebar både effektivisering af produktionen og virksomhedslukninger. Der kom dog andre arbejdspladser til kommunen, bl.a. i forbindelse med væksten inden for serviceområdet og udbygningen af velfærdsstaten.

Beskæftigelsesudviklingen var samlet ikke i stand til at følge udviklingen på landsplan, hvor beskæftigelsen i perioden 1976-2006 steg med 16 %, mens der i Frederikshavn Kommune kun var en stigning på knap 4 %, og den erhvervsaktive andel af befolkningen var faldende fra 1971 til 2006. Som i det øvrige land var udviklingen i kommunens erhvervsstruktur i perioden fra 1976 til 2006 præget af en generel omstrukturering af økonomien.

Forskydningen i beskæftigelsen i Frederikshavn Kommune lignede på flere måder den generelle udvikling i Danmark. Andelen af beskæftigede i de primære erhverv, landbrug og fiskeri, faldt med 63,5 % eller 2.410 personer pga. fortsat effektivisering og koncentration med færre og større produktionsenheder. Antallet af landbrugsbedrifter under 50 ha blev halveret fra 1.199 i 1982 til 586 i 1999, mens antallet af store brug på mere end 200 ha i samme periode steg fra 4 til 16, en udvikling der fortsatte i de følgende år. Antallet af fiskerfartøjer hjemmehørende i havnene i Skagen, Strandby, Ålbæk, Frederikshavn og Sæby faldt i perioden fra 1997 til 2006 fra 209 til 139, og tonnagen blev dermed næsten halveret.

Beskæftigelsen i industrien var faldende i perioden, idet den reduceredes med 21,9 % eller 1.488 personer. Inden for transport, bygge- og anlægssektoren var tilbagegangen alene på 7 % i antallet af beskæftigede. Fra 1976 til 2006 steg beskæftigelsen inden for handel, service og de vidensintensive erhverv fra 48,1 % til 64,1 % svarende til en stigning på 38,6 % og ca. 5.400 personer. Stigningen er dog ikke på niveau med udviklingen for hele landet, hvor disse sektorer udgjorde 69,9 % i 2006. Dette skyldtes, at der i årene 1990-2006 var en mindre vækst inden for handel og personlig service (17,2 %) end for hele landet (49,6 %), og at kommunen også er markant underrepræsenteret inden for de vidensintensive erhverv forskning, rådgivning og forretningsservice.

Op gennem 1960’erne og frem til 1990’erne satte Frederikshavn sin lid til udviklingen i lyset af værfternes tykke ordrebøger, den hastigt voksende færgetrafik og de militære investeringer i området. Denne optimisme kom til at præge byplanlægningen, hvor gamle bymiljøer blev fornyet.

De store nybygningsværfter Danyard A/S og Ørskov Stålskibsværft lukkede imidlertid omkring år 2000, og den tyskejede skibsmotorfabrik MAN Diesel i Frederikshavn lukkede delvis i årene efter årtusindskiftet.

Efter værftslukningerne i Frederikshavn herskede i nogle år en vis usikkerhed omkring erhvervsudviklingen, og der blev gjort forsøg med i højere grad at satse på turist- og oplevelsesindustrien under sloganet »Fra værftsby til værtsby«. Frederikshavn Kommune fulgte op med større investeringer i bl.a. sports- og kulturcenteret Arena Nord (opført 2004-05) og Det Musiske Hus (opført 2004). Men hvor turismen lå naturligt for såvel Skagen som Sæby, var det vanskeligt at gøre industri- og trafikbyen Frederikshavn til et turistmål. Krydstogtskibe foretrak at ligge på reden uden for Skagen Havn frem for at lægge til i Frederikshavn.

I stedet gik en omstrukturering af den maritime sektor i gang. Mindre virksomheder med forskellige specialer begyndte, understøttet af paraplyorganisationen Frederikshavn Maritime Erhvervspark (etableret 1999), at arbejde sammen omkring ordreafgivelser. I samme periode var der en ny fremgang for kommunens værftsindustri. I Skagen konsoliderede Karstensens Skibsværft (etableret 1917) sig som et af de få tilbageblevne danske nybygningsværfter, og i Frederikshavn genopstod i 2003 det lukkede Ørskov Stålskibsværft med succes som reparationsværftet Orskov Yard A/S.

I Skagen fortsatte fiskerihavnen sin udvikling, hvilket satte sit stærke præg på byens erhvervsliv. En markant virksomhed var Fiskernes Fiskeindustri (etableret 1959), som med sine fiskemels- og fiskeolieprodukter gjorde sig gældende på verdensmarkedet. I Sæby var der i 2006 kun et enkelt erhvervsfiskerfartøj tilbage, og havnen var i stedet blevet en stor og velbesøgt lystbådehavn. Symptomatisk for Sæbys store landbrugsbagland var to af byens største industrivirksomheder slagteriet Danish Crown A/S og Maskinfabrikken Nordmark A/S (etableret 2002). Af industrivirksomheder kan nævnes Roblon, der startede som tovværksfabrik i 1953, men i dag producerer fibernetprodukter, fiberlys mv., og lysfabrikken Martin, der producerede produkter til den internationale underholdningsindustri. Fabrikken blev solgt til den amerikanske Harman-koncern i 2012 og flyttede fra byen til Ungarn i 2016.

Turisterhvervet fik stigende betydning for kommunen, centreret omkring Skagen, hvor et øget antal anløb af krydstogtskibe gav vækst. De mange sommerhusgæster og turister skabte et pulserende Skagen om sommeren, mens byen resten af året levede et stille liv. Også i Sæby var der en øget turisme.

Ud over de kommunale forvaltninger var det danske forsvar den største offentlige arbejdsplads i kommunen. Flådestation Frederikshavn blev indviet i 1962 og var landets største flådebase som hjemsted for flere af Søværnets enheder, bl.a. 1. Eskadre (inspektionsskibe) og 2. Eskadre (bl.a. støtteskibene Esbern Snare og Absalon).

Søværnets Sergent- og Grundskole og Maritimt Overvågningscenter Nord var andre af forsvarets arbejdspladser i kommunen.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Infrastruktur

Den jyske motorvej blev forlænget til Frederikshavn med åbning af den første etape i 1996, hvilket gav en bedre afvikling af person- og lastbiltrafikken i kommunen og til og fra færgerne. Frederikshavn er endestation for den jyske længdebane og Skagensbanen, og for at skabe bedre sammenhæng mellem færge- og togtrafik blev der tæt på havnen åbnet en ny banegård i 1979. I tilknytning hertil blev der anlagt en ny busterminal. I nogle år satsede Frederikshavn Kommune sammen med Hjørring Kommune på Sindal Flyveplads, men satsningen mislykkedes, og kommunen bliver fortsat hovedsagelig betjent af Aalborg Lufthavn.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Politik

Fiskehandler Hemming Nibe-Hansen drev frem til 1996 fiskehandel i et af Thorvald Bindesbølls pakhuse på Skagen Havn. Nibe-Hansen var medlem af Skagen Byråd gennem 30 år og var byens borgmester i 14 år. Her ses han som auktionarius ved en auktion i Marineforeningens lokaler i Skagen i 2003.

.

I perioden mellem de to kommunalreformer i 1970 og 2007 var sammensætningen af byrådene i de tre kommuner en afspejling af erhvervsstrukturen. I Skagen og Sæby, hvor fiskeri og landbrug var de dominerende erhverv, var der i overvejende grad borgerligt flertal i byrådene, mens der i industribyen Frederikshavn med få undtagelser var socialdemokratisk bystyre. Mens der i Skagen og Sæby blev holdt igen med kommunale investeringer på kultur- og fritidsområdet, blev der i Frederikshavn afsat betydelige midler til styrkelse af området. I 1987 blev der bygget et kulturhus, som omfattede bibliotek, kunstmuseum, svømmehal og dagcenter for ældre. Lige inden Strukturreformen i 2007 blev der etableret et kulturcenter i Sæby med bl.a. bibliotek og svømmehal.

De administrative opgaver voksede i omfang i perioden som følge af velfærdssamfundets udvikling og udlægning af nye opgaver til kommunerne. Den tidligere sognerådsagtige tilgang til forvaltningen i de tre købstæder blev afløst af professionalisering og vækst i staben af kommunalt ansatte, ikke mindst på socialområdet.

Den daværende Frederikshavn Kommune var politisk domineret af Socialdemokratiet, der sad på borgmesterposten i hele perioden, bortset fra 1994-98, hvor Venstre havde den.

I Skagen Kommune havde Det Konservative Folkeparti borgmesterposten i perioden 1970-74, hvorefter Venstre og Socialdemokratiet alternerede. Venstres Hemming Nibe-Hansen, fiskehandler i Skagen, var borgmester i årene 1974-86 og igen fra 1990-92, hvor han afgav posten til partifællen Inger Støtt midt i valgperioden.

Sæby Kommune var politisk domineret af Venstre, der holdt på borgmesterposten i årene 1970-90 og 1998-2006, mens Lokallisten bestred hvervet 1990-94, og Socialdemokratiet 1994-98.

I forbindelse med Strukturreformen i 2007 blev det besluttet at samle de daværende tre kommuner Frederikshavn, Skagen og Sæby og etablere den nye Frederikshavn Kommune. Kommunen har politisk været domineret af Venstre og Socialdemokraterne, som gennem årene har delt borgmesterposten mellem sig. I forløbet fandt Frederikshavn og Skagen hurtigt sammen i forhandlinger om en sammenlægning. I Sæby var der længe uvilje mod en sammenlægning med Frederikshavn. Sæby Kommune fandt ingen alternativer, og kommunen valgte som følge af stemningen i landbefolkningen at indgå i den nye østvendsysselske storkommune bestående af Skagen, Frederikshavn og Sæby.

Det ved kommunalvalget i 2005 valgte byråd fungerede som sammenlægningsudvalg for den nye kommune med socialdemokraten Erik Sørensen som formand og første borgmester for den nye kommune fra d. 1. januar 2007.

Ved valgene til Folketinget i perioden 1971 til 2005 fulgte stemmeafgivningen i Frederikshavn Kommune i al væsentlighed de generelle politiske tendenser. Ved de fleste valg opnåede Socialdemokratiet, Venstre og Fremskridtspartiet dog en noget større stemmeandel end på landsplan.

Ved afstemningen i oktober 1972 om Danmarks tilslutning til De Europæiske Fællesskaber stemte 61,6 % af vælgerne ja, mens 38,4 % stemte nej. Befolkningen var således mere skeptiske over for medlemskab end landet som helhed, hvor 63,3 % stemte ja, og 36,7 % stemte nej. Den daværende Frederikshavn Kommune havde med 44,1 % den højeste nejprocent af alle nordjyske kommuner (selve Frederikshavn 52,2 %), mens de daværende kommuner Skagen og Sæby havde nejprocenter på hhv. 34,3 og 29,7 % af de afgivne stemmer.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Den kolde krig

I forbindelse med NEPS-linjen (North European Pipeline System) blev der etableret store tankanlæg omkring Frederikshavn. Her graves der i ca. 1960 ud til en af de fem 5.000 km3 tanke, som blev støbt ved depotområde Flade vest for Frederikshavn. Store mængder jord skulle flyttes for at få tankene ned under jordhøjde.
.

Frederikshavns vigtige placering ved en af de mest befærdede søruter i verden har siden Kejserkrigen 1625-29 medført et militærstrategisk fokus på byen og havnen. Under den kolde krig blev der investeret tungt i militære anlæg.

Scenarierne for et muligt angreb fra Warszawapagtens styrker gav anledning til en forskydning af forskellige militære anlæg fra den østlige del af landet til bl.a. Nordjylland. Mest markant gav det sig udtryk i disponeringen af de danske søstridskræfter, som hidtil havde haft sit absolutte tyngdepunkt omkring Holmen i København. I starten af 1950’erne besluttedes det at oprette nye flådebaser i Korsør og i Frederikshavn, og d. 2. oktober 1962 blev Flådestation Frederikshavn indviet. Frem til slutningen af 1970’erne fungerede flådestationen først og fremmest som logistisk støttepunkt, som ud over at modtage de danske flådeenheder under en krisesituation også var dimensioneret til at modtage fartøjer med forstærkningsstyrker fra de øvrige NATO-lande. I 1979 flyttede eskadren med de nordatlantiske inspektionsskibe til Flådestation Frederikshavn, og efter afslutningen af den kolde krig og Flådestation Københavns nedgradering til marinestation i 1993 fulgte flere eskadrer, bl.a. ubåde og minelæggere. I 1982 fik også statsisbryderne base på flådestationen.

I 1945 overtog dansk militær dele af de tyske befæstningsanlæg, først og fremmest kystfortet på Pikkerbakken syd for Frederikshavn. Fortet fik navnet Bangsbo Fort og indgik i rækken af koldkrigsforter, indtil det blev nedgraderet i løbet af 1960’erne. Det var fortsat hjemsted for Kattegat Marinedistrikt, nu Maritimt Overvågningscenter Nord. Tæt på Bangsbo Fort etableredes Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole i 1966, i 2016 Søværnets Sergent- og Grundskole.

En anden stor militær installation fra 1950’erne var den såkaldte NEPS-linje. NEPS står for North European Pipeline System, og anlæggets primære formål var at forsyne de jyske og nordtyske luftbaser med brændstof gennem et underjordisk rørsystem. Brændstoffet blev via en undervandsledning taget ind fra tankskibe i farvandet ud for Frederikshavn og i første omgang pumpet op til en række depoter vest for byen. NEPS-linjens hovedkvarter lå mellem Frederikshavn og Sæby, og herfra styredes distributionen af brændstof til de forskellige flyvestationer. I takt med afviklingen af den kolde krig mistede NEPS-linjen gradvis sin betydning.

I 1953 blev Danmarks produktion af militær ammunition samlet i Elling nord for Frederikshavn under navnet Ammunitionsarsenalet (AMA), lokalt kaldet »Krudten«. Fabrikken ejes i 2016 af en spansk koncern, men der produceres stadig ammunition til NATO-landene på fabrikken, ligesom den har specialiseret sig i demontering af ammunition.

Også i Skagen satte den kolde krig sig spor. I 1956 blev der etableret en radarstation, og der byggedes en kaserne til de 100 mand, der skulle betjene og bevogte installationen. I dag er kasernen nedlagt, og der er kun teknisk personale tilknyttet anlægget.

Videre læsning

Læs mere om Historie i Frederikshavn Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007