Rubjerg Knude Fyr af . Begrænset anvendelse

Hjørring Kommune

Hjørring Station ligger på Vendsysselbanen, som forbinder Aalborg og Frederikshavn. Stationen er desuden endestation for Hirtshalsbanen. Ved ankomsten til stationen ser rejsende Hjørrings højeste bygning, Metropol, opført i 2008 af Schmidt Hammer Lassen Architects og placeret mellem banegården og Østergade.

.

Kommunelogo Hjørring

.

Kort over Hjørring Kommune

.

Havet, vinden og sandet har sat deres aftryk på Hjørring Kommunes landskab, og tilpasningen til omgivelserne har præget kulturen og dagliglivet. I det bakkede moræneland, som især ligger i den østlige del af kommunen, finder man de største løvskove, men ellers ligger skovarealerne først og fremmest som klitplantager langs kysten. Klitplantagerne består hovedsagelig af nåleskov og blev etableret fra begyndelsen af 1800-tallet som et værn mod den voldsomme sandflugt, der især siden 1500-tallet havde hærget det meste af Vendsyssel. Den største del af kommunen ligger på gammel havbund, og her skabte sandflugten problemer for landbruget, som i forvejen havde vanskelige forhold pga. den næringsfattige jordbund. Kvægproduktionen fyldte derfor meget, hvilket den også gør i dag.

Faktaboks

højeste punkt:
104 m.o.h.
kystlinje:
63 km
region:
Nordjylland
stift:
Aalborg
provsti:
Hjørring Nordre, Hjørring Søndre
antal sogne:
40
befolkningsudvikling:
58.652 personer (1950), 67.868 personer (1980), 65.411 personer (2016)
befolkningstæthed i kommunen:
71 personer/km² (2016)
befolkningstæthed i Danmark:
133 personer/km² (2016)
gennemsnitsalder i kommunen:
43,4 år (2016)
gennemsnitsalder i Danmark:
41,2 år (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen:
243.816 kr. (2015)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark:
266.011 kr. (2015)
hjemmeside:

hjoerring.dk

Mennesket har sat sit præg på området, siden de første stenalderjægere for omkring 12.000 år siden bosatte sig her. Udviklingen er især foregået omkring byen Hjørring, hvor landbruget koncentrerede sig. I middelalderen blev området et magtcentrum med Hjørring som købstad og med bispesæde i Børglum. Også skudehandelen med Norge spillede en væsentlig rolle, og de store købmandsgårde og pakhuse i både Løkken og Lønstrup vidner i dag om skudehandelens betydning i området.

I 1800- og 1900-tallet forandrede landskabet og samfundet sig markant. Landbruget blev omlagt, så driften blev intensiveret, og der skete en øget forædling af produktionen. Samtidig skabte industrialiseringen en øget urbanisering, især efter at jernbanen kom til Vendsyssel i 1871, og Hjørring, Sindal og Vrå blev stationsbyer. Det skabte vækst i både befolkningstal og økonomi.

Væksten og udviklingen kom især til udtryk i Hjørring. I 1970 blev Hjørring Amt nedlagt, og Hjørring var ikke længere amtsligt centrum. Byen forblev dog administrativt centrum for Hjørring Kommune. Flere af de store og arbejdsintensive produktionsvirksomheder, der siden slutningen af 1800-tallet havde præget erhvervsstrukturen i kommunen, lukkede eller udflyttede omkring årtusindskiftet. Ved Strukturreformen i 2007 blev kommunerne Hirtshals, Hjørring, Løkken-Vrå og Sindal forenet i den nye Hjørring Kommune med byen Hjørring som administrativt centrum. Den nye kommune er en del af Region Nordjylland og hører med sine 40 sogne under Aalborg Stift. En række offentlige institutioner ligger i kommunen. Det gælder bl.a. Hjørring Kaserne, redningsstationen i Hirtshals, Regionshospital Nordjylland i Hjørring, skattecenteret i Hjørring og en toldekspedition ved havnen i Hirtshals. Siden nedlæggelsen af Hjørring Politikreds i 2007 har Nordjyllands Politi haft lokalstation i Hjørring, en nærstation i Hirtshals og landpoliti i Sindal og Løkken. Hjørring blev i 2007 hovedtingsted for Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring Kommuner. I dag er Hjørring både kommunens og Vendsyssels største by og ligger midt i kommunen. Herefter følger i størrelse og betydning havnebyen Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken.

Hjørring Kommune er et trafikalt knudepunkt og forbinder byerne i Vendsyssel med hinanden og med resten af landet. Det gælder både Vendsysselbanen mellem Frederikshavn og Aalborg over Hjørring, Hirtshalsbanen mellem Hjørring og Hirtshals og motorvej E39, som fra sit danske udgangspunkt ved færgelejet i Hirtshals går mod syd gennem kommunen. Fra Hirtshals er der desuden færgeforbindelser til Norge, Island og Færøerne.

Med en befolkning på 65.411 (pr. 1. januar 2016) er Hjørring Kommune landets 21. folkerigeste. Befolkningstætheden er lav, blot 71 personer/km2 mod 133 på landsplan. Hjørring Kommune oplever en befolkningsnedgang. Det gælder især landområderne, som ud over affolkning også mister offentlige funktioner som skoler, posthuse og landbetjente. Til gengæld er der vækst i byer med attraktiv beliggenhed. Af kommunens befolkning bor ca. 76 % i dag i de 25 byer, som har over 200 indbyggere, og ca. 40 % bor i hovedbyen Hjørring.

I 2014 havde 26.637 personer i alderen 16-64 år Hjørring Kommune som arbejdssted. Af dem var ca. 6 % beskæftigede inden for de primære erhverv, ca. 12 % inden for industri og ca. 13 % inden for transport, forsyning og bygge og anlæg. Den resterende andel fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem offentlige og private serviceerhverv. Cirka 71 % af de 16-64-årige med bopæl i Hjørring Kommune er i beskæftigelse, hvilket er tæt på gennemsnittet for hele Danmark. Regionshospital Nordjylland er kommunens største arbejdsplads, mens fiskeriet fra Hirtshals Havn er en afgørende indtægtskilde. Turismen har stor betydning, og især badestrandene ved Tversted, Hirtshals, Lønstrup og Løkken tiltrækker mange besøgende. Også Børglumkloster og Nordsøen Oceanarium er populære turistmål.

Kulturlandskabet i Hjørring Kommune er præget af sandflugten, som forseglede og bevarede sporene efter ældre tider. I nutidens landskab og byer støder man også ofte på en velbevaret kulturarv, hvor eksempelvis fyrtårnene, redningsstationerne, fiskerhusene, badehusene, badehotellerne og de mange forskelligartede sommerhuse fortæller historien om et rigt og forskelligartet kystliv. Naturen og livet i Hjørring Kommune går igen i billedkunsten, hvor både lokale og udefrakommende kunstnere siden 1800-tallet har afbildet og fortolket det barske og varierede landskab. Den litteratur og filmkunst, der har sit udspring i kommunen, beskriver en storladen og barsk natur, som derved bliver en del af fortællingen om denne nordvestlige del af Danmark.

Natur og landskab

Naturen fylder meget i Hjørring Kommune og har en central betydning for kommunens historie, udvikling og erhvervsliv. Landskabet er præget af den 63 km lange kyst med klitter og skrænter og et bagvedliggende landskab, som er mærket af den sandflugt, der hærgede i 1500- til 1800-tallet. Inde i landet møder man et bakket landbrugsland. Under sidste istid strakte isen sig ned over hele Vendsyssel og dannede et kuperet landskab med tykke moræneaflejringer. Disse næringsrige aflejringer er siden blevet dækket af havaflejringer, først af aflejringer fra Yoldiahavet (Ishavet) og siden af aflejringer fra Littorinahavet (Stenalderhavet). De højeste punkter i landskabet var øer i disse to have, og her ligger den fede moræne derfor tæt på overfladen, mens den andre steder ligger dybt under lagene af de næringsfattige havaflejringer.

I Hjørring Kommune er naturen kendetegnet af det kystnære og næringsfattige. Det har skabt naturtyper, som er meget sjældne andre steder i landet. Det gælder bl.a. de steder, hvor vand trænger ud fra skrænterne. I dette våde, kalkrige sand opstår ekstremrigkær med et meget rigt og ofte særegent planteliv. Det gælder ikke mindst orkideer, som her opnår en særlig stor mangfoldighed.

Mens de oprindelige løvskove er fåtallige og især ligger på de gamle moræneøer i den østlige del af kommunen, ligger fyrreskovene langs kysten. Disse fyrreskove er klitplantager, som alle er etableret for at bekæmpe sandflugten.

Selv om klitplantagerne er menneskeskabte kulturlandskaber, rummer de en særegen natur, som på mange punkter minder om den natur, man ellers finder i de nordskandinaviske skove.

Læs videre om

Historie

Geologisk tidslinje for Hjørring Kommune

.

Tidslinje over oldtiden i Hjørring Kommune

.

Tidslinje fra 1100 til nutiden i Hjørring Kommune

.

For omkring 12.000 år siden kom de første mennesker til det område, der i dag udgøres af Hjørring Kommune. Klimaforandringer betød, at folk kunne leve som jægere her. Efter landhævninger blev det ca. 3950 f.Kr., ved overgangen til yngre stenalder, muligt for befolkningen at opdyrke agre, og landbrug kunne etableres. Indtil midten af 1900-tallet var landbrug det dominerende erhverv.

I vikingetiden kendes et hierarkisk samfund med stormandsslægter med kontakter til udlandet. Op gennem middelalderen blev disse kontakter stadig tættere, især formidlet gennem kirken. Der blev etableret sogne og bygget kirker i hele kommunen. Børglumkloster blev den dominerende institution: Det var Vendsyssels kirkelige centrum og et af de rigeste godser i området. Også kongemagten blev styrket i middelalderen, og kongen gjorde bl.a. sin indflydelse gældende i udviklingen af Hjørring, der fik købstadsrettigheder i 1243.

Efter Reformationen i 1536 blev kongemagten yderligere styrket, da den overtog kirkens, herunder Børglumklosters, gods. Også adelen styrkede sin position, hvilket manifesterede sig i herregårdsbyggeri. Fra slutningen af 1700-tallet skete der væsentlige forandringer, bl.a. fik bønderne udskiftet deres jorder, og der kom økonomisk vækst, ikke kun på landet, men også i byerne. En afgørende faktor for udviklingen fra midten af 1500-tallet til slutningen af 1800-tallet var skudehandelen med Norge.

Fra slutningen af 1800-tallet og op gennem 1900-tallet oplevede Hjørring Kommune en fortsat urbanisering og effektivisering af bl.a. landbruget. Infrastrukturen blev forbedret med anlæggelse af jernbaner fra 1871 og udbygning af vejnettet. Samfundet blev moderniseret på en lang række områder med fortsat industrialisering og urbanisering til følge. Den offentlige sektor var i vækst, og opbygningen af velfærdssamfundet resulterede bl.a. i udvidelser af Centralsygehuset i Hjørring.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Hjørring Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2016).

.

De to største byer, Hjørring og Hirtshals, huser tilsammen knap halvdelen af Hjørring Kommunes befolkning. Samlet udgør bybefolkningen ca. 76 % af kommunens totale indbyggertal; resten bor i landsbyer og småbebyggelser med under 200 indbyggere. Kysterne gør Hjørring Kommune til en stor turistkommune. Det betyder, at kystbyer som Lønstrup, Løkken og Tversted i sommerhalvåret mangedobler deres befolkning.

I 2016 havde Hjørring et indbyggertal svarende til knap 40 % af kommunens samlede befolkning. Hjørring er Vendsyssels største by og den væsentligste drivkraft i erhvervsudviklingen samt i kommunens by- og kulturliv. Den ligger centralt i kommunen og huser hovedparten af den kommunale administration. Byen har desuden mange uddannelsesinstitutioner, et aktivt kultur- og sportsliv samt et varieret erhvervs- og forretningsliv, som tiltrækker pendlere og besøgende fra både kommunen og resten af Vendsyssel.

Der er yderligere fem større byer i Hjørring Kommune. Hirtshals har en betydelig fiskeri- og færgehavn og er sammen med Løkken et turistcenter om sommeren. Stationsbyerne Sindal, Vrå og Tårs er handels- og servicecentre for mindre byer og landsbyer i oplandet. Indtil Strukturreformen i 2007 var Hirtshals, Sindal og Vrå desuden kommunecentre med tilhørende administrationer, som siden gradvis er blevet centraliseret i Hjørring.

Ud over disse større byer har kommunen 19 bysamfund og landsbyer med mindst 200 indbyggere.

Læs videre om

Kultur

De ikoniske hvide strandhuse ved Løkken blev oprindelig benyttet af gæsterne på de lokale hoteller til omklædning. I dag fungerer strandhusene som fritidshuse, og det er ikke tilladt at overnatte i dem.

.

Hjørring Kommunes natur og den barske kyst har sat sit præg på den kultur og det dagligliv, som har udfoldet sig i området, lige fra byggeskikken til kystfiskeriets særlige teknikker og de lokale kunstneres landskabsgengivelser. Kirkernes placering i landskabet vidner om sandflugten og havets påvirkning af kysten, ligesom herregårdene ligger strategisk placeret i forhold til naturens goder og luner. Kommunen rummer flere velbevarede historiske bygninger, såsom Børglumkloster, Den Svenske Sømandskirke i Hirtshals, Horne Missionshus, Løkken badehuse og spilhuset i Lønstrup, der på hver deres måde fortæller om de forskellige former for liv, der har udfoldet sig i området.

I 2006 blev Hjørring Kommune udpeget til kulturarvskommune af den tidligere Kulturarvsstyrelsen og Realdania, og i mange tilfælde gør kommunen aktivt brug af de eksisterende kulturarvsværdier og kulturmiljøer. Det gælder fx kystbyernes gamle redningshuse, spilhuse og skudehandlergårde, som er blevet renoveret og har fundet nye funktioner som kultur- og forsamlingshuse. Også herregårdene er en del af indsatsen på kulturarvsområdet, og de anvendes i dag bl.a. til at fortælle om adelens kulturhistorie og som ramme for andre aktiviteter. For at imødegå de mindre landsbyers udfordringer med faldende indbyggertal søger kommunen med sin politik på kultur- og fritidsområdet at hjælpe de enkelte landsbysamfund med at tage aktiv stilling til, hvilke idræts-, forsamlings- og kulturhuse der skal prioriteres i fremtiden. Derved forsøger man at samle aktiviteterne på færre, men bedre og mere levende samlingssteder i den enkelte landsby. Samtidig stiler kommunen også efter at skabe rammerne for kulturtilbud i en kvalitet, der kan måle sig med den, man kan finde i langt større byer og kommuner. Det gælder fx det ambitiøse projekt for et nyt Vendsyssel Teater i Hjørring.

Det at være fra Hjørring Kommune er tæt forbundet med den stærke følelse af at være »nordenfjords«. Dialekten, bjesk, grønlangkål og andre traditioner, der kendes fra området, har været og er stadig fælles for hele Vendsyssel. En række af de gamle traditioner genopfindes og spiller stadig en stor rolle på tværs af generationerne. Også mange nu fraflyttede borgere og faste sommerhusgæster føler sig tæt knyttet til egnen og påtager sig medejerskab for lokale initiativer af kulturel og social karakter på linje med de mange frivillige, der bor i kommunen. Med kultursatspuljer, frie kulturstøttemidler og samarbejde på tværs af kommunegrænserne i Region Nordjylland har Hjørring Kommune formået at støtte og skabe rammerne for, at frivilligheden trives.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Hjørring Kommune har siden 2007 gennemgået betydelige demografiske forskydninger og ændringer i erhvervsstrukturen, der tilsammen har påvirket de lokale socioøkonomiske forhold og den lokalpolitiske dagsorden. Udviklingen har været præget af en befolkningsnedgang for kommunen som helhed, som dækker over større forskelle mellem kommunens landdistrikt og byer. Således er der sket en befolkningsforskydning, hvor færre bor i landdistriktet og de mindste byer, mens flere bor i navnlig Hjørring. Det har haft betydning for detailhandel og boligmarked og har også haft indflydelse på nedlæggelse af skoler og andre offentlige funktioner uden for de større byer. Erhvervslivet i Hjørring Kommune er under langsom strukturel omstilling til den stigende konkurrence fra ind- og udland.

Denne omstilling følger den nationale strukturudvikling, der har indebåret et beskæftigelsesskift fra de primære erhverv og industrien mod serviceerhvervene. Som den resterende del af landet blev Hjørring Kommune ramt af den finansielle og økonomiske krise i 2008.

Sammenfaldet af økonomisk krise og strukturel omstilling har betydet, at kommunens lokale arbejdsmarked i perioden fra 2008 til 2014 blev ramt relativt hårdt med en nedgang i beskæftigelsen på over 9 %, mens der i hele landet var en nedgang på 5,1 %.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner