Kiksefabrikken Oxford, 1954. Af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Hjørring Kommune

Postkort fra 1924-25, der viser arbejdet med anlæggelsen af Hjørring-Hirtshalsbanen. I december 1925 blev banen indviet, og den daglige drift begyndte med fem togpar.
.

Artikelstart

Hjørring Kommune oplevede i perioden en samlet befolkningsvækst og en fortsat urbanisering, der medførte en forskydning særligt mod Hjørring og en fraflytning og befolkningsnedgang i de fleste landsogne efter 1945. Dette hang sammen med udviklingen i landbruget, der var præget af en stigende effektivisering og sammenlægning til færre og større landbrug, og den fortsatte industrialisering med fremkomsten af flere større og mindre virksomheder i Hjørring og de øvrige stationsbyer.

Administrative forhold

Administrativt omfattede området fortsat Hjørring Købstad og de mindre sognekommuner. I 1966 blev Sindal Kommune dannet ved en frivillig kommunesammenlægning, hvor en række gamle sognekommuner blev samlet.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Hjørring Kommunes indbyggertal steg med ca. 20 % fra 1920 til 1970: Ved folketællingen i 1921 havde kommunen 52.485 indbyggere, ved folketællingen i 1945 57.687 indbyggere, og ved folketællingen i 1970 nåede tallet op på 63.229 indbyggere. Som i den foregående periode 1850-1920 var der fortsat en stor befolkningstilvækst i Hjørring. I landsognene skete der generelt en mindre stigning i antal indbyggere 1920-45, mens indbyggertallet efter 1945 faldt bortset fra i nogle få sogne, bl.a. Sankt Olai og Sankt Hans. De var begge nabosogne og forstæder til Hjørring og blev påvirket af byens befolkningstilgang.

Forstæderne, der omfattede Ålborgvej og Sankt Knuds By, havde 783 indbyggere i 1945 og 3.988 indbyggere i 1970. Der var tale om en relativt stor stigning, hvilket er udtryk for forstædernes voksende betydning for Hjørring. Byen kunne ikke rumme alle tilflyttere og måtte derfor ekspandere langs byens udfaldsveje, hvor der blev bygget villakvarterer. Ser man på Hjørring Kommune under ét og fraregner Hjørring, Sankt Olai og Sankt Hans Sogne, lå kommunens folketal nogenlunde stabilt med 41.388 indbyggere i 1945 og 41.708 indbyggere i 1970. På trods af det generelt stigende befolkningstal i Danmark ændrede indbyggertallet i de vendsysselske landkommuner sig ikke, fordi personoverskuddet forlod hjemstavnen og søgte mod byerne.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Erhvervsudvikling og infrastruktur

Ensilering af roetoppe på gården Dalmark ved Vidstrup. Mekaniseringen med bl.a. traktorer slog for alvor igennem i løbet af 1950’erne. Foto fra 1957.

.

Erhvervsfordelingen i hele det daværende Hjørring Amt (nedlagt 1970) afspejler i 1930 et typisk landbrugssamfund, hvor landbrug og fiskeri spillede den største rolle. 57 % af befolkningen var primært afhængig af indtægter fra landbrug og fiskeri, 21 % af beskæftigelse inden for håndværk og industri, 12 % af beskæftigelse inden for handel og transport og 7 % af beskæftigelse inden for administration og service. I 1965 var der sket et betydeligt fald i andelen af beskæftigede inden for landbrug og fiskeri, hvor kun 34 % af befolkningen fandt deres indtægter. Det skyldtes primært flytning fra land til by, og at landbruget ikke længere krævede den store arbejdsstyrke pga. fremkomsten af moderne landbrugsmaskiner. I stedet ses en voksende beskæftigelse inden for håndværk og industri til 34 % i 1965 samt en mindre vækst inden for handel og transport samt administration og service.

Hvis man alene ser på erhvervsfordelingen i Hjørring, arbejdede flere og flere inden for industri og håndværk: 4.159 personer i 1930, 5.579 i 1950 og 5.967 i 1970 (med forstæder). Den spirende velfærdsstat i tiden efter Besættelsen fik betydning for væksten af det offentlige forbrug. Servicefag og administration tegnede sig for 19 % af beskæftigelsen i 1930, 14 % i 1950 og 30 % i 1970.

Den offentlige sektor kom til at spille en stadig større rolle, og velfærdsstaten med et offentligt forsørgelsessystem blev gradvis udbygget. Det viste sig bl.a. ved oprettelse af et seminarium i 1957, en række udvidelser af Centralsygehuset i Hjørring og en vækst i det offentlige forbrug inden for det sociale område. Eksempelvis blev den gruppe borgere, der modtog understøttelse eller pension i Hjørring, mere end fordoblet i perioden fra 1.506 personer i 1930 til 3.947 personer i 1970.

På baggrund af urbaniseringen og industrialiseringen samt kvindernes øgede indtræden på det lønnede arbejdsmarked var der stigende behov for børnepasning uden for hjemmet. I 1950 åbnede Folkebørnehaven som kommunal daginstitution for børn; oprindelig grundlagt i 1863 som privat børneasyl.

Erhvervsfordelingen i hhv. 1930 og 1970 i nogle af kommunens større byer – Vrå, Hirtshals, Sindal og Løkken – gennemløber samme udvikling som Hjørring med en procentvis stigning inden for administrations- og servicefagene, igen som følge af væksten inden for den offentlige sektor. Den øvrige udvikling er mere divergerende. Gruppen med fiskeri og landbrug var meget stor i havnebyerne Hirtshals og Løkken i 1930, hvor gruppen omfattede 383 arbejdspladser i Hirtshals og 373 i Løkken, overvejende inden for fiskeriet. I 1970 steg gruppen til næsten 600 beskæftigede i Hirtshals, mens Løkken i den mellemliggende periode oplevede et drastisk fald i fiskeriet til kun 64 beskæftigede i 1970. Bortset fra i Sindal ses der en mindre procentvis fremgang inden for håndværk og industri. Handel og transport oplevede en procentvis fremgang i Hirtshals og Løkken, stilstand i Sindal og tilbagegang i Vrå.

Flere store virksomheder så dagens lys i Hjørring Kommune og var med til at styrke det vendsysselske erhvervsliv og den økonomiske fremgang, der yderligere blev fremmet ved Egnsudviklingsloven fra 1958, der muliggjorde statskaution og lån til etablering af virksomheder samt investeringer i infrastrukturen. I 1922 blev kiksefabrikken Oxford i Hjørring indviet, det senere Bisca, og i 1924 blev en mælkekondenseringsfabrik anlagt, der senere blev opkøbt af Nestlé. Begge fabrikker blev efterhånden så store, at de kunne producere varer til det internationale marked, og sammen med et svineslagteri var de tre virksomheder Hjørrings største.

Fabrikken Limtræ Lilleheden blev grundlagt i 1956 nær Hirtshals og producerede limtræsbuer. I 1964 startede dukketøjsfabrikken Algrema i Tømmerby, ikke langt fra Vrå, og den udviklede sig i løbet af få år til en stor succes. I 1970 blev fabrikken sammenlagt med Tekno A/S, og der blev bygget en ny fabrik i Hjørring, men i 1972 gik virksomheden konkurs. I 1969 etablerede den engelske tøjfabrik Lee Cooper sig i Hjørring.

Infrastrukturen blev udbygget i perioden. Indvielsen af Hirtshals Havn i 1930 med plads til fiskeri, fiskeindustri og færgefart fik stor betydning. Hirtshals udviklede sig til at blive en driftig og støt voksende havne- og industriby. I 1925 åbnede den private Hirtshalsbanen, der løb fra fiskeribyen til Hjørring Vestbanegård. Også inden for andre områder blev infrastrukturen udvidet. I 1924 blev der for første gang brugt elektrisk gadebelysning i Hjørring, og i 1964 blev der påbegyndt et fjernvarmeanlæg i byen. Samme år blev det første lyssignal sat op i krydset Bispensgade/Østergade som følge af den stigende bilisme. Der kom i perioden gang i turismen og sommerhusbyggeriet efter jernbanernes udbygning og Ferieloven af 1938, der sikrede arbejdere og funktionærer 14 dages ferie med løn.

Mere om bebyggelse, erhverv, færdsel og infrastruktur i kommunen

Besættelsesperioden

Natten til d. 10. april 1940 nåede de tyske besættelsestropper frem til Hirtshals. Byen og især havnen var vigtig for tyskerne at kontrollere, og telegrafkablerne til England og Norge blev som noget af det første kappet. I februar 1941 blev der indsat en havnekaptajn i Hirtshals, og der blev opstillet luftværnskanoner. Senere på året blev der opstillet to kystbatterier hhv. øst og vest for byen. I 1942 blev der bl.a. anlagt en havnespærring, og batterierne blev udbygget.

Som følge af flere bygge- og anlægsprojekter, bl.a. en jernbaneviadukt og Bispensgadebroen i Hjørring, undgik mange arbejdsløse at måtte søge arbejde i Tyskland under Besættelsen. Kort før krigens afslutning kom der op mod 250.000 tyske flygtninge til Danmark. Der var akut behov for indkvartering, og i Vendsyssel blev der bygget 150 svenske skovmandshytter i Skallerup Klit. Lejren var i brug indtil 1947, hvorefter den blev ombygget til ferieby.

Bunkerne i Hjørring Kommune

Tyske bunkere ved Løkken.

.

De tyske bunkere i Hjørring Kommune var en del af Atlantvolden fra Norge til Spanien, der blev opført i årene 1942-45 for at forhindre en allieret invasion fra vest ved at sikre havne, landingspladser og veje til stranden. Den tyske hær anlagde en befæstning af Hirtshals Havn med to kanonbatterier og tre infanteristøttepunkter. I Tversted anlagde den tyske marine et kanonbatteri og hæren et infanteristøttepunkt for at sikre vejen til stranden. I Lønstrup anlagde hæren et infanteristøttepunkt uden større kanoner for at sikre landingspladsen, og endelig anlagde marinen i Løkken to kanonbatterier, og hæren et infanteristøttepunkt. Det ene batteri blev anlagt ved Furreby nord for Løkken, det andet 7 km sydpå i Kettrup Bjerge (i den nuværende Jammerbugt Kommune).

Bunkeranlægget ved Hirtshals var et af de sværest befæstede bunkeranlæg langs den jyske vestkyst, det såkaldte 9. og 10. batteri. I dag er anlægget blevet udgravet og fungerer som museum, hvor besøgende kan opleve livet i og omkring bunkerne.

Politik

Politisk bevarede Venstre en stærk position i Hjørring Kommune, ikke mindst i landområderne. I hele perioden 1920 til 1970 lå Venstre generelt højere ved folketingsvalgene i Hjørring Kommune end i resten af landet, mens Socialdemokratiet lå noget lavere. Eksempelvis opnåede Venstre i 1924 56 % af stemmerne i Hjørring Kommune mod 28 % på landsplan, og Socialdemokratiet 17 % mod 37 %. Ved valget i 1943 fik Venstre 43 % i Hjørring Kommune (mod 19 % på landsplan), og Socialdemokratiet fik 29 % (mod 44 % på landsplan). Med mindre udsving holdt dette styrkeforhold sig i den resterende del af perioden; fx fik Venstre ved valget i 1964 40 % af stemmerne i Hjørring Kommune mod Socialdemokratiets 34 %, mens de tilsvarende tal på landsplan var hhv. 21 % og 42 %.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om Historie i Hjørring Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970