Dialekter i Hjørring Kommune

Køkkenet er rent, alt er på plads, vandhanen drypper i vasken.

Solen glimter i kopper, tallerkener og glas

og gløder i kirsebærvinsflasken.

Hen over vandhanen hænger en klud,

i vinduet der snurrer en flue der vil ud…

ellers ligger alting så stille hen.

Dialektprøve i lydskrift. Hjørring Kommune. Niels Hausgaard: »Maries efterår«, fra pladen Til Ane, indspillet 1974
Af .

Artikelstart

Dialekten vendelbomål tales i hele Vendsyssel med mindre lokale forskelle. Det er især ældre vendelboer over 60 år, der bruger mange dialekttræk, mens unge under 20 år typisk taler et jyskpræget standardsprog. Mellemgenerationen bruger et skiftende antal lokale træk.

Vendelbomål

Fælles for vendelbomål og andet jysk er, at slutvokalen i tostavede ord ikke udtales. »Jeg« hedder a, og man udtaler det lange o som u(e), å som o og mange a’er som å: ku:n (kone), igo’r (i går), kå’l (karl).

Vendelbomålet er karakteristisk ved både at have bevaret en række gamle sprogtræk og at have mange nyudviklinger. Til de gamle træk hører, at dialekten har både hankøn, fx katti (katten), hunkøn stu’len (stolen) og intetkøn tjykkent (køkkenet). Ord på n, l, j har ofte en bestemt form uden endelse, men med ændret vokal: swål’ eller sol’ (solen), maj’ (manden). Også pronomenet »en« kan bøjes i tre køn: je’j, jæn’, jet. »Der kommer jet« betyder altså, at der kommer én, hvis køn man ikke er klar over. Et andet gammelt træk er, at v- udtales som w i alle ord: wi (vi), wå’j (vand), wås (os), og at k udtales som tj foran fortungevokaler: tjær:k (kirke), tjykken (køkken), mens g udtales som dj eller j: djik eller jik (gik), jø’wt (gævt, dvs. dejligt).

Skrevet -nd samt -n i ordet »han« udtales j: ma’j (mand), hu’j (hund), tæj’er (tænder), haj (han). Der er ikke noget blødt d: fa (fad), fat (fadet), uk (ud), uw (ude); -k i uk svarer ikke til -d, men til stød.

Mange ord med vokalerne i, y og u udtales nemlig i vendelbomål med en klusil (lukkelyd) i stedet for stød: fritj (fri), sitj (se), swenneritj (svineri), sytj (sy), kluk (klud), huks (hus). Mange verber er afledt med -n: læ:ten (lette), ko:rten (afkorte).

Særlig vendsysselsk er ordene he:p og hø:k (flytte sig lidt), jø:gel (gøgle, dvs. kludre med noget), lå:p (lukke op), og ældre dansk »vorder« (bliver) er bevaret (udtalt wo, eller wu). Hvis det prikker i fingrene, når man kommer ind fra kulden, myler de.

Mange yngre vendelboer bruger stadig, foruden det jyske tonefald, w- i ord som »vi« og »vand« og udtaler t- helt fremme ved tænderne. Betonet præposition som »fra««, »på«, »i«, »af« (fx »hvor er du fra?«) udtales med kort vokal uden stød. Endelserne -ede og -et udtales som -e: ønske (ønskede), »vidste« udtales med i: vist, og »dag« hedder da.

Videre læsning

Læs mere om Kultur i Hjørring Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dialekt