Litteratur i Hjørring Kommune

Knuth Becker sammen med hustruen Mette Becker fotograferet i stuen i Søndergade 9 i Hjørring, hvor Knuth Becker var født. Foto fra 1919.
.

Artikelstart

Omkring 1120 fortalte den engelske præst Ælnoth i sin martyrkrønike om Knud den Hellige, hvordan vendelboerne indledte et angreb på kongen, der befandt sig i Børglumkloster. Klosteret dukkede igen op i litteraturen, da H.C. Andersen skrev den lille historie Bispen paa Børglum og hans Frænde (1861), og Thit Jensen valgte det store format, da hun med romanen Stygge Krumpen (1936) beskrev Børglums sidste katolske biskop. I Knud Sørensens novellesamling Historier fra engang (1989) spiller Børglumkloster tillige en stor rolle.

Meïr Aron Goldschmidt besøgte også Børglum, da han i 1865, med 1. udgaven af Trap Danmark som støtte, vovede sig uden for hovedstaden og helt til Vendsyssel. Af hans Dagbog fra en Reise paa Vestkysten af Vendsyssel og Thye (1865) fremgår det dog, at der også var fredelige strøg, fx Hjørring, der karakteriseres som »en kjøn, venlig By, der ligger højt, henad en Banke«, med et parkanlæg mod syd og med »et lille Skovparti med romantiske Kløfter« mod nord.

»Det danske Weimar« kaldte Henri Nathansen sin »kære Fødeby Hjørring«, da han i 1912 i et brev fortalte Georg Brandes, at han under en længere cykeltur agtede at »afsøge alle Minder ligefra Høckes Have, hvor jeg første Gang stjal en Pære af Kundskabens Træ, til Springvandspladsen, hvor jeg til Straf skal hyldes af Byens Borgere paa Hotel Skandinavien«.

Hvad angår Hjørrings topografi, kan man finde en litterær ajourføring i Ole Henrik Laubs Fortællinger fra Hjørring (2004) og i Knud Sørensens Et stykke af min tid (2006).

I den biografiske roman Knud, den Store (2013) fortæller Hanne-Vibeke Holst om sin far, forfatteren Knud Holst, som fik sit tilnavn af en landstryger, »som man ser dem på Hjallerup marked«. I slutningen af 1950’erne flyttede Knud Holst til Løkken med den senere krimiforfatter Kirsten Holst, hvis far var politimester i Hjørring. Parret boede først i »slummen på Møllevej«, senere under bedre forhold på Sdr. Strandvej. I Hanne-Vibeke Holsts bog om sin far fornemmer man sandheden i hendes ord om, at »enhver løkkenbo har byens topografi under fødderne«.

I den selvbiografiske roman Ungdom gaar i Gang (1938) fortæller Thomas Olesen Løkken om en person, der »kender hver Kæft mellem Løkken og Hjørring«. Den person kunne have været forfatteren selv. Som 14-årig drog han til Rubjerg nord for Løkken, og senere blev han cykelsmed i Vrå. Romanen beskriver cyklen som et redskab for den ungdom, der vil lære egnen at kende. I 1923 købte han »Hannes Hus« i Løkken, som han gjorde til et samlingssted for forfattere og kunstnere, bl.a. Martin Andersen Nexø og Jacob Paludan.

Erling Kristensen ernærede sig både som cykelsmed og forfatter, og i 1918 overtog han forfatterkollegaen Thomas Olesen Løkkens cykelforretning i Vrå. I 1928 udkom romanen Byen mellem to Taarne, hvor Erling Kristensen beskrev, hvordan jernbanen delte Vrå i to lejre, i vest grundtvigianerne med højskole og valgmenighed, i øst missionshuset. Portrættet gjorde ham så upopulær, at han måtte forlade byen.

Dyrlægedatteren Anne Marie Løn er vokset op på en gård i nærheden af Vrå. Hun har skildret det moderne landboliv i romanen Fodretid (1984), og med den anmelderroste roman Prinsesserne (1996) leverede hun en forfaldshistorie om et par søstre på en gård beliggende mellem Vrå og Hjørring.

Knuth Becker og Vendelby

En stor del af Knuth Beckers (1891-1974) forfatterskab tager udgangspunkt i Hjørring som forlæg for den fiktive provinsby Vendelby. Med baggrund i en opvækst, der begyndte på Søndergade 9, skrev Knuth Becker en selvbiografisk udviklingsroman i fem bind med karakteren Kai Gøtsche som hovedperson. Serien blev indledt med Det daglige Brød i 1932 og afsluttet med Marianne i 1956. Der optræder således hjørringensiske lokaliteter som Strøget, Winckelmanns Port og bryggeriet Vendia. Byen skildres som »det raakolde bondske Vendelby«, men i 1943, i anledning af Hjørrings 700-års jubilæum, beskrev han kærligt byen til Vendsyssel Tidende som en bondeby, hvor man ikke kunne tænke byen uden landet. I Hjørring Amtstidende tilføjede han: »Jeg kan saamænd ikke undvære Hjørring«. Nok danner denne lille provinsby i romanserien ramme om et liv hæmmet af dybt autoritære omgangsformer, men liggende på sin bakketop åbner den samtidig ud mod et storladent landskab.

Knuth Becker ligger begravet i et hjørne af haven ved Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring.

Videre læsning

Læs mere om Kultur i Hjørring Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Litteratur